Et forhøjet niveau af plasminogen activator inhibitor-1 (PAI-1) er forbundet med dårlig prognose i kræft. En forklaring på det forhøjede niveau af PAI-1 kunne være et beskyttende respons på en forøget proteolytisk aktivitet forårsaget af et forhøjet niveau af urokinase-type plasminogen activator (uPA) som er observeret i tumorer. En lang række af videnskabelige arbejder peger derimod i retning af at PAI-1 i sig selv bidrager til sydomsudviklingen. PAI-1 er blevet rapporteret at ahve indvikning på de fleste basale cellulære mekanismer herunder, celle-adhæsion, celle-migration, celle-proliferation og et stigernde antal af videnskabelige artikler indikere at PAI-1 også kan regulere programmeret celle-død (PCD) in kræft-celler og normale celler. I en række videnskabelige arbejder indikere, at PAI-1 can hæmme PCD gennem PAI-1's pro-adhæsive/anti-proteolytiske egenskab, hvorimod andre videnskabelige arbejder indikere at PAI-1 enten kan inducere PCD gennem PAI-1's anti-adhæsive egenskab.