En ekstra gris pr. kuld
Projektleder: Charlotte Amdi Williams, mail: ca@sund.ku.dk
Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan managementinterventioner baseret på viden om pattegrises fysiologi og næringsstofindtag kan øge overlevelsen for pattegrise, der har været udsat for intrauterine growth restriction (IUGR). IUGR pattegrise (ca. 30 % af grisene) har ikke modtaget tilstrækkelig næring i fosterstadiet og har derfor en højere dødelighed.
Projektet er inddelt i to faser – en i 2015 og en i 2016.
Projektet støttes af Svineafgiftsfonden.
Projektets overordnede mål:
Danske søer er førende i verden med hensyn til antal levendefødte grise per kuld, men der er en høj pattegrisedødelighed indenfor de første dage efter fødsel. Det er besluttet (Topmødeerklæring – bedre velfærd for svin), at landbruget skal arbejde hen imod, at overlevelsesraten hæves med én gris per kuld i 2020 (FVM 2014). Avl efter flere levende pattegrise ved dag 5 (LG5) vil sandsynligvis langsomt kunne reducere dødeligheden, men de store kuldstørrelser bevirker, at flere pattegrise bliver født små. Vores forskergruppe har tidligere vist, at op til 30 % af pattegrisene ikke har modtaget tilstrækkelig næring i fosterstadiet, og disse pattegrise har været udsat for forskellige niveauer af intrauterine growth restriction (IUGR) (Amdi et al., 2013, Hales et al., 2013). En IUGR-gris har ikke modtaget tilstrækkeligt med næringsstoffer i fosterstadiet, og organismen prioriterer de tildelte næringsstoffer til udvikling af hjerne og hjerte på bekostning af resten af kroppen (betegnes ”brain-sparing” effekten). Disse grise er derfor født med asymmetriske kroppe med store ”delfin-hoveder” samtidig med, at de har en markant øget risiko for at dø. Målsætningen med dette projekt er at øge overlevelsen for denne gruppe af udsatte pattegrise baseret på viden omkring næringsoptag og grisenes fysiologi. Vi har vist i fase I af SAF-projektet "En ekstra gris per kuld- ved optimeret management af IUGR-grise" at IUGR-grise kan indtage 12 ml råmælk pr kg kropsvægt og at deres energiniveau gradvist falder en time efter en råmælkstildeling for at blive livstruende lavt efter 6 timer. Det var overraskende, at der ikke var en større effekt af at give råmælk og vi vil derfor nu undersøge IUGR grisenes reelle energiforbrug ved forskellige temperaturer og om en glukoseinjektion kunne være et alternativ til en råmælkstildeling. Derefter vil vi bruge de resultater i en produktionsbesætning, hvor vi yderligere vil eliminere konkurrencen fra IUGR-grisens kuldsøskende. Dette projekt vil således lede til nye managementstrategier, der kan optimere overlevelsen af de mindste grise i kuldet, og dermed være et væsentlig bidrag til at målet om en ekstra gris per kuld kan nås.
Fase I:
Først undersøges energiniveauet hos grise de første 24 timer efter fødsel for at fastlægge, hvornår deres energiniveau bliver livstruende lavt. Dernæst undersøges mavens størrelse og tømningshastighed hos pattegrise for at fastlægge mængde og tidsinterval for supplement med råmælk.
Det optimale tidspunkt for tildeling, hvor meget de kan tildeles, hvor hyppigt og til sidst effekten af bedste strategi på overlevelse vil blive undersøgt i følgende work packages (WP):
I WP1 vil det blive undersøgt om pattegrise født med tegn på IUGR har et faldende glukoseniveau i blodet i løbet af de første 24 timer efter fødslen (enkeltdyrsundersøgelser), og om faldet kan forhindres med tilstrækkeligt tilskud af råmælk.
I WP2 vil vi undersøge, hvor meget maven hos pattegrise født med tegn på IUGR kan indeholde. Vores hypotese er her, at den kan indeholde op til 50 ml råmælk (enkeltdyrsundersøgelser) og, at en fuld mave er tom efter 4 timer.
Resultater fase I:
Vi har haft to speciale studerende tilknyttet projektet – de har begge afsluttet deres speciale forløb med følgende titler:
Klarlæggelse af ventriklernes tømningshastighed og vægt hos neonatale pattegrise – med henblik på at øge overlevelsen hos intrauterine restricted grise af Mette Versner Klarlund
IUGR grisens overlevelse – blodglukose som indikator for rettidig tildeling af kolostrum af Laura Lundgaard Jensen
Derudover har Charlotte Amdi Williams holdt oplæg på årets svinekongres i Herning omkring den nyeste forskning indenfor pattegriseoverlevelse og ammesøer.
Mette Versner Klarlund har holdt oplæg til efterårsmødet hos DVHS.
Vi har også været med til at udforme den nyeste manual omkring håndtering af de små grise og IUGR grise i samarbejde med SEGES VSP – link vil blive lagt op når den er udgivet.
Derudover er der 2 videnskabelige publikationer under udarbejdelse.
Kort fortalt så kunne IUGR-pattegrisene indtage omkring 12 ml per kg kropsvægt i timen og glukoseniveauet peaker en time efter indgivelse af råmælk for derefter at falde gradvist indtil, det når et kritisk lavt niveau efter ca. 6 timer. Derudover havde IUGR-grisene en lavere rektal temperatur end normale pattegrise. Det var et overraskende resultat at der ikke var en større effekt af at give en råmælkstildeling og vi vil derfor nu undersøge IUGR-grisenes reelle energiforbrug ved forskellige temperaturer for derefter at bruge de resultater i en produktionsbesætning og forhåbentligt demonstrere, at evt. ekstra råmælk og/eller glukoseinjektion og varme til de mindste grise kan reducere pattegrisedødeligheden.
Fase II:
Vi har i fase I af projektet "En ekstra gris per kuld – ved optimeret management af IUGR-grise" fastlagt tidsinterval (WP1) og mængde (WP2) for supplement med råmælk. IUGR-pattegrise kunne indtage omkring 12 ml per kg kropsvægt i timen, og glukoseniveauet peakede efter en time for derefter at falde gradvist indtil, det nåede et kritisk lavt niveau efter 6 timer. Fra resultaterne af fase I kan vi se, at en råmælkstildeling ikke er tilstrækkelig til at opretholde et højt glukoseniveau i blodet og, at varme højst sandsynligt har en stor indflydelse på vitaliteten af IUGR-grisene. Af de fire grupper fra WP1 (uden so med råmælk, uden so uden råmælk, med so med råmælk og med so uden råmælk) klarede gruppen med so uden råmælk sig overraskende godt. Det ændrer dog ikke på problematikken, at en stor del af IUGR-grisene har tomme maver ved 24 timer og en lavere tilvækst (Amdi et al., 2013).
Vi ved ikke, om flere råmælkstildelinger kan opretholde glukoseniveauet, (vi har i fase I vist at en råmælkstildeling ikke er nok) eller hvad deres reelle energiforbrug er i forhold til en normal pattegris? Eller om varme kan bruges som katalysator til kun at tildele ekstra råmælk en enkelt gang? I nogle dele af landet bruges glukoseinjektioner som et middel til at give pattegrise et ekstra energitilskud i stedet for f.eks. råmælkstildeling. Det vides ikke, om det rent faktisk virker at give dem et tilskud på denne måde i forhold til deres tilvækst og senere overlevelse, og om det evt. kunne være et alternativ til mere end en råmælkstildeling, hvis det f.eks. kan holde glukoseniveauet oppe i længere tid.
De tomme maver kan også skyldes konkurrencen fra de andre kuldsøskende efter f.eks. 6 – 8 timer? En gennemsnits IUGR-gris vejer omkring 700 g ved fødsel, og en gennemsnits normal gris vejer omkring 1400 g. En IUGR-gris skal derfor konkurrere mod grise, der ikke bare er dobbelt så store, men som der også er mange flere af. Vi har tidligere vist, at den karakteristiske delfin-hovedform aftager/forsvinder, når grisene når en vægt på ca. 2 kg (Amdi et al., 2014). IUGR har derfor gode overlevelseschancer og mulighed for at indhente noget tilvækst, hvis de kan overleve de første 24 timer.
Hypoteserne der vil blive testet i Fase II (WP3 og WP4) er at:
- varme og råmælk hjælper IUGR-grisene med at tage på indenfor 24 timer
- glukoseinjektioner hjælper IUGR-grisene med at tage på indenfor 24 timer
- ved at fjerne konkurrencen fra store kuldsøskende ved f.eks. at lægge IUGR grisene til en mindsteamme kan IUGR grise tage på indenfor de første 24 timer
Det sikres at der i projektet samarbejdes med og skabes synergi til projektet ’Højere overlevelse hos pattegrise’, aktivitetsnummer 083-500360 i regi af SEGES, Videncenter for Svineproduktion (SEGES VSP), hvor et af fokusområderne er håndtering af IUGR-grise. I den første WP3 laves et metabolsk forsøg på forsøgsbesætningen tilknyttet KU (Rørrendegård) for at fastlægge det præcise energiforbrug af IUGR-grise sammenlignet med normale pattegrise ved forskellige temperaturer og behandlinger (råmælk og glukose). I WP4 undersøges behandlinger til IUGR-grise i en produktionsbesætning i form af enten en råmælkstildeling eller glukoseinjektion og varme og efterfølgende fjernelse af konkurrencen fra de større pattegrise i kuldet ved at sætte IUGR-grisene til en mindsteamme. Formålet med fase II er at bruge de resultater, vi har fundet i fase I og fra WP3, i praksis og optimere yderligere, så vi kan komme med helt specifikke anbefalinger til, hvordan IUGR-grise kan gives den bedst mulige start under produktionsforhold.
Ved at give IUGR-grise ekstra råmælk/glukoseinjektion, ekstra varme og/eller fjerne konkurrencen fra kuldet vil deres chancer for at tage på øges. Alle grise vil blive fulgt til fravænning og fravænningsvægt vil blive noteret. Der bliver taget blodprøver af pattegrisene for at bestemme blod parametre, der har indflydelse på vækst og energiforbrug heriblandt glukose. Blodprøven tages 24 timer efter intervention. Fase II vil direkte kunne påvise, IUGR-grises energiforbrug og, om ekstra råmælk, glukoseinjektioner og varme til IUGR-grise medfører en bedre overlevelse indenfor de første par døgn
Projektperiode
Start: Januar 2015
Afslutning: December 2016
Referencer:
Amdi, C., Hales, J., Nguyen, A.T., Hansen, C.F (2014) Recovery from intrauterine growth restriction in piglets defined by their headshape: A pilot study. EAAP proceedings.
Amdi, C., Krogh, U., Flummer, C., Oksbjerg N., Hansen C. F., and P.K. Theil (2013) Intrauterine growth restricted piglets defined by their head shape ingest insufficient amounts of colostrum. Journal of Animal Science, 9, p. 5605-5613
Hales J., Moustsen V. A., Nielsen M. B. F., and C. F. Hansen (2013) Individual physical characteristics of neonatal piglets affect preweaning survival of piglets born in a noncrated system. Journal of Animal Science, 91(10): p. 4991-5003.