Forskere kortlægger stafylokokkers kommunikation
Forskere fra Københavns Universitet har udviklet en ny metode til at analysere stafylokokkers signalmolekyler. Med en større viden om hvordan stafylokokker kommunikerer med hinanden, vil man potentielt kunne forhindre dem i at udvikle infektioner i menneskekroppen, uanset om de er resistente eller ej.
Stafylokokbakterier er den mest udbredte årsag til infektioner i huden. Særligt de antibiotikaresistente stafylokokker (MRSA) er problematiske, da selv mindre infektioner kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, som for eksempel blodforgiftning.
Både harmløse og antibiotikaresistente stafylokokkers evne til at fremkalde sygdom hos mennesker styres af signalmolekyler, som de selv producerer. Meget tyder på, at kommunikation via disse signalmolekyler er af betydning for MRSA bakteriers evne til give infektioner.
Forskere på Københavns Universitet har nu udviklet en ny metode, der kan give en langt bedre forståelse af stafylokokkernes signalmolekyler. Med mere viden om signalmolekylerne vil man muligvis kunne forhindre, at stafylokokker giver infektioner, uanset om de er resistente eller ej.
”Denne her metode gør, at vi kan se præcist, hvordan stafylokoksignalmolekyler ser ud. Signalmolekylerne fortæller os, hvordan stafylokokker taler med hinanden, og hvornår de skifter fra at være i en harmløs koloniseringstilstand til en tilstand, hvor de er farlige og producerer toksiner, som resulterer i infektion,” siger Hanne Ingmer, professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab.
Fiskemetode gør analysen nemmere
I cirka 20 år har man vidst, at stafylokokker kommunikerer med hinanden via kemiske signalstoffer kaldet autoinducerende peptider (AIP’er). AIP’erne findes kun i meget små koncentrationer omkring stafylokokbakterierne, og de har alle forskellig sammensætning. Derfor har det indtil nu været svært for forskere at undersøge dem nærmere.
”Gennem kemi, massespektrometri og gensekvensanalyse har vi udviklet en metode, hvor vi meget effektivt og hurtigt kan ”fiske” de her AIP’er ud af særdeles komplekse blandinger. På den måde kan vi koncentrere de meget små mængder af AIP’er, så vi kan detektere dem med standardudstyr og studere dem nærmere,” siger sidsteforfatter på studiet, Christian Adam Olsen, professor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi.
Indtil nu har man kun kendt omkring ti af disse AIP’er. Med den nye ”fiskemetode” har forskerne mere end fordoblet dette antal. Jo flere signalmolekyler, der identificeres, jo bedre vil man kunne forstå, hvordan og hvorfor stafylokokker giver anledning infektioner.
”Vi er langt fra behandling af mennesker, men hen ad vejen håber vi at kunne lave forsøg i dyremodeller. Det er dog for tidligt at sige, om vi kan omprogrammere stafylokokbakterierne med modificerede AIP’er på en måde, så de ikke længere angriber mennesker ved at producere toksiner,” siger Christian Adam Olsen.
Studiet ’Identification of autoinducing thiodepsipeptides from staphylococci enables by native chemical ligation’ er publiceret i tidsskriftet Nature Chemistry.
Kontakt:
Professor Christian A. Olsen
cao@sund.ku.dk
+45 22 28 20 06
Professor Hanne Ingmer
hi@sund.ku.dk
+45 22 15 95 18
Pressemedarbejder Mathilde Sofia Egede Andersen
mathilde.andersen@sund.ku.dk
+45 23 64 94 25