Formålet med denne ph.d. afhandling er at undersøge forskellige aspekter af fiskeres adfærd ved anvendelse af produktions økonomiske modeller på individ- og industriniveau. Afhandlingen består af tre dele. Den første del giver en oversigt over afhandlingen. Den anden del består af fire papirer, som analyserer efficiens på fartøjsniveau og faktorer som påvirker efficiens. Den tredje del består af to papirer, hvor der gennemføres analyse på industriniveau og fokuseres specielt på konsekvenserne af at indføre individuelle omsættelige kvoter. De opstillede modeller tillader ændringer i fiskernes adfærd via individuel læring og tilpasninger i sammensætningen af output. Alle papirerne inkluderet i Del II: Modellering og Evaluering af Fiskeres Adfærd betragter faktorer, der påvirker fiskeres adfærd. Kendskab til disse er vigtige for at give en korrekt beskrivelse af fiskernes adfærd. Inkludering af alle faktorer i specifikke analyser er dog umuligt, hvorfor det er vigtig at være opmærksom på de mest betydende af faktorer. Som fremstillet i litteraturgennemgangen i Papir 1 kan en lang række af faktorer påvirke fiskernes kortsigtede adfærd, det vil sige valg af redskab og fiskeområde. Adfærd kan opfattes som værende bestemt af fiskernes målsætninger underlagt en række forskellige restriktioner i form af fysiske ressourcer, tid, mental kapacitet og information, samt institutionelle forhold. Gennemgangen af den omfattende litteratur giver støtte til den neoklassiske antagelse om nyttemaksimering via profit maksimering. Derudover viser litteraturen betydningen af de fysiske ressourcer og tid, hvilket dog i noget omfang kan tilskrives den relativt nemmere adgang til sådanne oplysninger. I de efterfølgende tre papirer analyseres specifikke forhold af fiskeres adfærd. I Papir 2 estimeres teknisk efficiens og årsager til inefficiens ved anvendelse af den såkaldte Stokastisk Front-metode. Resultaterne viser, at niveauet af teknisk efficiens ikke påvirkes af, om fangstværdi eller vægt anvendes som outputmål. Det har heller ikke nogen afgørende betydning om input måles ved at inkludere ”fishing power” og tid på havet separat eller som et kombineret mål. Disse valg har dog betydning for de beregnede output elasticiteter. Derudover er det fundet, at inefficiensen påvirkes af fartøjsstørrelsen, fiskernes erhvervsstatus og deres erfaring. Papir 3 analyserer, hvorledes fiskebestanden kan inkluderes i efficiensanalyse. Den biologiske udvikling er vigtig i relation til fiskeriet, idet bestandene er en af de primære komponenter i produktionsprocessen. Det er derfor værdifuldt at evaluere, om forskellige metoder for inkludering af bestandene giver anledning til forskellige konklusioner. Tre mulige metoder undersøges. Den første metode er baseret på fangstdata, mens de to andre metoder er baseret på uafhængige bestandsestimater. Det vises, at estimationer på grundlag af den førstnævnte metode ikke er sammenlignelige med dem opnået ved anvendelse af de to sidste metoder. Denne konklusion er uafhængig af valget af tidshorisont og valg af input/output mål. Papir 4 analyserer fiskeres adfærd til at modvirke usikkerhed. Når efficiensanalyser udføres, sker dette på ex post data. I relation til fiskeriet er dette dog muligvis for hård en tilgang, idet fiskerne opererer i et miljø præget af usikkerhed som følge af variationer i fiskebestande, vejrforhold osv. Fiskerne søger derfor i deres ex ante beslutninger at forholde sig til usikkerheden. Hvis forholdene er bedre end forventet, kan dette resultere i at nogle inputs ikke anvendes. I ex post efficiensanalyse vil dette blive fortolket som inefficiens, selvom det - i en ex ante opfattelse - var rationelt at tage disse inputs med. Denne type af inefficiens kan betegnes som rationel inefficiens. Ved at videreudvikle metoden fra Bogetoft og Hougaard (2003) udføres en evaluering af 308 danske fiskefartøjer. Resultaterne indikerer, at disse fartøjer søger at forsikre dem selv mod usikkerhed ved at have størst fleksibilitet i besæt-ningsaflønningen efterfulgt af omkostninger til henholdsvis brændstof, salg og is/proviant. Hensyntagen til ændringer i fiskernes adfærd på industriniveau er undersøgt i Del III: Industrimodeller for Fiskeres Adfærd og Individuelle Omsættelige Kvoter. Mange bioøkono-miske modeller er blevet opstillet gennem tiderne til at evaluere sådanne adfærdsændringer, men ingen af disse tillader til forfatternes kendskab den adfærdsfleksibilitet, som modellerne i denne afhandling. Udgangspunktet i Papir 5 er det faktum, at ændringer i regulering ofte vil resultere i en ændret fiskeradfærd. Det er nødvendigt at tage hensyn til sådanne ændringer, når de forventede gevinster beregnes. Ved anvendelse af Data Envelopment Analyse metoden opstilles en ramme til beregning af disse gevinster. Gevinsterne er beregnet ved at sammenligne industriprofitten under det initiale reguleringssystem med den under et reguleringssystem baseret på Individuelle Omsættelige Kvoter (IOK’er). To typer af adfærdsfleksibilitet tillades i form af muligheden for at lære den bedste metode og muligheden for at ændre sammensætningen af inputs og outputs. Den opstillede ramme anvendes efterfølgende på et datasæt for dansk fiskeri. Ikke overraskende vises gevinsterne at stige med øget adfærdsfleksibilitet. Under de mest restriktive adfærdsantagelser vil alene en reallokering af IOK’erne resultere i en stigning i bruttooverskuddet på 50 %, mens denne stiger til 87 % i den mest fleksible situation. Det sidste Papir 6 udbygger rammen opstillet i Papir 5. Et kompleks af begrænsninger inkluderes, således at mere realistiske estimationer af de potentielle gevinster ved reallokering kan opnås, når rammen anvendes på specifikke fiskerier. Begrænsningerne relaterer sig til bestemmelsen af den bedste metode, muligheden for individuel læring og ændringer i fangstsammensætningen. Ved at anvende et datasæt, som dækker hele det danske kommercielle fiskeri, estimeres de potentielle gevinster, hvis dansk fiskeri havde været reguleret med IOK’er i 2002. I den mest fleksible (optimistiske) situation kan en stigning på 92 % i bruttooverskuddet forventes, men dette niveau reduceres betydeligt, når fartøjernes adfærdsfleksibilitet begrænses. Yderligere en række forhold inddrages i form af koncentration, specialisering, aktivitet på markedet og prisændringer. Slutteligt analyseres de forventelige konsekvenser af eksogene chok og ændringer i reguleringen i form øget maskestørrelser.