Nyfødt reagensglaskalv kan blive starten på en revolutionering af dansk kvægavl – Københavns Universitet

IVH > NYHEDER > 2018 > EliteOva

24. oktober 2018

Nyfødt reagensglaskalv kan blive starten på en revolutionering af dansk kvægavl

Natten til søndag den 9. september blev der født en sortbroget tyrekalv på en gård i Jylland. Kalven vejede 42 kg, var og er fortsat med at være sund og rask. Sådanne kalve bliver der født mange af hver dag; men denne kalv er alligevel noget særligt. Den begyndte nemlig sit liv i en petriskål, hvor en ægcelle hentet fra en kvie blev forenet med en sædcelle fra en avlstyr.  

Kalven er blevet til som en del af det af Innovationsfonden støttede forskningsprojekt EliteOva. Sigtet med EliteOva er at frembringe reagensglasbefrugtede æg fra de bedste kvier og tyre. Inden de befrugtede æg overføres til rugemødre, skal der udtages en lille celleprøve fra dem, og ud fra disse cellers DNA-koder er det muligt at udvælge de bedste æg til overførsel.

De egenskaber, som favoriseres i de nordiske lande, er en sund balance mellem ydelse og sundhed, men nye egenskaber som f.eks. lavere metanudslip fra køernes maver og kalve, som ikke får horn, og som derfor ikke skal afhornes, vil i fremtiden også blive inddraget i udvælgelsen. Det er hermed projektets sigte at understøtte landbrugets ønske om at avle kvæg, der kan producere mere klimavenligt, og som har bedre dyrevelfærd.   

Rent praktisk bliver de ubefrugtede æg udsuget fra kvier af det specialiserede biotekfirma TransEmbryo Genetics i Jylland og bliver transporteret i næringsvæsker til Københavns Universitet, hvor de befrugtes og dyrkes videre gennem godt en uge. Derefter sendes de atter til Jylland, hvor de overføres til rugemødrene.  

Projektets deltagere er glade og stolte over den første kalv, og de udtaler, at det er af stor betydning for dem, at den er sund, rask og af normal vægt. De fortæller, at da reagensglasbefrugtning blev introduceret i kvægavlen i 1990'erne, blev teknologien bremset med den begrundelse, at fostrene ofte voksede sig for store i livmoderen. Dette resulterede i mange besværlige kælvninger og svagfødte kalve. Det viste sig, at disse problemer skyldtes, at de næringsvæsker, som æggene blev dyrket i gennem godt en uges tid, på grund af deres høje indhold af serum påførte æggene skadelige virkninger. På grund disse erfaringer sætter projektet en stor ære i at belyse og sikre at de kalve, der fødes, er sunde og normale. Dette må bestemt forventes, da før omtalte næringsvæsker nu er forbedret på mange punkter - en udvikling, som firmaet EmbryoTrans Biotech, der ligeledes er partner i EliteOva, har bidraget betydeligt til. Deres produkter markedsføres kommercielt af IVFBioscience, UK, og er gennem de senest 4 år anvendt til produktion af en række sunde kalve i resten af verden.  

Projektet EliteOva satser på at være et videnskabeligt og avlsmæssigt flagskib for dansk malkekvægavl, som hermed sikres en plads blandt de førende kvægavlsnationer, hvad angår dyrevelfærd og klimavenlig mælkeproduktion.  

Innovationsfonden har investeret 15 millioner kr. i EliteOva og det samlede budget er 23 millioner kr. Projektet startede 1/12, 2017, og løber over 4 år. 

Konsortiet bag EliteOva:

  • Københavns Universitet
  • Aarhus Universitet,
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • VikingGenetics
  • Trans Embryo Genetics
  • EmbryoTrans Biotech
  • Masterrind
  • Texas A&M (USA) og Université Laval (Canada)

Kontakt:

Københavns Universitet, 1870, Frederiksberg C,
Professor, Poul Hyttel (tlf. 2125 5811) og
Jan Bojsen-Møller Secher (tlf. 6151 9028)