ACROBAT: Reduktion i forbruget af antibiotika til kvæg og fjerkræ
- Arbejdspakkeansvarlig: Professor Søren Saxmose Nielsen
- Deltagere: Professor Volker Krömker, professor Rikke Buhl og professor Jens Peter Christensen
Arbejdspakke projektleder: Professor Jens Peter Christensen
Arbejdspakke deltagere: PhD studerende Vibe Pedersen Lund; Professor Liza Rosenbaum Nielsen & Adjunkt Ida Thøfner
Reduktion af antibiotikaforbruget til dyr er på dagsordenen i hele Europa. Veterinærlægemiddelforordningen vedtaget i EU i 2019 afspejler den politiske interesse i den klare intention om at tilsikre ansvarlig brug af antibiotika til dyr. Forordningen fastsætter blandt andet, at medlemsstaterne skal monitorere antibiotikaforbruget til slagtekyllinger og æglæggere senest i 2023. I Danmark har VetStat-databasen siden 2000 indsamlet data på salg af receptpligtige lægemidler til dyr, men validiteten af data for fjerkræ er endnu ikke velundersøgt.
Et validt monitoreringssystem for antibiotikaforbruget til dyr er essentielt for at fremme ansvarlig brug af antibiotika af hensyn til både dyrs og menneskers sundhed og uden at kompromittere dyrevelfærden. Hvis antibiotikaforbruget kan måles, kan sammenhængen mellem antibiotikabehandling og sundheds-, velfærds- og produktivitetsparametre undersøges. Sådanne undersøgelser muliggør udviklingen af anbefalinger til ansvarlig brug af antibiotika til slagtekyllinger og æglæggere.
I denne arbejdspakke vil data på såvel antibiotikaforbruget, sundheds-, velfærds- og produktivitetsparametre blive indsamlet fra tilgængelige databaser. Data vil blive analyseret for at afdække mønstre i antibiotikaforbruget og sammenhænge med sundhed, velfærds- og produktivitetsparametre. Desuden vil et antal konsumægsbesætninger blive fulgt over hele produktionsperioden med henblik på at identificere årsager til dødelighed og risikoperioder for sygdomsforekomst. Vaccinesvigt i relation til fjerkræsygdomme forekommer indimellem i Danmark. Derfor vil projektet også søge at evaluere effekten af vaccinationsstrategier i konsumægsproduktionen. Endelig vil konsumægsproducenters rutiner, strategier for og opfattelse af håndtering af sygdom blive undersøgt i en kvalitativ undersøgelse. Projektet har samlet set til formål at forbedre forståelsen af sundhed og velfærd i den danske fjerkræproduktion, og hvordan ansvarlig brug af antibiotika til fjerkræ kan fremmes.
Projektaktiviteterne ledes primært af PhD studerende Vibe Pedersen Lund under vejledning af Professor Jens Peter Christensen, Professor Liza Rosenbaum Nielsen and Adjunkt Ida Thøfner.
- Arbejdspakkeansvarlig: Professor Rikke Buhl
- Deltagere: Ph.d. studerende Regitze Pedersen, professor Thomas Bjarnsholt, adjunkt Kirstin Dahl-Pedersen, professor Volker Krömker, post doc Elin Jørgensen
Mastitis er en af de vigtigste infektionssygdomme hos malkekvæg. Mastitis koster mælkeproducenterne store økonomiske tab, har konsekvenser for dyrevelfærden og langt størstedelen af antibiotikaforbruget til voksne malkekvæg bruges til behandling af mastitis. Det er en smertefuld og alvorlig tilstand for koen og resulterer i stærkt nedsat trivsel. Infektionen kan være svær at nedkæmpe med antibiotika og kan resultere i tilbagevendende eller kronisk infektion. Biofilm formation er en kendt årsag til flere kroniske infektioner og forskningen om biofilms rolle indenfor mastitis er endnu sparsom.
Dette ph.d.-studie vil fokusere på biofilms rolle i mastitis ved at undersøge biopsier fra yver og mælkeprøver fra malkekvæg med mastitis. Prøverne vil blive analyseret med forskellige mikrobiologiske og molekylære metoder for at etablere mikrobiomet i yveret og mælken. Bakteriernes placering og karakterisering vil blive belyst med konfokalt mikroskopi. Transkriptomet af vært og bakterieceller vil blive bestemt af RNA sekventering for at karakterisere cellernes interaktioner under en mastitis infektion.
Det er vores forhåbning at bidrage til en bedre forståelse af biofilms rolle indenfor mastitis hos malkekvæg, så behandlingen af sygdommen kan optimeres og derved det store antibiotikaforbrug nedsættes.
Ph.d.-projektet løber fra februar 2020 til maj 2023 og er støttet af Frimodt-Heineke Fonden, samt Mælkeafgiftsfonden.
Resultaterne fra dette studie regnes med at blive udgivet i 2023 i relevante online tidsskrifter.
- Arbejdspakkeansvarlig: Professor Volker Krömker
- Deltagere: Ph.d. studerende Jensine Wilm og professor Tariq Halasa
Evidensbaseret behandling af yverbetændelse hos malkekvæg
I Malkekvægsproduktionen er yverbetændelse (også kaldet mastitis) et af de markant største sundhedsproblemer. Det medfører både forringet dyrevelfærd og store produktionstab og står for den største del af det samlede antibiotikaforbrug for fuldvoksne dyr i Danmark (https://www.danmap.org/).
Samfundet og branchen er enige om at det er fornuftigt at sænke forbruget, men samtidig ønsker man ikke at dyrene eller kvaliteten af produktionen skal lide herunder. Derfor vil vi i dette projekt sætte fokus på den optimale behandling, som der er mest evidens omkring, men som ikke nødvendigvis altid beror på brug af store mængder antibiotika. Derudover vil vi undersøge, hvordan denne kan implementeres under hensynstagen til både dyrenes velfærd, landmændenes økonomi og samfundets krav om at mindske antibiotikaforbruget.
Vi vil starte med at undersøge hvordan yverbetændelse diagnosticeres og behandles i Danmark i dag ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser og ved at gennemgå litteraturen på området. Målet hermed er at finde ud af hvor de nuværende metoder adskiller sig fra den nyeste forskning på området. Efterfølgende vil vi udvikle og afprøve en behandlingsstrategi, der bygger på en mere restriktiv tilgang til brug af antibiotika, men stadig sikrer at det anvendes målrettet i de tilfælde hvor det er uundværligt.
Vi håber hermed at kunne give både dyrlæger og landmænd nye redskaber til bedre beslutningstagen ved behandling af yverbetændelse og til at sænke den totale mængde antibiotika der bruges i kvægproduktionen.
Projektaktiviteterne udføres primært af Ph.D. studerende Jensine Wilm under vejledning af Professor Volker Krömker og Professor Tariq Halasa.
- Arbejdspakkeansvarlig: Lektor Nynne Capion
- Deltagere: Ph.d. studerende Henrik Juhl Møller, adjunkt Mette Bisgaard Petersen og professor Liza Rosenbaum Nielsen
Pneumoni er den primære årsag til sygdom og dødelighed hos kalve og en stor del af antibiotikaforbruget i kvægbruget går netop til behandling af pneumoni. Det er velkendt, at en initiel viral infektion kan udvikle sig til en bakteriel infektion, som ofte kræver behandling med antibiotika.
Anvendelse af bredspektret antibiotika bliver ofte anvendt til flokbehandling hos kalve i malke- og slagtekalve produktionen, hvor tyrekalve fra mælkeproduktionen opfedes til slagtning. Diagnostik bliver sjældent anvendt hos individuelle kalve fordi det er svært at anvende og udføre på enkeltdyrsniveau. Behandling er ofte iværksat på baggrund af kliniske tegn som snot og nedstemthed og er derfor ofte for sent i forløbet, hvilket resulterer i dårlig effekt af behandlingen samt irreversible patologiske forandringer og dermed dårligere dyrevelfærd. Hvis det er muligt at reducere intensiteten og det inflammatoriske respons af den primære virale infektion ved at behandle med et non-steroid-antiinflammatorisk præparat, vil de irreversible forandringer i lungevævet og udvikling af en sekundær bakteriel infektion kunne undgås i mange tilfælde. Derved er chancen for helbredelse øget og behovet for antibiotika behandling reduceret. Studiet vil blive udført i 2-3 kvægbesætninger, hvor der vil blive udført en klinisk undersøgelse af kalve med udgangspunkt i en klinisk scoringsprotokol. Ligeledes vil kalvene blive udstyret med både en temperatur- samt en aktivitetsmåler hvormed effekten af behandling vil kunne monitoreres herudfra. Det vil også blive undersøgt om effekten af behandlingen har indvirkning på fysiske parametre herunder på kalvenes vægt.
- Arbejdspakkeansvarlig: Professor Søren Saxmose Nielsen
- Deltagere: Ph.d. studerende Maj Henningsen, lektor Matt Denwood, professor Tariq Halasa og seniorforsker Carsten Kirkeby
Big Data analyse af antibiotikaforbrugets sammenhæng med kroniske sygdomme hos malkekvæg
Antibiotikaresistens er et voksende problem, hvorfor der bør sætte ind for at nedsætte antibiotikaforbruget, dog uden at det påvirker dyrevelfærden og fødevaresikkerheden, hvilket EUs dyresundhedslov fra 2016 også har fokus på. Således kunne f.eks. ønskes en lang levetid hos malkekvæg, men ikke på bekostning af et øget antibiotikaforbrug eller ubehandlede sygdomme hos dyrene.
Hos malkekvæg skyldes størstedelen af antibiotikaforbruget mastitis, hvilket rutinemæssigt overvåges f.eks. via celletalsmålinger i mælken. En anden sygdom med høj prævalens hos malkekvæg er paratuberkulose, som er en kronisk sygdom og som ikke kan behandles. Både mastitis og paratuberkulose påvirker mælkeproduktion og dyrevelfærd og er derfor ikke ønskelige i besætningen. Men samtidig er de svære at bekæmpe.
I dette Big Data projekt vil sundhedsdata fra malkekvæg blive analyseret med brug af parametre så som forbrug af antibiotika til mastitisbehandling, celletal, paratuberkulose, mælkeproduktion, slagtedata og andre data, som sammenholdes med andre variable og faktorer af betydning i sundheden for malkekvæg.
Det vil blandt andet blive undersøgt om der er forhøjet risiko for yderligere antibiotikabehandling, hvis først en behandling er gennemført, samt om der er større risiko for antibiotika behandling, hvis der findes en kombination af sygdomme hos et dyr.
De økonomiske aspekter vil også blive analyseret således, at behandlingsscenarier kan optimeres for specifikke besætninger afhængig af, hvad der skal være fokus på for at opnå den rette dyrevelfærd og mælkeydelse med et lavt antibiotikaforbrug.
Projektaktiviteterne udføres primært af ph.d. studerende Maj Henningsen under vejledning Søren Saxmose Nielsen, Matt Denwood, Tariq Halasa og Carsten Kirkeby.