BioSecure

Projektleder: Liza Rosenbaum Nielsen, Professor i Veterinær Præventiv Medicin,
Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse, IVH, KU-SUND. E-mail: liza@sund.ku.dk.

Projektets formål og indhold

Projektet startede i 2015, og varer 3½ år. Det er en anvendt forsknings- og udviklingsprojekt i smittebeskyttelse, der har til formål at understøtte kvægbranchens branchepolitik, der blev offentliggjort i 2014 om forbedring af national, ekstern og intern smittebeskyttelse. 
Dette gøres ved at udvikle et lettilgængeligt, operationelt registrerings- og visualiseringssystem (BioSecure). Systemet udvikles på basis af den viden, der findes i litteraturen og hos fagpersoner med erfaring med effektiv smittebeskyttelse og sygdomsbekæmpelse i ind- og udland. Systemet muliggør systematisk og omkostningseffektiv indsamling, visualisering og analyse af detaljerede informationer om smittebeskyttelsesforhold i danske malkekvægbesætninger. Systemet ligger online og er ligetil at bruge af landmænd og rådgivere til at indtaste besvarelser, der så kan bruges som besætningsspecifikke data, der koblet med Kvægdatabase-registreringer og flyttedata kan analyseres op imod for eksempel sygdomsovervågningsdata eller dødelighed. 

Projektet gennemføres i samarbejde mellem ansøger på IVH-KU-SUND, Teknologisk Institut (tidligere AgroTech A/S) og SEGES (tidligere Videncentret for Landbrug) herunder SEGES Kvæg-IT. Desuden er besætningsejere, dyrlæger, rådgivere, studerende involveret i afprøvningen af systemet.

Projektets aktiviteter

Der kan ikke udstikkes generelle retningslinjer for smittebeskyttelse og sygdomsforebyggelse, som nemt kan implementeres i alle besætninger. Det ville også være for dyrt at gå efter generelle regler, da visse tiltag ikke er nødvendige i alle besætninger. For eksempel ville en anbefaling om pasteurisering af den mælk, der bruges til at fodre spædekalvene med ikke være rentabelt i alle besætninger, selvom det har en god effekt mod visse smitstoffer i mange besætninger. Ikke desto mindre har landmanden konkret behov for støtte i sin beslutningsproces omkring smittebeskyttelsesindsatsen på bedriften.

BioSecure er tænkt som et værktøj, der med forholdsvis lille indsats (1-2 timer) kan give den enkelte kvægbruger og dennes ansatte og rådgivere mulighed for at få et grundigt indblik i, hvad der er vigtigt at fokusere på i planlægningen og forbedringen af smittebeskyttelsen i besætningen – i første omgang hos kalvene, men tanken er, at systemet skal udbygges til at dække hele besætningen. Systemet skal også kunne illustrere potentialet i at forbedre smittebeskyttelsen ved at benchmarking af de besætninger, der bruger systemet. Samtidig vil det kunne bidrage til at dokumentere smittebeskyttelsesniveauet i besætningen overfor fx handelspartnere. Endelig vil systemet kunne gøre det meget nemmere at skaffe systematisk indsamlede data til brug i fremtidige forskningsprojekter, hvor der er brug for detaljeret viden om management af relevans for smittebeskyttelse.

Projektet er inddelt i fem underprojekter (P), der hver varer ½-1 år hver med et vist tidsmæssigt overlap. 
Det var nødvendigt at justere tidsplanen og budgettet i 2015, da de 20 % af budgettet, som var søgt i Kvægafgiftsfonden ikke blev bevilget. Dette er dog opvejet af en ekstrabevilling til 2016 og 2017 fra hhv. Promilleafgiftsfonden og Kvægafgiftsfonden til softwareudvikling hos Teknologisk Institut til udvikling af risikovurderingsudskrift, benchmarkrapport og en efterspurgt udvidet rådgivningsrapport samt til formidlingsaktiviteter i efteråret 2017 for at fremme brugen af systemet. Endvidere har IVH-SUND-KU finansieret en videreudvikling af systemet til brug i slagtekalvebesætninger, en aktivitet der ikke oprindeligt var tænkt ind i projektet. 

Underprojekterne er beskrevet herunder

P1) Indsamling af viden og erfaringer om effektiv smittebeskyttelse i malkekvægsbesætninger (2015)
Projektet startede med en intensiv informationssøgningsaktivitet, herunder en grundig litteraturgennemgang og diskussion af effektiv smittebeskyttelse med eksperter på området både i Landbrug & Fødevarers forskellige dyreartsområder, hos andre relevante institutioner i Danmark samt i udlandet. Oversigt er udviklet for kalve og opdræt over væsentlige emner, der skal spørges ind til og laves registreringer på i det nye websystem, og det er besluttet at to spørgeskemaer skal udvikles er for hhv. køer og ekstern smittebeskyttelse.
P1 dannede fundamentet for det videre arbejde i P2.

P2) Udvikling af det webbaserede system (BioSecure) (2015-2017)
I dette delprojekt bliver selve den tekniske del af BioSecure udviklet. Dette indebærer overvejelser og beslutninger om hvordan spørgsmål og svarmuligheder bedst kan formuleres, og hvordan split kan opstilles så forskellige typer af produktionsformer stilles forskellige spørgsmål. Derved søger vi at undgå, at landmanden stilles irrelevante spørgsmål for netop hans/hendes besætning. For eksempel giver det ikke mening at spørge ind til pasteuriseringsprocedurerne i en besætning, der ikke pasteuriserer mælk. Systemet kobles med stamdata fra Kvægdatabasens servicelag fra den enkelte besætning ved login med ’DLI-login’ (landmand.dk-login) og efter registrering af smittebeskyttelsesparametre trækker systemet registreringerne ud og tegner en pædagogisk oversigt over, hvilke områder besætningen har god smittebeskyttelse på, og hvor der er forbedringsmuligheder. Dette arbejde er næsten afsluttet. 

Dog viste det sig langt mere tidskrævende end forventet at opbygge selve spørgeskemaerne så der kunne opnås en passende balance mellem antal og indhold i spørgsmålene og den tid, der skal bruges på at besvare det. Tilbagemeldingen var, at kalvespørgeskemaet var for langt, så der skulle arbejdes på at reducere dette uden at væsentlige detaljer af betydning for sygdomsforebyggelsen ville gå tabt. Projektgruppen vurderede, at det var bedst at prioritere at få lavet kalvespørgeskemaerne færdige på en god måde, så de blev brugbar, snarere end at starte udviklingen af nye spørgeskemaer op. Det var således ikke muligt, at få lavet spørgeskemaer til køer og ekstern smittebeskyttelse færdige indenfor projektets rammer. Systemet er dog klar til indtastning af nye spørgeskemaer, så snart de foreligger, og ansøger vil forsøge at finde projektstuderende til at hjælpe med at udvikle spørgeskemaerne. 

P3) Afprøvning og validering af BioSecure (2016-2017)
Indtastningsinterface blev afprøvet i samarbejde med få udvalgte landmænd og rådgivere og finjusteret. Herefter blev systemet afprøvet på et mindre antal projektbesætninger. Tekniske såvel som faglige problemer i systemet er blevet justeret. BioSecure blev fremvist i videnscafé på Kvægkongres i februar 2017 og efterfølgende er potentielle brugere blevet opfordret til at benytte systemet, gerne i samarbejde med deres lokale rådgivere. Erfagrupper, klientmøder og lign. vil blive brugt til udbredelse af kendskab til og feedback om systemet i efteråret 2017. Egentlig validering af systemet kan først gennemføres, når et tilstrækkeligt antal besætninger benytter sig af det og vil bidrage til at gennemføre sammenligninger af indtastede data med faktiske forhold i besætningerne. Dette vil mest realistisk ske i et efterfølgende projekt, ’Robuste kalve – godt begyndt er halvt fuldendt’.

P4) Statistiske analyser til vurdering af sammenhænge mellem registreringer og sygdomsstatus (2017-2018)
Det kan være vanskeligt at vide, om de forskellige smittebeskyttelsesforhold og tiltag i besætningerne rent faktisk virker beskyttende mod introduktion af smitte ind i besætningen samt mod smittespredning mellem dyr indenfor besætningen. I projektet vil vi drage nytte af, at der findes gode data på sygdomsstatus for en række infektioner i det danske kvægbrug, og data ligger tilgængeligt i Kvægdatabasen og kan kobles med BioSecure-registreringer og analyseres, så det kan udpeges hvilke af de observerede / registrerede smittebeskyttelsesmetoder, der virker godt, og hvilke der er mindre betydningsfulde. Postdoc Leonardo de Knegt ved KU-IVH analyserede flyttedata fra Kvægdatabasen koblet med genomsekventerede stammer af salmonella til vurdering af smittespredning/tracing af smitte med Salmonella Dublin. Det var tanken på sigt at kombinere denne type analyser med BioSecure-data for at vurdere effekten af forskellige smittebeskyttelsesmetoder og tiltag. Det ville dog kræve at flere bruge systemet end det har været tilfældet i projektperioden. I efteråret 2017 blev der forsøgt indhentet flere besvarelser gennem smittebeskyttelsesmøder i 7 dyrlægepraksis med deltagelse af mange kvægbrugere. Der kom dog desværre ikke nok besvarelser ind til at statistikken fik høj nok styrke til at kunne analysere sammenhænge mellem produktion, sygdom og smittebeskyttelsesniveau i besætningerne. De statistiske sammenhænge må derfor analyseres i Robuste kalveprojektet, der blev sat i gang i 2018, og hvor BioSecure bruges i 80-100 malkekvægsbesætninger og 18-20 slagtekalvebesætninger. Det blev derfor prioriteret at udvikle og oprette et slagtekalvespørgeskema i løbet af 2018, der også bruges i Robuste kalveprojektet.

P5) Publicering af resultater og kommunikation af resultaterne (2016-2018)
Kommunikation er foreløbig hovedsageligt foregået på konferencer og møder både i Danmark (Kvægkongres og møder med dyrlæger og landmænd) og i udlandet (SVEPM-konferencer), og dette har medført gode diskussioner med folk, der har erfaring med lignende systemer og smittebeskyttelse i bred forstand, ikke mindst i Belgien, hvor de har udviklet en kvægversion af ’Biocheck’, som på sigt vil kunne sammenholdes med BioSecure. Forskellen på de to systemer er, at hvor Biocheck gennemgår hele besætningen mere overfladisk og har stor fokus på ekstern smittebeskyttelse, går BioSecure mere i dybden med specifikke interne smittebeskyttelses-procedurer, hvorfor BioSecure er mere egnet i besætninger, der oplever problemer med sundheden hos kalvene.

Projektets faglige grundlag

Projektet baseres på et stærkt langvarigt samarbejde mellem SEGES-Kvæg og KU-SUND omkring forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme og optimering af kalvesundhed. Den faglige hovedarbejdskraft i projektet består i 2017-2018 af professor Liza Rosenbaum Nielsen, postdoc Leonardo de Knegt samt videnskabelige medarbejdere Anne Marie Michelsen og Mette Bisgaard Petersen ved IVH-KU-SUND. Desuden bidrager veterinær specialkonsulent Lars Petersen fra SEGES-Kvæg med input fra sin erfaring med smittebeskyttelse, og Jaap Boes med kobling til Robuste kalveprojektet.

Til den teknisk-faglige udvikling af projektet har Teknologisk Institut A/S stået for softwareudvikling, 
og SEGES-KvægIT bidrager med udredning af datasikkerhed og rettigheder til fremtidig brug af systemet og data indkommet gennem systemet efter projektafslutning. De deltagende institutioner har god erfaring med samarbejde om den slags projekter. 

En styregruppe bestående af repræsentanter på ledelsesniveau fra de involverede partnere mødes 2 gange årligt med projektdeltagerne (Jaap Boes fra SEGES, Hans Houe fra IVH-KU, Thomas Nitschke fra Teknologisk Institut og Erling Lundager Kristensen fra SAGRO-Kvæg (nu Fødevarestyrelsen). 

Projektets forventede brugerrettede effekter

BioSecure vil gavne dyrene gennem forbedret sundhed, velfærd og produktion. Kvægbrugerne får gavn af at forbedre de smitteforebyggende tiltag i besætningen og derved opnå øget produktionssikkerhed og bedre økonomi. BioSecure gavner også branchen som helhed ved et langsigtet bedre image - og i mellemtiden mindre produktionsrisiko for medlemmerne. Endelig bidrager projektet til at forbedre fødevaresikkerheden i primærproduktionsleddet af jord-til-bord kæden. 

Projektets forventede samfundsmæssige effekter

BioSecure vil bidrage til at sikre kvægbrugets produktions-og konkurrenceevne og imødekomme samfundets forventninger til at mælk og oksekød fremstilles under hensyn til dyrenes sundhed og velfærd. Dette understreges af lanceringen af den ny branchepolitik for smittebeskyttelse i Landbrug & Fødevarer, Kvæg. Lanceringen sker i erkendelse af, at der er behov for større ansvarlighed hos den enkelte kvægbruger for at løfte det nationale smittebeskyttelse i kvægbruget til et niveau, der vil sikre, at dansk mælke- og oksekødsproduktion fremover vil være synlige på det internationale marked og gerne udvide markedet. Effekten måles i løbet af 3 år efter projektet afsluttes på hhv. udbredelsen af brugen af værktøjet samt på omtale i landbrugs- og andre typer af medier i indland og udland, herunder på nationale og internationale konferencer om kvægproduktion. 

Projektperiode

Start: Januar 2015
Afslutning: Juni 2018

Publikationer 

Artikler

  • Bidrag til smittebeskyttelsestema i Magasinet Kvæg, september 2018:
  • Vigtig opgave med svært målbar effekt. Af Henrik Lomholt Rasmussen
  • Proces: At have fokus på smittebeskyttelse giver sundere dyr og bedre resultater. Men det er svært at måle den direkte effekt af arbejdet med at forebygge sygdomme. (kræver abonnement)
  • Beskyt de mindste kalve og hold fast i rutinerne. Af Henrik Lomholt Rasmussen
  • På Nygaard har man 100 procent fokus på at formindske smitterisikoen for de mindste kalve ved at gøre dem robuste fra dag et. (kræver abonnement) 

Postere

 Oplæg

Faglige beretninger

Links

Finansiering

Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden (kr. 596.000 i 2015, 884.000 i 2016, kr. 522.000 i 2017 samt kr. 214.000 i 2018), samt Institut for Veterinær-og Husdyrvidenskab (IVH) (tidligere Institut for Produktionsdyr og Heste) og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (KU-SUND) med i alt kr. 255.000 i 2015, kr. 219.000 i 2016 og kr. 349.000 i 2017 og kr. 23.000 i 2018). 

Kvægafgiftsfonden har støttet projektet i 2017 med en bevilling til Teknologisk Institut på kr. 168.000 til forbedring af datatræk, udvidet rapport og software-justeringer af platformen, samt en bevilling til IVH på kr. 149.000 til udbredelse af viden om smittebeskyttelse hos kalve og systemets brug til forebyggelse af kalvesygdomme. 

Derudover har Promilleafgiftsfonden støttet projektet i 2016 med en bevilling på kr. 247.000 til Teknologisk Institut til udvikling af en selvevaluerings-og benchmarkrapport.

BioSecureplatformen bliver i 2018 videreudviklet og vedligeholdt og frem til 2021 brugt i projektet ’Robuste kalve – halvt begyndt er halvt fuldendt’, der finansieres af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden samt medfinansieres af SEGES og IVH-KU-SUND.