Projekter
Her finder du et udpluk af nogle af vore igangværende projekter.
Projektleder: Merle Friederike Fenner
Projektperiode: 2021-2023
Projektets formål er at mindske variationen i fødselsvægten indenfor det enkelte kuld og sikre bedre pattegriseoverlevelse ved at gøre follikelmodningen og hermed den tidligste forsterudvikling mere ensartet. Målet er at mindske variationen med 5 %, ved at give søerne dagligt tilskud med sukker mellem fravænning og brunst. Projektet, der er planlagt til at forløbe over 2 år, er inddelt i 3 arbejdspakker (AP).
I det første år undersøges hvilken effekt tildeling af sukker i foderet i perioden fra fravænning til brunst har på serumniveauet af insulin og IGF-1 samt udvikling af follikler i æggestokkene (AP1). Derudover undersøges om udviklingen af det tidlige forsteranlæg påvirkes (AP2). Udvalgte søer inddeles i 3 grupper. Gruppe 1 fodres som normalt i perioden fra fravænning til brunst. Gruppe 2 tildeles dagligt 300g glukose som supplement til foderet. Gruppe 3 tildeles dagligt 300g fruktose. Der tages blodprøver for måling af blodkoncentrationerne af insulin og IGF-1. Hos halvdelen af søerne undersøges follikeludviklingen ved brunst og på den anden halvdel undersøges udviklingen af fosteranlægget på dag 8 efter løbning. I andet projektår undersøges i et større feltstudie, hvordan ekstra tildeling af sukker i perioden fra fravænning til løbning påvirker variationen i fødselsvægten (AP3). Fyrre søer per behandling bliver ved fravænning udvalgt og inddeles i tre grupper, som beskrevet for første år. Søerne løbes så længe de er i brunst. Ved faring registreres antal levendefødte, dødfødte og fødselsvægt på både levendefødte og dødfødte Hvis tildeling af ekstra sukker kan mindske variationen i fødselsvægten, vil det reducere tidsforbruget til at flytte rundt på grise samt øge pattegriseoverlevelsen. Der opnås en højere effektivitet og det vil ligeledes bidrage til at opfylde branchemålene om reduceret pattegrisedødelighed, en effektiv værdikæde og høj grad af velfærd for den enkelte gris.
Projektets resultater og offentliggørelse
Der kunne læses om projektet i Landbrugsavisen, hvor Merle Fenner gav et interview til Morten Thomsen (20.dec 2021).
Alle arbejdspakker af projektet er afsluttet inkl. den store feltstudie (AP3). Projekternes resultater er blevet præsenteret på nationale og internationale faglige møder.
- CPHPig – ”Sugar to sows fo more uniform litters” foredrag Merle Fenner
- International Conference on Pig Reproduction – ”Feeding a glycemic diet during the weaning-to-estrus interval increased total litter size but not birth weight” poster præsentation Anja Varmløse Strathe
I øjeblikket arbejdes der på at publicere projektets resultater i den fagfællebedømte ”open acces” tidsskrift ”Animal” (impact factor 3.7). Der forventes offentliggørelse af publikationen i januar 2024 på tidskriftens hjemmeside, såvel som denne side (resultaterne stilles gratis til rådighed for alle parter).
Finansiering:
Projektet er tildelt et tilskud på 1.028.000 DKK fra Svineafgiftsfonden i projektperioden 2021-2023.
Ressourcepersoners kompetence og erfaringer af relevans for gennemførelse af projektet
Merle Fenner fra Sektion for Patobiologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet (KU) har stor erfaring med ægbiologi og den tidlige forsterudvikling hos grise. Lektor Esben Østrup har skrevet PhD om kuldstørrelse og variationen i fosterudviklingen hos danske søer og Merle Fenner er PostDoc på det DFF-finansierede projekt EggGlobe, hvor hun undersøger nogle af de mekanismer, der påvirker udviklingen af det befrugtede æg hos grise. Adjunkt Anja Varmløse Strathe fra Produktion, Ernæring og Sundhed på KU er ansvarlig for GUDP projektet Feed4Life, der undersøger hvordan fodring i drægtigheden påvirker forekomsten af IUGR i danske besætninger. Med assistance fra Thomas Sønderby Bruun, SEGES HusdyrInnovation, som har stor erfaring i planlægning af afprøvninger i besætninger, planlægges de praktiske dele af arbejdspakkerne, således at de dyr der skal indgå i forsøgene følger de nøjagtige behandlinger og tidspunkter for slagtning.
Baggrund
Infektionssygdomme, heriblandt infektioner med E. coli, udgør en betydelig årsag til øget dødelighed og produktionstab blandt dyr af både slagtekyllingelinjen og konsumægshøns.
I slagtekyllinger kan tilstedeværelsen af infektioner bl.a. medføre et markant tab på slagtetidspunktet som følge af et øget antal kassationer.
For at mindske tabet, kan en række interventioner igangsættes som fx behandling eller understøttelse af dyrenes helbred på anden vis (fx mælkesyrebakterier), og der kan endvidere implementeres særlige tiltag, der mindsker risikoen for smittespredning.
Før disse tabsreducerende tiltag kan igangsættes, er erkendelsen af tilstedeværelsen af en infektiøs årsag essentiel. Her kan biokemiske blodparametre understøtte en hurtig fastsættelse af problemet som infektiøst og i andre dyrearter – såvel som hos mennesker – er brugen af inflammatoriske blodparametre et særdeles udbredt værktøj til diagnostik.
Eksempelvis finder disse blodparametre, kaldet akutfaseproteiner, rutinemæssig anvendelse hos en del alment praktiserende familielæger. Dette sker i form af en hurtigtest udført på bloddråben fra ét simpelt prik i fingeren.
Akutfaseproteinernes styrke ligger i, at de besidder specifikke egenskaber: 1) niveauet er lavt i raske individer, 2) stiger hurtigt ved inflammation og 3) forsvinder hurtigt ud af blodet, når inflammationstilstanden ophører, hvorfor dynamikken af disse derfor kan bruges som et ”spejlbillede” af sygdomsdynamikken1. Hos adskillige arter og hos mennesker har man identificeret specifikke intervaller for akutfaseproteiner, der kan afgøre om det infektiøse agens højst sandsynligt er bakterielt, viralt eller skyldes en anden form for vævsbeskadigelse. Foruden denne diagnostiske værdi finder gentagne målinger en nyttig anvendelse i monitoreringen og forudsigelsen om, hvorvidt en infektion er fx pågående, aftagende eller overstået.
Som led i Sofie Kromanns igangværende PhD-projekt er der indsamlet præliminært data i form af analyser foretaget på blodprøver fra en eksperimentel infektion med E. coli i forældredyr til slagtekyllinger. I dette materiale ses akutfaseproteinet, serum amyloid A, at være signifikant forhøjet i de inficerede dyr sammenlignet med niveauet i kontroldyrene.
Ligeledes er bilirubin identificeret som et biokemisk parameter, der varierer signifikant mellem inficerede og ikke-inficerede dyr. Det ansøgte projekt har som hovedsigte at undersøge potentialet af disse, præliminært bekræftede, biomarkører for infektion i slagtekyllinger og konsumægshøns. Ydermere vil der initielt laves en antalsmæssigt begrænset, men bredere screening, efter yderligere markører. Sidstnævnte vil bero på udenlandske forskeres erfaring og har til hensigt at hindre, at evt. effektive markører overses.
Formål og mål
At øge dyresundheden og velfærden ved at udvikle et hurtigt diagnostisk værktøj til brug i beslutningsprocessen vedrørende forbyggende- og/eller behandlingsstrategier, samt smittereducerende tiltag i fjerkræ.
Etablering af biokemiske parametre til bestemmelse af den infektiøse sygdomsstatus i fjerkræ, og herved udnytte deres egnethed i en hurtig og effektiv beslutningstagning vedrørende smittereduktion, forebyggelse og behandling.
Projektets aktiviteter
- Del 1 – Bred screening: Formålet med del 1 er at identificere blodparametre, der forskydes i syge slagtekyllinger og æglæggere sammenlignet med raske kontroldyr
-
Del 2 – Målrettede analyser
For både del 1 og del 2 gælder det, at der i tilfældet af behandling i de udvalgte besætninger/huse, vil udtages opfølgende blodprøver. Dette gøres for at monitorere behandlingens effekt på niveauet af infektionsmarkører, og derved dens effekt på selve infektionen. Potentialet i dette vil udgøre et yderst værdifuldt værktøj i fremtiden, da en hurtig fastsættelse af en besætnings respons på en given behandlingsstrategi, vil kunne tydeliggøres tidligt i forløbet.
Projektets organisering og styring
Sofie Kromann er, under vejledning af Professor i patologi, Henrik Elvang Jensen (projektadministratoren), projektleder på projektet. Under vejledning fra ledende personer indenfor slagtekyllinge- og konsumægsproduktionen vil besætningerne, der skal indgå i undersøgelserne, udvælges for at sikre det mest relevante materiale til analyserne. Prøverne vil analyseres på laboratorier, hvor der allerede på nuværende tidspunkt er et etableret samarbejde, samt indhentet prisoverslag.
Sponsor
Projektet er støttet af Fjerkræafgiftsfonden.
Yderligere information; kontakt Sofie Kromann, sok@sund.ku.dk
Baggrund
E. coli er en velkendt årsag til yverbetændelse på tværs af sværhedsgrader, men med stærkt tiltagende indflydelse ved alvorlige infektioner. Herved udgør E. coli en hyppig årsag til kompromitteret dyrevelfærd, antibiotikabrug, tab af funktionelt yvervæv (fx ved arvævsdannelse), øget dødelighed (udsætterkøer og spontan død) og resulterer derfor ofte i en lav ydelse pr levedag. Hos andre dyrearter ved man, at alvorlige E. coli-infektioner typisk skyldes helt specifikke E. coli-typer, og derfor er målrettede bekæmpelsesstrategier ofte vellykkede og kan nedbringe tabsvoldende sygdomsforekomst (fx vha. autovacciner). Trods dette er der hos kvæg en mangel på viden om særligt sygdomsfremkaldende E. coli-typer, og hermed også et uudnyttet potentiale for målrettede strategier, der på sigt kan forbedre dyresundhed og -velfærd, ko-holdbarhed og ydelse pr levedag.
Formål
Projektet har til formål at identificere og karakterisere de E. coli-typer, der er i stand til at forårsage alvorlig sygdom med tab af funktionelt kirtelvæv og død til følge.
Projektets aktiviteter
I projektets løbetid indsamles af Vendsyssels Landdyrlæger et stort antal E. coli-isolater fra mælk indsamlet fra køer med forskellige sværhedsgrader af yverbetændelse. Ligeledes indsamles vævsprøver fra de forskellige alvorsgrader, og reaktionen fra immunsystemet og destruktionen af kirtelvævet karakteriseres histopatologisk. Bakterieisolaterne processeres på KU og fuldgenomsekventeres efterfølgende på Statens Serum Institut. På fuldgenomsekvenserne laves dybdegående bioinformatiske analyser heriblandt kortlægning af slægtskab, virulensgener og resistensgener. De kortlagte egenskaber sammenholdes med den sygdom, som de forskellige isolater har været i stand til at forårsage, vævsreaktion og -destruktion, samt koens skæbne. Herved identificeres de gener, der gør, at nogle E. coli-typer er særligt sygdomsfremkaldende og ledsages af høj dødelighed, permanent destruktion af yvervæv og store tab i den forventede ydelse.
Projektets organisering og styring
Projektet udføres som et samarbejde mellem Vendsyssel Landdyrlæger, Statens Serum Institut og Københavns Universitet med tenure track adjunkt Sofie Kromann som projektleder.
Kontakt
Sofie Kromann, sok@sund.ku.dk
Bevillingsgiver
Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden.
