Forsker ved et tilfælde – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVH > NYHEDER > ARKIV > 2014 > Forsker ved et tilfælde

29. januar 2014

Forsker ved et tilfælde

Forskerprofil

Luca Guardabassi er professor på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi – i 17 år har han forsket i antibiotikaresistens til gavn for mennesker og dyr. Altid med fokus på folkesundhed og dyrevelfærd. Senest som leder af det tværgående forskningscenter UC Care, der er finansieret af Københavns Universitets 2016-strategipulje. Visionen er et økonomisk bæredygtigt forskningscenter baseret på samarbejde med industrien.

47-årige Luca Guardabassi er født og opvokset i Firenze, Italien, hvor han blev uddannet dyrlæge i 1994. Samme år kom han til Danmark via en dansk kæreste – og fik efter et år som kødinspektør på et sønderjysk slagteri plads som ph.d.-studerende på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. Siden har institutionen undergået flere fusioner og navneforandringer, men Luca Guardabassi blev hængende og har langsomt men sikkert fået opbygget en solid forskningsgruppe med skarp international kant. I dag er han selv etableret som en af landets vigtigste forskerprofiler, når det gælder antibiotikaresistens.

Professor Luca Guardabassi

Vi leder efter nye metoder til at begrænse brugen af antibiotika – men forsker også i helt nye former for medicin, siger Luca Guardabassi.

Hvorfor er dit forskningsområde vigtigt for samfundet?

Vi bør minimere anvendelsen af antibiotika i dyr for at mindske risikoen for at overføre antibiotikaresistens til mennesker. Danmark har i de sidste 15 år reduceret forbruget markant – og vi er ét af de europæiske lande, der anvender mindst antibiotika i fødevareproduktionen. Men den offentlige debat om antibiotika fortsætter – og jeg er ikke sikker på, vi kan reducere yderligere. Vi bør starte en ny debat og stille andre –mere relevante – spørgsmål. På mig virker det absurd, at en kylling i supermarkedets køledisk skal koste det samme som en stor cola.

Som forbruger kan man ikke forvente, at den kylling har haft et lykkeligt og medicinfrit liv i sin korte tilværelse som produktionsdyr. Samfundet må vælge: vil vi have billigt kød, eller vil vi prioritere fødevaresundhed og dyrevelfærd? Politikerne bør i højere grad sætte den problematik på dagsordenen, men her har forbrugerne selvfølgelig også et stort ansvar. Jeg vil personligt gerne betale mere for bedre og sikrere kød – også for at støtte en bæredygtig forretning for landbrugets producenter.

Tidligere i min karriere fokuserede jeg på risikoaspektet ved brug af antibiotika – en stor del af mit arbejde gik ud på at analysere faren for smitte og spredningen af resistente bakterier. Både fra dyr til dyr og fra dyr til mennesker. I dag arbejder jeg mere løsningsorienteret – det er vigtigt for mig, at jeg kan være med til aktivt at forandre tingenes tilstand. Hvordan mindsker vi antibiotikaresistensen? Hvordan sikrer vi en bæredygtig dyreproduktion? Tidligere pegede jeg i højere grad på risici – nu peger jeg på løsninger.

Fortæl om et karrieremæssigt højdepunkt?

En stor ting er UC Care, som er et nyetableret tværdisciplinært center, hvor fire fakulteter på Københavns Universitet deltager.
Antibiotika har reduceret dødeligheden blandt mennesker og forbedret dyrs sundhed gennem de sidste 50 år. Men vores brug af antibiotika skaber samtidig resistente bakterier, der i stigende grad truer sundheden. Vi har brug for helhedsorienteret forskning i udvikling af ny antibiotika og i hensigtsmæssig brug af eksisterende lægemidler.

Vi leder efter nye metoder til at begrænse brugen af antibiotika – men forsker også i helt nye former for medicin. Det er udfordrende at samarbejde på tværs af fag, og jeg har som centerleder brug for gode kommunikations- og oversættelsesevner, når jeg skal få dyrlæger, sociologer, landmænd, læger og psykologer til at tale samme sprog. Tværvidenskabeligt samarbejde er ofte lettere på papiret end i virkeligheden. Centret har en helt unik profil og repræsenterer forskning af meget høj kvalitet, så det bliver spændende, når resultaterne for alvor begynder at tikke ind.

UC Care er inddelt i seks forskellige temapakker. Emnerne spænder vidt fra molekylær grundforskning over bæredygtigt landbrug til sociologiske undersøgelser af relationen mellem læge og patient. Hvorfor er nogle læger – og dyrlæger – fx mere tilbøjelige til at udskrive antibiotika?

Jeg er stærk fortaler for universitetets samarbejde med industrien. Det er vigtigt for mig, at forskningen er samfundsrelevant og kan fungere i såvel laboratoriet som i landbruget. På den måde er jeg meget pragmatisk anlagt. Mit mål med UC Care er, at forskningscentret om nogle år kan stå på egne ben og klare sig økonomisk uden KU-finansiering.

Læs mere om UC Care her

Hvad er dine vigtigste forskningsresultater?

Det er svært at pege på et konkret gennembrud eller en enkelt publikation. Der har været mange. Men jeg er virkelig stolt af, at jeg på begrænset tid har fået opbygget en stærk forskningsgruppe med stor international gennemslagskraft. Da jeg var ph.d.-studerende, var vi kun to, der arbejdede med antibiotikaresistens på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi. I dag er vi en forskningsgruppe på tyve medlemmer med tæt kontakt til det omgivende samfund.

De to første ph.d.-studerende, jeg var vejleder for, er nu lektorer i forskningsgruppen. Det giver mig en stor professionel tilfredsstillelse, at jeg kan hjælpe dygtige unge mennesker godt på vej i en forskningskarriere. Det er samtidig vigtigt, at forskningsgruppen er en bæredygtig enhed – at gruppens resultater ikke kun afhænger af enkeltpersoners resultater – men i ligeså høj grad af en kollektiv indsats.

Luca Guardabassi er leder af UC Care

Hvorfor og hvornår valgte du at blive forsker?

Da jeg var barn, ville jeg gerne være lastbilchauffør. Men da min bror er dyrlæge, blev det efterhånden klart for mig, at det også var den vej, jeg skulle gå. Forskningen lå til gengæld ikke i kortene – det var mere eller mindre tilfældigt, at jeg landede i ph.d.-projektet i sin tid. Det var en måde at blive i Danmark på daværende tidspunkt. Videnskabsmanden og nobelpristageren Alexander Fleming opdagede i 1928 penicillin ved et tilfælde – så man skal bestemt ikke underkende tilfældets betydning i forskningen. For mig var det ikke en selvfølge at blive forsker, men mit mere eller mindre tilfældige møde med den akademiske forskerverden har jo efterhånden udviklet sig til lidt af en en livshistorie.  

Hvad laver du, når du har fri?

Jeg tilbringer tid med min familie – jeg er gift og har to børn; en pige på 13 og en dreng på fem. Vi har et hus i Montenegro, hvor jeg kobler fra og lader op mentalt. Når jeg er færdig med at forske, drømmer jeg om at flytte derned permanent, plante 500 oliventræer og starte min egen produktion af olivenolie. Jeg slapper af med udendørs arbejde – det er en fin kontrast til en ofte stillesiddende og computerbaseret forskningsindsats.