Det har i årtier periodevist været  svært at tiltrække arbejdskraft til dyrlægeerhvervet uden for de store byer.  Jo længere væk fra København, des sværere har det været at tiltrække arbejdskraft. Derfor har dyrlægeuddannelsen siden 1990’erne optaget en stor del af de studerende ud fra andre kriterier end den adgangsgivende studentereksamenskarakter. Vi har optaget 30-50% gennem kvote 2 og vægtet kompetencer som relevant erhvervsarbejde og personlig motivation, i den tro, at vi på den måde kunne formå de færdige kandidater til at sprede sig “mere rundt ud i det danske veterinære landskab”. En del af diskussionen har omhandlet i hvor høj grad kvinderne, som siden slut-1990’erne har udgjort 85% af en veterinærårgang, bidrager til ovennævnte problem. Det er faktisk først i 2015,  at vi er begyndt at undersøge om vores uddannelsesspecifikke kvote 2 optag i virkeligheden bidrager til at løse den skitserede problematik, herunder om der er sammenhæng mellem køn, optagelseskvote og studieforløb. Det er foreløbige resultater fra denne igangværende undersøgelse fra veterinæruddannelsen på  SUND, jeg vil præsentere.