Havbakterier skal bekæmpe sejlivede infektioner – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

IVH > NYHEDER > ARKIV > 2014 > Havbakterier skal bekæ...

09. januar 2014

Havbakterier skal bekæmpe sejlivede infektioner

BAKTERIER

Aggressive infektioner udgør et stigende sundhedsproblem verden over. Bakteriernes resistensudvikling er voldsom, og i USA forårsager modstandsdygtige stafylokokker flere dødsfald end AIDS på årlig basis. Forskere fra Københavns Universitet arbejder på en ny behandlingsform baseret på havbakterier. Resultaterne er netop publiceret i PLOS ONE.

De stoffer, som Anita Nielsen har testet på stafylokokker, er udvundet af havbakterier indsamlet over hele verden. Foto: Malene Thyssen, http://commons.wikimedia.org/wiki/User:Malene.

Stafylokokker har været et stort problem på alverdens sygehuse siden 1940'erne, og i mange år har lægemiddelindustrien udviklet nye antibiotika i takt med bakterieforekomsternes aggressive fremfærd. Men fra 1970 til 2000 er stort set ingen nye antibiotika kommet på markedet. Stafylokokkerne er foran i kapløbet – resistensen stiger, og behandlingsmulighederne er få. Groft sagt er lægerne bombet tilbage til tiden før penicillin blev masseproduceret.

Forskningsgrupper fra henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet har sammen sat fokus på en ny behandlingsform – såkaldt antivirulensterapi – baseret på havbakterier, der producerer stafylokokhæmmende stoffer:

– Havbakteriestofferne hæmmer stafylokokkernes evne til at danne henholdsvis giftstoffer og camouflage-proteiner, som forhindrer vores immunforvar i at reagere på en infektion. Samtidig lammer stofferne et raffineret kommunikationssystem, der giver stafylokokkerne mulighed for at foretage koordinerede angreb i organismen, fortæller ph.d. Anita Nielsen. Sammen med professor Hanne Ingmer fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet står hun bag de nye resultater i PLOS ONE

I USA forårsager modstandsdygtige stafylokokker flere dødsfald end AIDS på årlig basis. Antivirulensterapi skåner kroppens naturlige bakterieflora og afvæbner så at sige de inficerende stafylokokbakterier. På den måde får kroppens immunforsvar potentielt en chance for selv at bekæmpe infektionen – og behandlingsformen kan på sigt betyde færre bivirkninger til gavn for patienterne.

Potent stof fra Solomon-øerne

Det har været et krævende laboratoriearbejde at analysere de stoffer, som kan danne basis for fremtidens antivirulensterapi.

De stoffer forskerne har testet på stafylokokker, er udvundet af havbakterier indsamlet over hele verden på Galathea-III-ekspeditionen, som fandt sted fra august 2006 til april 2007. Særligt stoffet Solonamid B, isoleret fra en havbakterie fundet nær Solomon-øerne, er interessant.

– Solonamid B hæmmer stafylokokkernes evne til at producere flere forskellige giftstoffer som nedbryder vores blodceller. Særligt de hvide blodceller er vigtige i denne sammenhæng, fordi de under en infektion deltager i bekæmpelsen af indtrængende bakterier. Når Solonamid B er tilsat bakterierne, reduceres deres produktion af giftstoffer så kun en femtedel af de hvide blodceller, der ellers ville bukke under for de genstridige stafylokokker dør, fortæller professor Hanne Ingmer.

Det har været et krævende laboratoriearbejde at analysere de stoffer, som kan danne basis for fremtidens antivirulensterapi. Oprensning og identifikation af Solonamid B til cellestudier er foretaget i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. Forskere på Danmarks Tekniske Universitet ekstraherede stofferne, som forskere fra Københavns Universitet derefter testede biologisk. Flere forsøg vil i fremtiden vise, om de antivirulente stoffer også virker i levende dyr og mennesker.

Kontakt:

Professor Hanne Ingmer
Mobil: 22 15 95 18