Mindre og godt buttede polte (MGP)
Projektleder: Christian Fink Hansen MSc, PhD, Svineproduktion, mail: cfh@sund.ku.dk
Projekts hovedformål er at reducere foderforbruget hos danske søer uden at deres holdbarhed eller reproduktionsegenskaber påvirkes negativt.
Målet med projektet er at ”designe” en polt, der kræver mindre vedligeholdelsesfoder og som holder længere som so. Dette kan antageligt opnås, hvis poltene bliver cirka 10 procent mindre end i dag ved første løbning og denne mindre kropsstørrelse opretholdes, når dyret bliver til en so uden at det går ud over deres produktivitet. Via ændret fodring i vægtintervallet 50 – 120 kg forventes det, at poltenes kropssammensætning kan manipuleres, således at poltene kan løbes ved en lavere vægt end i dag. Fodringen ændres ved relativt at øge mængden af energi i foderblandingen samtidig med at indholdet af protein og aminosyrer reduceres. Dette gøres for at favorisere aflejringen af fedt frem for protein, således at poltene bliver kønsmodne ved en lavere vægt, men med samme rygspæktykkelse som i dag.
Såfremt poltene kan løbes ved en vægt der er 12-13 kg lavere end i dag, og denne lavere vægt kan opretholdes gennem hele soens levetid, bør foderforbruget per årsso kunne reduceres med cirka 85 FEso svarende til sparede foderomkostninger for de danske svineproducenter på cirka 170 millioner kroner årligt.
Det her beskrevne projekt udgør de indledende og grundlæggende undersøgelser, hvis resultater er en forudsætning for Videncenter for Svineproduktions projekt ”PIFT – polte i form til faring” under programmet ”Soen i form til faring” kan gennemføres.
Projektforløb
Projektet er 4-årigt, hvori der indgår et 3-årigt Ph.d. projekt. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aarhus Universitet (AU) og Videncenter for Svineproduktion (VSP).
Fase 1 – Litteratur review og modellering (primo 2014 – medio 2014):
På baggrund af et litteraturstudie, beregnings- og modelleringsarbejde besluttes protein og energiniveauer i de foderblandinger, der skal indgå i fase 2.
Fase 1 gennemføres hovedsageligt på Københavns Universitet, men i tæt samarbejde med Aarhus Universitet og VSP.
Fase 2 – Betydning af ændret kropssammensætning for reproduktionen (primo 2015 – ultimo 2015):
Ud fra fase 1 vælges 3 grupper af polte, der fodres forskelligt under opvæksten, så de opnår meget forskellige kropssammensætning (mager, normal og fed) ved løbning. Poltene insemineres og følges under drægtighed, ved faring, igennem diegivning og indtil de kommer i brunst igen. Gyltene vejes, rygspækscannes og der laves D2O-målinger til bestemmelse af kroppens fedt- og proteinpuljer. Sammensætning og ydelse bestemmes for råmælk og somælk for de 3 grupper af 1. kuldssøer.
Fase 2 gennemføres hovedsageligt på Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Universitet og VSP.
Fase 3 – Ændring af poltens kropssammensætning (ultimo 2015 – ultimo 2016):
Poltene tildeles 5 forskellige, ekstreme foderblandinger og poltenes udvikling i kropssammensætning følges via helkropsskanninger og rygspækmålinger. Endvidere bestemmes kroppens fedt- og proteinpuljer ved hjælp af ”tungt vand” (D2O) metoden således, at denne metode kan kalibreres ved brug af helkropsskanningerne. Helkropsskanninger af grise kan kun gennemføres på universiteterne, hvorimod D2O-metoden i fremtidigt forsøgsarbejde vil kunne anvendes i produktionsbesætninger.
Ovenstående suppleres med kombinerede balance- og respirationsforsøg således at mængde af aflejret fedt, protein og energi hos poltene kan beregnes. Dette vil bidrage med grundlæggende viden omkring protein- og fedtaflejring hos moderne genotyper af danske grise. En viden, som vil kunne anvendes i et basalt, videnskabeligt udredningsarbejde omkring foderudnyttelse hos danske grise i vækst.
Fase 3 gennemføres hovedsageligt på Københavns Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet og VSP.
Fase 4 – Konsekvenser af ændret kropssammensætning for holdbarhed og lifetime performance (ultimo 2015 – ultimo 2017):
Under produktionsforhold iværksættes afprøvning af de mest oplagte resultater fra fase 2 og fase 3, således at det under produktionsforhold kan undersøges, hvordan en ændret kropssammensætning og løbning ved lavere kropsvægt påvirker soens lifetime performance og holdbarhed. Afprøvningen vil skulle designes, så følgende kan undersøges:
- Produktivitet: Levende- og dødfødte grise pr. kuld, fravænnede grise, kuldvægt ved fravænning, soens vægtændringer og fedningsgrad (rygspæktykkelse) gennem hver cyklus. Desuden er det interessant at vurdere foderforbrug i de forskellige dele af cyklus
- Lifetime performance: Hvad er livsproduktionen og foderudnyttelsen udtrykt ved totalfødte, levendefødte grise, fravænnede grise, foderforbrug pr. kg produceret gris mv.
- Holdbarhed: Undersøges ved at vurdere udsætterårsager og dødsfald blandt søerne
- Velfærd: Forekomst af skuldersår og benproblemer
Fase 4 gennemføres hovedsageligt af VSP i samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet. VSP har indsendt separat ansøgning vedrørende denne del.
Projektet vil afklare, om det er muligt at manipulere med poltens kropssammensætning via ændret fodring og om dette vil forbedre dyrenes foderudnyttelse når de bliver søer. Hele projektet vil blive afrapporteret i form af en Ph.d.-afhandling, men projektets resultater vil løbende blive kommunikeret til de danske svineproducenter via artikler i fagtidsskrifter som Hyologisk og Svin samt VSP’s sædvanlige internetbaserede kanaler, seminarer og kongres.
For at sikre et ensartet forsøgsgrundlag skal de polte, der indgår i forsøgene, udvælges, så de ved forsøgets start har så ens alder, vægt og kropssammensætning som muligt. Dette kan blive en udfordring, men forudgående dialog med leverandører af polte kan forhåbentlig minimere denne usikkerhed.
Danske grise er gennem årtier blevet selekteret efter øget daglig tilvækst og kødfylde. Det er usikkert, om det vil være muligt i tilstrækkelig grad at ændre på poltenes kropssammensætning ved kønsmodenhed. Dette vil dog i sig selv være et overordentligt vigtigt resultat. Konsekvensen vil være at det skal overvejes om fase 4 skal gennemføres. Projektet vil dog under alle omstændigheder bidrage med basal viden omkring protein- og fedtaflejring hos moderne genotyper af grise i vækst. Denne viden vil kunne anvendes i arbejdet med at forbedre foderudnyttelsen hos grise med dansk genetik.
Projektet støttes af Svineafgiftsfonden.
Projektperiode
Afslutning: 31. December 2017