Minihjerner skal kaste lys over nervesygdomme
Artikel fra Lundbeckfondens hjemmeside;
Når et fosters hjerne ikke udvikler sig normalt, kan det være begyndelsen til hjernesygdomme, som viser sig senere i livet.
Men hvordan detaljerne bag en sådan sammenhæng mellem tidlig fejludvikling og senere sygdomsudbrud ser ud, er det vanskeligt at fastslå, for det kan af en række praktiske og etiske årsager ikke undersøges direkte i mennesker.
I den situation kan det være nødvendigt at gå andre og mere indirekte undersøgelsesveje – og det er rationalet bag det projekt, professor Martin Røssel Larsen har fået en Collaborative Projects bevilling på 35 millioner kr. til at gennemføre.
Martin Røssel Larsen er professor ved Syddansk Universitet, på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi – og han arbejder med såkaldte brain organoids, der på dansk populært kaldes minihjerner.
Laver man en Googlesøgning på ’Martin Røssel Larsen, minihjerner’, ryger man lige ind på YouTube, hvor professoren forklarer, hvad en minihjerne er. Og det er på ingen måde en hjerne i traditionel forstand.
Minihjernen er et biologisk system – en få millimeter stor klump humane hjerneceller, der er levende og ligger i en næringsvæske i en petriskål, som står i et særligt dyrkningsskab i laboratoriet.
Minihjernen har omkring en million celler, og er altså også i denne henseende langt mindre end en rigtig menneskehjerne, som består af mange milliarder celler.
Når man på basis af humane stamceller dyrker en minihjerne i laboratoriet, kan den bruges til at simulere de tidlige stadier af et menneskefosters hjerneudvikling.
Ved at dyrke minihjerner på basis af stamceller fra skizofrenipatienter, vil Martin Røssel Larsen og hans samarbejdspartnere derfor skabe grundlag for en række undersøgelser af skizofreni.
De vil bl.a. blandt andet kunne undersøge ændringer i signaleringsmønstre under de tidlige stadier af hjerneudviklingen – og sammenligne disse fund med tilsvarende observationer af minihjerner dyrket på basis af stamceller fra mennesker, der ikke lider af skizofreni.
Håbet er, at man på den måde kan få ny viden om biologiske mekanismer, som ligger bag skizofreni – og dermed også ideer til nye former for behandling af denne psykiske lidelse.
Medansøgerne og samarbejdspartnerne
Madeline Lancaster, leder af en forskningsgruppe ved Medical Research Council Laboratory of Molecular Biology, Cambridge, UK. Samt lektor Kristine Freude og professor Poul Hyttel, begge Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.