Projekt: Kontrol og forebyggelse af virusinfektioner i danske grise

Porcine reproduktions- og respirationssyndrom (PRRS) er en virusinfektion, der kan smitte grise i alle aldersgrupper, men som især har konsekvenser for besætninger med søer. Undersøgelser har vist, at der er betydelige omkostninger forbundet med smitte med PRRS. Branchen, Dyrlægeforeningen og myndighederne initierede en fælles strategi til reduktion af PRRS hos grise i Danmark 2022-2025 (https://svineproduktion.dk/aktuelt/temaer/prrs). En reduktion af forekomsten af PRRSV kræver en koordineret indsats, hvor erhvervet, praktiserende dyrlæger og myndigheder, samt eksperter i virologi arbejder tæt sammen.

Projekter støttet af  Svineafgiftsfonden (SAF) de sidste tre år har gennemført etablering og validering af alternative, billige, mere sensitive prøvematerialer for påvisning og overvågning af PRRS-virus ved PCR og mange af disse er allerede implementeret og anvendes nu i besætninger under sanering. Metoder til overvågning af PRRSV i den enkelte besætning samt implementering og validering af metoder til hurtig opdagelse af ny-smitte med PRRSV udføres i 2024-26 i regi af et projekt finansieret af GUDP (PRRS TIP), der har deltagelse af LFG, KU, Boehringer Ingelheim og Aerocollect.

I takt med, at regioner bliver fri for PRRSV opstår der behov for overvågning af den negative status, der kan udføres både med høj grad af sikkerhed og uden de store omkostninger. Blodprøver en gang om året, som det praktiseres i de blå SPF besætninger, er risikofyldt da det vil åbne op for at besætninger kan være smittet i op til 12 måneder før det opdages, hvilket kan resultere i at mange nabo og kontakt besætninger når at blive smittet. Så udover systemer til tidlig erkendelse af smitte ved viruspåvisning og ændringer i produktionstal vil det være hensigtsmæssigt med en intensiveret serologisk overvågning. Udtagning af blodprøver er dyrt, da det kræver veterinærfaglig bistand. Fordelen ved spytprøver er, at de kan udtages af producenten selv, og at hver prøve repræsenterer op til 30 dyr – begge dele reducerer udgiften til overvågningen betragteligt. Anvendelsen af spyt kræver at metoden bliver valideret. 

Influenza A virus (IAV) er en anden virusinfektion, som har stor betydning for griseproduktionen. IAV giver anledning til respiratorisk sygdom, nedsat vækst og øget modtagelighed for andre infektioner. IAV rammer grise i alle aldersgrupper, men med størst prævalens i farestalden og smågrisestalden, og IAV bidrager således til pattegrisedødeligheden. Grundet moderne produktionsstyring, hvor nye naive individer fødes på ugentlig basis, er det svært at kontrollere smitte med IAV. Projekter støttet af SAF de sidste tre år gearet med ekstern finansiering af yderligere projekter har samlet set genereret detaljeret viden om forekomst, dynamik, betydning og zoonotisk risiko ved influenza hos grise og har dokumenteret, at den eneste måde dette virus kan kontrolleres på er ved at anvende bedre vacciner og vaccinationsstrategier kombineret med god intern smittebeskyttelse.

De senere år er der påvist en række af nye virus i grise samtidig med at der konstant påvises nye varianter af kendte virus. Der er f.eks. set en stigning i antal sager, hvor der påvises porcint parvo virus (PPV) i fostre. Der er et behov for løbende at holde øje med disse virus. Udredningen af udbruddet af PRRSV på både Hatting ornestation og på andre ornestationer var kun muligt, fordi der de senere år er foretaget løbende karakterisering af PRRSV i Danmark, bl.a. finansieret af SAF. Vi foreslår derfor, at denne løbende overvågning af varianter og karakterisering af de vigtigste virus fortsættes, således at der kan ydes optimeret – og uafhængig - rådgivning vedr. valg af vaccinationsstrategier, smitteopsporing og andre kontrol-foranstaltninger.

Projektet har overordnet til formål at gennemfører forskningsaktiviteter, der er rettet mod rådgivning af Landbrug og Fødevare, praktiserende dyrlæger og producenter i gennemførsel af PRRS reduktionsplanen og til kontrol af andre vigtige virusinfektioner specielt rettet mod at nedbringe pattegrisedødeligheden. Mere specifikt er fokus at udvikle billigere diagnostiske metoder til overvågning af PRRSV, forbedre kontrollen af influenza, samt at bidrage til smitteopsporing af PRRSV (re-)infektioner.

Arbejdspakke 1: Influenzavirus hos danske grise

Baggrund, sammenhæng til andre akiviteter og formål:
Vedr. forbedrede kontrol ved vaccination vil vi (IVH, KU) i august 2025 sammen med Landbrug og Fødevare Gris (LFG) og vaccinefirmaet CEVA indsende en GUDP-ansøgning vedr. anvendelse af besætningsspecifikke vacciner til søer og grise. Desuden deltager vi i et Erhvervs PhD projekt ledet af LFG med det formål at forbedre den interne smitteforebyggelse, med fokus på hygiejne-tiltag til forebyggelse af spredning af virusinfektioner (primært influenza og PRRSV).

Der er dog stadig mangel på viden om hvordan influenza virus spredes internt i besætningen og specielt er det uklart hvilken rolle søer spiller i smitte af kuldet da søer udskiller virus i meget kort tid i næsen. I forbindelse med udbrud af fugleinfluenza i køer i USA er det vist at der sker en voldsom opformering af virus i mælkekirtlen og tilsvarende er også tidligere vist i andre drøvtyggere og i fritter. Dette rejser spørgsmålet om svineinfluenza virus også kan opformere i mælkekirtlen hos søer og dermed smitte grisene. Vi og andre har påvist at de receptorer, der er nødvendig for at influenza virus kan opformeres i so-yveret er til stede, men der er ikke rapporteret om fund af influenza i mælk fra søer.

Formålet med denne arbejdspakke er at undersøge om virus i mælk fra søer bidrager til smitte af pattegrise med influenza virus og dermed bidrager til spredning af virus i farestalden. 

Arbejdsplan

20 so besætninger, der har indsendt prøver til SSI eller VLK, og hvor der er funder positive for influenza virus i farestalden, vil blive inkluderet i undersøgelsen. Der vil blive udtaget mælkeprøver fra 20 lakterende søer i besætningen og yversvaber de samme søer. Prøverne vil blive testet for influenza virus. Fra fire kuld hvor mælken og/eller pattegrise tester positive vil soen blive købt, aflivet og yveret transporteret til KU hvor det vil blive undersøgt for virus ved PCR og for farvninger af virus for at se udbredelsen af virus mm. 

Arbejdspakke 2: Overvågning og diagnostik af PRRS-virus

Baggrund, sammenhæng til andre aktiviteter og formål

De valideringsforsøg vi tidligere har gennemfør viste at spyt som prøvemateriale var lige så følsomt som blod, men felt afprøvninger foretaget af VLK viste, at nogle besætninger testede positive for PRRSV antistoffer selvom de var negative i serum og havde negativ status. En udredning viste at de dyr/besætninger, der testede positive, havde modtaget foder med indhold af plasma fra grise.

Vores hypotese er, at de positive reaktioner, der er påvist i OF-prøver fra svin, skyldes antistoffer der er i plasmaet. Dette rejser flere spørgsmål, der ønskes belyst:

1) Hvad er dynamikken i detektion af antistoffer i svin fodret med plasma fra grise – dvs. varigheden af påvisning efter sidste fodring, styrken af signalet osv.

2) Er reaktionerne forårsaget af intakte antistoffer eller denaturerede antistof fragmenter?

3) Er reaktionerne knyttet til den specifikke ELISA-testmetode, der anvendes? 

Forsøgsdesign

Arbejdsplanen er opdelt i tre delaktiviteter 

AP2. Delaktivitet 1. Dynamikken i påvisning af PRRSV-antistoffer i spytprøver

Formålet er at undersøge varigheden af detektion, antallet af svin, der tester positivt for PRRSV-antistoffer, og det kvantitative signal (OD-værdi) i svin fodret med PPP. 

Eksperimentelt design og metoder:

I alt 16 grise, fire uger gamle, vil blive købt fra en PRRSV-fri kommerciel besætning og opstaldet i forsøgsstalde på IVH. Grisene vil blive opdelt i fire grupper (1-4), hver med fire svin. I den første uge efter ankomst vil svinene modtage et begrænset foder uden tilsat blodplasma. Fra dag 7 efter ankomst indtil dag 14 vil de modtage et foder suppleret med en af to batches af plasma fra to forskellige leverandører (gr. 1 og 2), foder uden plasma (gr. 3 - negativ kontrol) eller foder tilsat et PRRSV positiv serum (gr. 4 - positiv kontrol). Studiet vil blive afsluttet ved dag 25.

Spyt-prøver vil blive indsamlet fra alle grupper på dag 0 (før fodring) og to gange ugentligt derefter. Mund- svaberprøver vil blive indsamlet fra hvert enkelt svin på dag 1, 2, 3, 4, 7, 9, 11, 14, 16, 18, 21, 23 og 25. Derudover vil blodprøver (serum) blive indsamlet fra alle svin på dag 0, 1, 3, 7, 14, 21 og 25.

Alle OF- og mundsvaberprøverne og blod vil blive testet for antistoffer mod PRRSV ved ELISA (Idexx)

AP2. Delaktivitet 2. Sammenligning af forskellige ELISA metoder: 

Formålet er at undersøge om den "falske" positive reaktion er korreleret til den specifikke ELISA test  eller om de reagerer i alle tests. 

Eksperimentelt design og metoder: 

Udvalgte positive og negative spyt -og mundsvaber prøver fra AP2.1 vil blive testet for antistoffer mod PRRSV ved hjælp af et andet kommercielt PRRSV SPYT ELISA kit (Qiagen/Thermo Fisher) og en in-house PRRSV ELISA test.

AP2. Delaktivitet 3. Preliminær analyse af plasmaprodukternes antistofindhold 

Formålet er at undersøge om den "falske" positive reaktion skyldes intakte immunoglobulinmolekyler eller denaturerede antistof fragmenter.

Eksperimentelt design og metoder 

Forskellige plasma batches vil blive analyseret ved titrering i ELISA for PRRS reaktion inklusive et af de partier, der mistænkes for at forårsage den tidligere beskrevne reaktivitet. Ud over direkte analyse af PRRSV reaktionen af plasma prøver, vil antistofindholdet i plasmaprodukterne blive oprenset på protein G affinitetskolonne, størrelsesadskilt under reducerende og ikke-reducerende betingelser ved SDS-PAGE, og visualiseret ved Coomassie farvning og immunoblotting for analyse af integriteten af antistofmolekyler. 

Samarbejde og støtte fra anden side

Projektet laves i tæt samarbejde med PRRSV arbejdsgruppen i regi af LFG og Veterinært Laboratorium Kjellerup. Finansieringen af den dyreeksperimentelle del er forsøgt dækket ved – sammen med LFG - at indsende en ansøgning til European PRRS Research Awards 2025 (afgørelse ultimo september), men denne bevilling dækker ikke lønningerne til de involverede forskere.

Arbejdspakke 3: Sekventering af PRRSV, overvågning af nye virus og virusvarianter

Baggrund, sammenhæng til andre aktiviteter og formål

Sekvensanalyse af PRRSV anvendes hyppigt i f.eks. USA og Spanien - dels for at undersøge om vacciner kan forventes at være beskyttende, og dels som et led i smitteopsporing ved nye udbrud, da man ved sekventering kan se om det er det samme virus eller ny-introducerede virus, der forårsager re-infektioner. I forbindelse med reduktionsprogrammet for PRRSV vil der forekomme re-infektioner. Dette kræver at der opbygges en database af nutidige danske PRRSV-sekvenser. I samarbejde med LFG gen-sekventeres virus fra alle nye udbrud af PRRSV og informationerne integreres med besætningens andre data i SPF-SUS databasen.  Sekvensanalyse kan ved re-infektion af negative besætninger bidrage til at identificere, hvor virus kom fra. Ved udbrud i besætninger på Sjælland i 2024, blev sekvensanalysen f.eks. anvendt til at afdække smittespredningen med stor grad af sikkerhed. 

Formålet med AP3 er at sekventere PRRSV til brug for smitteopsporing, sikre en løbende overvågning af nye virus, der potentielt kan udgøre en trussel for dansk griseproduktion, samt overvåge den genetiske udvikling af de virus, der er i landet.

Arbejdsplan

PRRSV sekventering:

I samarbejde med LFG, Veterinært Laboratorium Kjellerup og SSI vil alle PRRSV positive prøver, hvor indsender giver tilsagn, blive delvist sekventeret (ORF 5) virus. Det tilstræbes at sekventere minimum 25 danske virus i 2026. 

Der er i 2023 etableret en online offentlig, anonymiseret version af de fylogenetiske træer til visualisering af diversiteten af PRRSV i Danmark – (https://prrsv.dk). Ligeledes kan indsender her finde besætningen virus, og sammenligne ligheden til de nuværende vaccinestammer. Hjemmesiden vil løbende blive udbygget og tilrettet i 2026. 

PPV

De senere år er der påvist nye genotyper af PPV, samtidig med at andelen af positive prøver er steget kraftigt. I samarbejde med Veterinært Laboratorium Kjellerup vil alle positive prøver fortsat blive genotypet. Genotypen kan have betydning for valg af vacciner.

Samarbejdspartnere

Praktiserende dyrlæger, LFG (PRRSV gruppen) samt de diagnostiske laboratorier: Veterinært Laboratorium Kjellerup og SSI. Der afholdes kvartalsvise møder for at sikre vidensdeling, deling af validerings data samt laves aftaler om fælles præstationsprøvninger mm

Tidsplan

Arbejdspakke 1:

Januar - juni 2026

Arbejdspakke 2:

Jan-feb 2026: Indkøb af plasma, gennemførsel af den dyreeksperimentelle del

Feb-april 2026: Analyser af prøverne

Maj-juni 2026: Sammenligning andre ELISA; strukturel analyse af antistofferne

Arbejdspakke 3:

Virus bliver sekventeret i takt med at de bliver påvist på SSI eller Veterinært Laboratorium Kjellerup, så aktiviteten strækker sig over hele året.

Resultater

Resultaterne stilles til rådighed gratis.

Link til rapporter/artikler mm vedr. projektets resultater vil blive uploaded her i løbet af året. Resultaterne kan sendes ved anmodning. Kontakt venligst Lars Erik Larsen (lael@sund.ku.dk) eller Pia Ryt-Hansen (piah@sund.ku.dk) ved interesse.