Epi-Flu: Preparedness tools for avian influenza in cattle
Treårigt projekt finansieret af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden (2025-2027)
Projektleder: Prof. Beate Conrady, KU-SUND-IVH
Co-PI Research leader: Dr. You Chang, KU-SUND-IVH
Projektoversigt
Projektets Startdato: Januar 2025
Formålene med projekt:
- Udvikling af et risikovurderingsværktøj til vurdering af introduktion af AVI
- Udarbejdelse af en model for AIV-smittespredning inden for og mellem kvægbedrifter
- Udvikling af en model for smitteoverførsel af AIV mellem forskellige dyrearter
- Analyse af metoder til bekæmpelse af AIV
- Udvikling af et datapanel til illustrationer for slutbrugere
Forventet Offentliggørelse af Projektresultater
- Rapport: December 2025
- Videnskabelige publikationer: August 2026
Offentliggørelse af Resultater
Projektets resultater vil blive offentliggjort på denne hjemmeside under sektionen „Resultater og publikationer fra projektet”.
Projektets resultater
Resultaterne fra projektet vil blive offentliggjort løbende på denne side, senest ved udgangen af år 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den pågældende sektor eller delsektor.
Formål
KU vil i samarbejde med SEGES bibringe ny viden om mulige smitteveje- og spredning af fugleinfluenza (AIV) i dansk kvægbrug, og udvikle værktøjer til beredskab og vidensdeling. Det er rettidig omhu set i lyset af, at AIV i USA fra april-juli 2024 har ramt 169 kvægbesætninger og medført sygdom hos dyr og mennesker.
Baggrund
Verden står midt i den værste fugleinfluenza-pandemi nogensinde, og der er på det seneste sket overførsel fra fugle til forskellige pattedyr og mennesker. I marts 2024 blev højpatogen fugleinfluenza (H5N1) – eller aviær influenza (AIV) – fundet i kvæg i USA. I juli’24 havde det spredt sig til 169 kvægbedrifter på tværs af 13 stater. Derudover har det spredt sig til 34 kommercielle fjerkræsflokke og 16 baggårdsflokke, og påvirket mere end 18 millioner fugle (CDC, 2024). Udbruddet menes at være startet med en AIV-overførsel (spillover) fra vilde fugle til kvæg. Smittet kvæg får nedgang i mælkeproduktionen og foderoptag samt ændringer i mælkens konsistens. Op til 10% af malkekøerne i de smittede besætninger blev ramt, og de fleste kommer sig, mens 2% i gennemsnit udsættes pga. sygdommen. Fire personer er blevet smittet efter kontakt med AIV-smittede køer. Der er fundet høje virusmængder i de syge dyr, og problematikken udgør en væsentlig zoonotisk risiko. Det vides ikke, hvordan virus vil mutere og ændre tilknytning til forskellige dyrearter og mennesker samt organsystemer i værterne fremover, og mutationer kan lige så vel ske i de virusstammer, der allerede findes i Europa. Således er problematikken relevant for såvel malkekvæg som slagtekalve og kødkvæg, samt såvel indendørs som udendørs, samt intensive og ekstensive produktionsformer.
Spredning af AIV i kvæg er bekymrende af flere grunde, selvom den endnu ikke er påvist i europæisk kvæg:
- der er en stigende forekomst af AIV i vilde fugle i Europa, herunder i Danmark. AIV har en høj mutationsrate. I øjeblikket eksisterer der 114 forskellige typer, men der kommer flere til, og der kan nemt opstå nye virustyper;
- Danmarks store husdyrproduktion og placering på vilde fugles trækruter øger risikoen for overførsel til kvæg;
- da AIV løbende ændrer sig og tilpasser sig nye værter vil den pludseligt kunne sprede sig hurtigt på tværs af dyrearter som kvæg og fjerkræ;
- som vist i USA, kan AIV-infektioner i kvæg være asymptomatiske eller resultere i mild sygdom, hvilket kan gøre det vanskeligt at opdage AIV i kvægbestanden. Flytning af smittede dyr uden kliniske tegn kan føre til langdistanceoverførsel, og den amerikanske virustype har derfor potentiale til at komme til Europa via fugletræk eller flytninger af smittede kvæg og mennesker; og
- AIV udgør en folkesundhedsrisiko og kan få store negative økonomiske effekter på husdyrsektoren.
Relaterede humane influenza A H5N1-infektioner har resulteret i alvorlig sygdom i andre lande med en dødelighed på over 50 %.
Lande som Danmark med stor og eksportafhængig husdyrproduktion bør derfor være godt forberedt på at kunne forebygge og bekæmpe AIV. Det er derfor rettidig omhu at oparbejde et evidensbaseret, effektivt veterinært beredskab for AIV i dansk kvægbrug. På trods af, at den nuværende amerikanske AIV-type mest har påvirket malkekvægsbesætninger, kan fremtidige virustyper påvirke andre typer af kvæg og forårsage andre symptomer (oplagt er luftvejssymptomer), hvilket vil påvirke hele kvægbruget betydeligt.
Projektets aktiviteter
Aktiviteterne gennemføres som arbejdspakker i perioden 2025– 2027 i samarbejde med SEGES:
- Arbejdspakke 1: Risikovurderingsværktøj for introduktion af AIV (2025)
Udvikling af et risikovurderingsværktøj, der kan vise den geografiske risiko for AIV-overførsel (spillover) fra vilde fugle til kvæg. Der udpeges høj- og lavrisikoområder i Danmark. - Arbejdspakke 2: Model af AIV-smittespredning indenfor og mellem kvægbedrifter (2026)
Udvikling af en model til at forudsige AIV-smittespredningsmønstre indenfor og mellem kvægbedrifter efter en eventuel introduktion til kvægbruget. - Arbejdspakke 3: Model for smitte af AIV mellem flere dyrearter (2026-2027)
Et værktøj baseret på en netværksanalyse af mulighed for spredning mellem flere dyrearter (mellem kvæg og fjerkræ) til at beregne effekten af smittespredning. Der tages hensyn til modtagelighed for AIV-typer. - Arbejdspakke 4: Bekæmpelsesmetoder for AIV (2026-2027)
Analyse af omkostningseffektivitet af bekæmpelsesmetoder (f.eks. tidsbegrænsede flytterestriktioner, forebyggende vaccination, sanering af smittede besætninger, forbedret smittebeskyttelse). - Arbejdspakke 5: Datapanel til illustrationer for slutbrugere (2025-2027)
Resultaterne fra modeller og værktøjer udviklet i Aktivitet 1-4 præsenteres illustrativt i et online datapanel (dashboard). Værktøjet afprøves på landmænd og kvægbrugsaktører involveret i det veterinære beredskab.
Projektets forventede effekter
Med projektets nye værktøjer kan kvægsektoren reagere hurtigt og med de mest omkostningseffektive bekæmpelsesmetoder og kontrolforanstaltninger for at mindske spredning og tab for kvægbrugerne, hvis AIV-infektion kommer ind i den danske kvægbestand. AIV kan forårsage sygdom og en betydelig reduk-tion i mælkeydelse og foderindtag. AIV-udbrud kan have få en stor negativ erhvervsøkonomisk effekt, da den daglige eksportværdi af levende kvæg og mejeriprodukter er ca. kr. 56 millioner, og AIV-udbrud kan få produktpriserne til at falde og medføre tab af eksportmarkeder. Dette skal modvirkes med dette projekt.
Resultater og publikationer fra projektet
2025
2026
2027
Ressourcepersoners kompetence
Prof. Beate Conrady er forskningsgruppeleder for ”Infektionssygdomsepidemiologi og Dyresundhedsøkonomi” (TIPTON Group) ved Københavns Universitet
(https://ivh.ku.dk/english/research/animal-welfare-and-disease-control/tipton-group/)
Beate Conrady har omfattende erfaring med netværksanalyse og simulation af infektioner, herunder for Salmonella Dublin i dansk kvæg, og har stærke internationale samarbejder omkring forskning anvendt i sygdoms-overvågning og bekæmpelsessammenhænge.
Beate Conrady har etableret et modelleringscenter for mund- og klovsyge og andre sygdomme i samarbejde med FAO og Europakommissionen og et samarbejde med WOAH Collaboration Centre for Animal Health Economics.
Mere information om hendes forskningsresultater og profil kan findes her
You Chang er postdoc-forsker i Beate Conrady’s forskningsgruppe, og specialiserer sig i modeller for infektionssygdomme. Hun har mere end 5 års erfaring med matematisk modellering og statistisk analyse samt med at give anbefalinger om sygdomsforebyggelse og -kontrol på nationalt niveau.
Der vil være et tæt samarbejde mellem Københavns Universitet og SEGES Innovation omkring udvikling af spredningsmodellen, udveksling af data og oprettelsen af datapanelet for danske landmænd.
Projektets organisering og styring
Projektet ledes af Prof. Beate Conrady, der er daglig leder af den forskergruppe, der udfører arbejdet.
Opfølgning og evt. justering af projektet foregår i samarbejde med Erik Rattenborg fra SEGES Innovation: faglig sparring og Specialkonsulent in Sundhed og Velfærd, Kvæg.
Der udarbejdes en samarbejdsaftale om arbejdets fordeling og brug af data mellem KU og SEGES.
Der afholdes halvårlige opfølgningsmøder i projektet, der skal sikre kvaliteten og opnåelse af leverancerne samt overholdelse af projektets budget.
Der oprettes en følgegruppe med repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen til at sikre, at det gennemførte arbejde er relevant, forstås og kan bruges af interessenter.
Finansiering
Projektet er finansieret af Kvægafgiftsfonden og i Mælkeafgiftsfonden 2025-2027 (første år blev godkendt).
Samlet budget for hele projektet (inkl. overhead og uden moms).
