Ny forskning kan nedbringe dødelighed i intensiv produktion

Forskere fra Københavns Universitet skal kortlægge infektionsveje ved sygdomme og undersøge bedre trivsel hos produktionsdyr i EU-samarbejdet PROHEALTH, der er bevilget 11 millioner € til forskning i produktionsdyrs sundhed.

25.000 danske pattegrise dør hver dag i intensiv dansk produktion. Hos vores europæiske naboer er der ligeledes høj dødelighed i intensiv produktion, som er den mest udbredte produktionsform i Europa.

- Dødeligheden har stort set været uændret i mange år. Derfor skal vi med det her forskningsprojekt opnå større indsigt i, hvordan og hvorfor infektioner breder sig i de store kommercielle besætninger, siger Jens Peter Christensen, lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Kortlægning af infektioner

Før den intensive produktion af fødevarer var der også en høj dødelighed. Dengang kom infektionerne oftest fra vilde dyr og fugle. I dag opstår sygdomme og smitte, fordi dyrene står tæt på hinanden i besætninger på op til 40.000 dyr. Det gælder især grise og fjerkræ, der produceres intensivt blandt andet i Danmark, og det er også i disse besætninger, de danske forskere skal bidrage med forskning til det europæiske projekt.

- Jeg vil blandt andet kortlægge, hvordan colibakterier og stafylokokker finder vej ind i fjerkræ, og hvordan vi kan forhindre det. Det er velkendte sygdomme, dyrene får, men vi mangler at udvikle en effektiv bekæmpelse til intensiv produktion som for eksempel mere effektive vacciner og bedre produktionsstyring, forklarer lektor Jens Peter Christensen.

Alt lige fra beskidte rugeæg til trædepudernes rolle som indgangsport for bakterier bliver undersøgt, og bakteriernes vej fra forældredyr til slagtekyllinger vil blive nøje gransket.

Forbedring af mælkekvalitet hos søer

Den danske del af PROHEALTH kigger desuden nærmere på betydning af kvaliteten af mælken hos søer i produktionen af grise. Pattegrise er meget afhængige kvaliteten af mælken hos søer, og det gælder især lige efter fødslen, hvor dødeligheden blandt pattegrise også er høj. Derfor skal forskere forsøge at sikre bedre mælkekvalitet for en større gruppe af pattegrise, siger professor Christopher Harold Knight, Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab.

Mere fysisk aktivitet til kyllinger

Knogleopbygning hos slagtekyllinger kræver fysisk aktivitet, og det er en udfordring i store besætninger på op til 40.000 dyr. Men forskerne vil nu afprøve teser, som har virket i mindre flokke.

- Dyrene skal måske have faste måltider og lyset i besætningen skal desuden ændre sig, så dyrene oplever en lyspåvirkning, der varierer lidt svarende til døgnets gang, fortæller lektor Helle Halkjær Kristensen fra Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Dansk register er enestående

Danske forskere har et forspring, fordi de har adgang til en database fra produktionen, der giver et godt overblik. Indsigten skal gøre det nemmere at slå til, hvor der er størst potentiale for forbedringer.

- Vi må acceptere et tab, når vi vil have højtydende produktion i Europa, men vores mål er at vores forskning kan bidrage til at nedbringe det tab og give bedre trivsel, siger Jens Peter Christensen, der glæder sig til at komme i gang med den danske del af PROHEALTH.

PROHEALTH samler blandt andet forskere fra de tre veterinære institutter under Københavns Universitet: Institut for Produktionsdyr og Heste, Institut for Klinisk Veterinær –og Husdyrvidenskab og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.

Kontakt:

Jens Peter Christensen
Telefon: 35 33 27 48