Resultaterne af denne undersøgelse viser at: - Grise med store mængder Lawsonia i gødningen (≥106/gram gødning) har større risiko (OR=5,2) for at være en langsomt voksende gris. - Grise med synlige tarmforandringer har større risiko (OR=13,2) for at være en langsomt voksende gris. - Grise med diarré har større risiko (OR=10,1) for at være en langsomt voksende gris. Derimod kunne der ikke påvises nogen sammenhæng mellem mængden af PCV2 virus, antistoffer mod PCV2 virus eller påvisning af PCV2 virus ved immunhistokemi i tarmlymfeknude og tilvæksten hos grise. Undersøgelsen er gennemført i 5 slagtesvinebesætninger. I hver besætning blev 60 grise fordelt på 4 stier øremærket og vejet efter indsættelse i slagtesvinestalden. Grisene blev fulgt i 6-8 uger hvorefter de blev vejet igen. Grisene blev undersøgt med 14 dages mellemrum. Ved hver besøg blev der udtaget blodprøver, gødningsprøver og grisenes huld blev vurderet. Gødningsprøverne blev vurderet visuelt inden de sammen med blodprøverne blev frosset ned ved minus 80 oC. På den sidste prøvedag blev 5 langsomt voksende grise og 5 hurtigt voksende grise aflivet. De udtagne prøver af de aflivede grise blev undersøgt for PCV2-virus i blod og gødning, Lawsonia i gødning ved real-time PCR specifik for hhv. PCV2 og Lawsonia2,3 og antistoffer mod de to smitstoffer.. Endvidere blev tarmene fra de aflivede grise undersøgt og scoret makroskopisk på Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup. Der blev udtaget materiale til histologi og påvisning af antigener mod PCV2 virus og Lawsonia på DTU-Veterinærinstitutet. For hver gris blev den maksimalt målte værdi af Lawsonia og PCV2 virus mængde i gødning og antistoffer mod de to sygdomme brugt som forklarende variabel. Sammenhængen til hurtigt/langsomt voksende grise for de maksimalt målte værdier blev undersøgt ved statistisk analyse.