Forbedret fodring af den drægtige so for optimering af fødselsvægt og yverudvikling så flere pattegrise overlever. [SowFeeding4PigletSurvival]

Projektleder: Lektor Anja Varmløse Strathe (avst@sund.ku.dk)

Projektets formål er at sikre, at pattegrise fødes vitale og med en høj fødselsvægt, og at der opnås en høj mælkeproduktion hos søerne for dermed samlet at øge pattegriseoverlevelsen. Dette opnås ved at anvende L-arginin i drægtighedsfoderet i udvalgte perioder for at forbedre moderkagens funktion og øge blodforsyningen til fostrene, så både fødselsvægt og vitalitet forbedres. Derudover skal søerne i tiden op til faring tildeles den mængde lysin og protein, der fremmer en optimal yverudvikling, hvilket bidrager til en høj mælkeproduktion – og dermed bedre pasningsevne og øget overlevelse blandt pattegrisene.

I AP1, som gennemføres i 2026-2027, undersøges hvilke effekter, L-arginin tildelt i forskellige dele af soens drægtighed har på gennemsnitlig fødselsvægt, andelen af pattegrise med en fødselsvægt under henholdsvis 800 og 1.000 g samt på spredningen i fødselsvægt indenfor kuldet ved søer, som har en høj kuldstørrelse. SEGES Innovation står for at undersøge effekterne på pattegrisenes fødselsvægt, kuldstørrelse og spredning i fødselsvægt indenfor kuld. Københavns Universitet undersøger de fysiologiske mekanismer bag de mulige effekter af L-arginin, og følger desuden en delmængde af kuldene, for at dokumentere effekterne på pattegriseoverlevelse og eventuelle vekselvirkninger mellem brugen af L-arginin og fødselsvægt på pattegrisenes overlevelse. Aarhus Universitet bistår med sparring og tolkning af resultater. 

I AP2, som planlægges og opstartes i 2026 og afsluttes i 2027-2028, undersøges det, hvordan proteinforsyningen i sen drægtighed påvirker soens yver, så det kan udvikles optimalt i den sene drægtighed, for at opnå maksimal mælkeproduktion i den efterfølgende diegivningsperiode. Fordelen er, at det gør det muligt for søerne at passe flere grise frem til fravænning og/eller fravænne tungere grise. Effekter på antal fravænnede grise pr. kuld, daglig kuldtilvækst dokumenteres af SEGES Innovation, mens Aarhus Universitet følger en delmængde af søerne for at undersøge effekter på pattegriseoverlevelse, soens metabolisme omkring faring samt den helt tidlige kuldtilvækst. Københavns Universitet bistår med sparring og tolkning af resultater. 

De forventede effekter omfatter i AP1, at pattegrisenes gennemsnitlige fødselsvægt øges med 80 g og at det som følge af en højere pattegriseoverlevelse øger antallet af fravænnede grise pr. årsso med 0,54 stk. Når omkostningerne til L-arginin på 40-60 kr. pr. årsso tages i betragtning, vil den økonomiske effekt være omkring 94-114 kr. pr. årsso, og med en implementeringsgrad på 60-80 % af landets årssøer vil branchen tjene 54-87 mio. kr. ekstra pr. år. 

I AP2 forventes effekten at være øget mælkeproduktion, som ses ved en kombination af fravænning af tungere grise (op til 18 kg pr. årsso) samt flere fravænnede grise pr. fravænning (op til 1 ekstra gris). Den økonomiske værdi fratrukket omkostninger til ekstra protein forventes at være 162-585 kr. pr. årsso og med 60-90 % implementeringsgrad vil branchen tjene 92-500 mio. kr. ekstra pr. år. 

Bidragsydere: Projektet er finansieret af Svineafgiftsfonden (www.svineafgiftsfonden.dk) med 480.000 kr. 

Projektet gennemføres i 2026 i samarbejde med SEGES Innovation og Aarhus Universitet.