Robuste Kalve – "godt begyndt er halvt fuldendt"

AP-leder: Lars Erik Larsen, KU SUND-IVH

Målet er, dels at teste en metode til at måle kalvens immunstatus, dels at undersøge, om udvidet laboratoriediagnostik vil kunne styrke tidlig erkendelse af tilstedeværelse af specifikke virus, bakterier og parasitter, identifikation af hvilke sygdomme, der er de mest betydende i en given besætning og i hvilke aldersgrupper de forekommer, samt optimeret anvendelse af vacciner og antibiotika. 

a) Immunitetsstyring hos småkalve (hovedansvarlig AU-ANIS)

Det undersøges, hvordan Brix-målinger på kalveserum, som udtryk for optagelsen af råmælksantistoffer udført på forskellige tidspunkter i kalvens tidlige liv, kan anvendes som indikator for kalvens immunisering og dermed modstandskraft og robusthed. I 2018-2020 blev der gennemført sammenlignende Brix- og IgG-undersøgelser af serumprøver fra tidligere småkalveforsøg, valideret og optimeret på Brix-metodens anvendelighed til måling af IgG-antistoffer i småkalve i 10 mælkeleverende kalveklyngebesætninger, samt afprøvet Brix-målinger i praksis på spædkalve og kalve omkring tidspunktet for omsætning hos 2 store slagtekalveproducenter og leverandørbesætninger fra kalveklyngerne. I resten af 2020 og 2021 undersøges et antal blodprøver fra prøvebanken for andre potentielle immunitets- og robusthedsmarkører. 

b) Objektiv sundhedsovervågning hos kalve og slagtekalve (hovedansvarlig KU-SUND-IVH)

Værdien af laboratoriediagnostik kan øges ved at gennemføre systematiske diagnostiske undersøgelser i den enkelte besætning, så der opnås et løbende overblik over, hvad der ”normalt” findes af infektioner og i hvilke aldersgrupper. Disse data kan rådgiveren relatere til produktionstal, øvrige sundhedsdata, kliniske registreringer og antibiotikaforbrug og derved identificere de underliggende specifikke årsager til suboptimal produktion og sundhed, og muliggøre en mere fokuseret og evidens-baseret intervention. Målet er at etablere, implementere og evaluere værdien af et objektivt overvågningsprogram for sundheds-status af kalve baseret på intensiv laboratoriediagnostik. Med det formål gennemføres i 9 malkekvægs- og 9 slagtekalvebesætninger fra kalveklyngerne i en periode på 6 måneder (vinterperioden) en månedlig kortlægning af forekomsten og kvantiteten af alle relevante patogener. 

I vinterperioden 2018/2019 og 2019/2020 er der gennemført følgende delaktiviteter:

• I de første 12 besætninger blev prøveindsamlingen afsluttet i 2019, og de sidste 6 (slagtekalvebesætninger) i april 2020.
• Der er undersøgt gødningsprøver, næsesvabre og serumprøver fra kalve i alderen 1 uge, 3 uger og 3 måneder ved hvert besøg i malkekvægsbesætninger samt fra kalve 2 uger efter indsætning og ved 3 måneders alderen i slagtekalvebesætninger. Der laves en klinisk vurdering af alle kalve ved prøveudtagningen. Desuden er der udtaget trachealskylleprøver til sammenligning med laboratorieresultater fra næsesvaber fra 210 kalve.
• For at klarlægge tilstedeværelsen, kvantiteten og smittedynamikken af specifikke infektioner i de undersøgte besætninger er prøverne ved ’DTU Sundhedsteknologi’ testet med en nyudviklet multiplex PCR for tilstedeværelse af relevante bakterier, virus og parasitter.
• For at validere anvendelse af pooling af prøver i den fremtidige diagnostik af patogener i kalve er der i 2019/2020 gennemført ekstra tests af enkeltprøver fra kalve som var testet i pools i forbindelse med aktiviteter beskrevet i AP1 og AP2.
• Resultaterne bearbejdes, så de præsenteres i let overskueligt format og sammenlignes med resultaterne fra tidligere indsendelser. 

AP-leder: Nina Dam Otten, KU-SUND-IVH

Målet er at undersøge alternativer til antibiotikabehandling af småkalve og slagtekalve for til sidst at afprøve, om kalveopdræt uden brug af antibiotika er muligt under de givne produktionsforhold. 

a) Anti-inflammatorisk behandling ved lungebetændelse hos kalve (hovedansvarlig KU-SUND-IKV)

Lungebetændelse hos kalve er kendetegnet ved, at en virusinfektion ødelægger luftvejenes forsvarsmekanismer og dermed muliggør en efterfølgende infektion med bakterier. Det er ofte ved den bakterielle infektion, hvor forandringerne i lungerne er meget fremskredne, at der iværksættes behandling. I denne arbejdspakke testes protokol for optimeret diagnostik af luftvejslidelser og effekten af anti-inflammatorisk behandling af lungebetændelse i en besætning fra kalveklyngen.

I 2018-2020 er der gennemført følgende aktiviteter:

• I en større slagtekalvebesætning fra AP1b er kalve med tidlige kliniske tegn på lungebetændelse behandlet med smertestillende medicin (NSAID), mens en anden gruppe af kalve med samme symptomer ikke fik NSAID. Kalvene blev fulgt med daglige kliniske undersøgelser, og der blev taget blodprøver og næsesvabre. Hvis kalvene udviklede lungebetændelse, blev antibiotikabehandling iværksat. Undersøgelsen er afsluttet og dataanalyse er påbegyndt. Resultaterne indikerer effekt af tidlig NSAID behandling af kalvene, da de NSAID behandlede kalve i mindre grad end de ikke behandlede udviklede antibiotika krævende sygdom. Den langsigtede effekt kan dog ikke evalueres i dette studie, men et nyopstartet ph.d.-projekt på KU-SUND-IKV vil videreføre de opnåede resultater og evaluere langtidseffekterne på produktionsparametre og antibiotika forbrug, samt evaluere muligheder for systematisk overvågning af kalve for at identificere tidlige stadier af lungebetændelse.
• Der er desuden gennemført et eksperimentelt studie på KU-SUND-IKV med 12 kalve, der blev monitoreret intensivt før og under eksperimentelt induceret luftvejsinfektion. Blodprøver, lungeskylleprøver og svaberprøver fra næse og svælg blev udtaget flere gange dagligt og testes for de samme biomarkører som kalvene i AP1. Forsøget er afsluttet og analyser af resultaterne påbegyndes i efteråret 2020. 

b) Forebyggelse med probiotika (hovedansvarlig AU-ANIS)

Arbejdspakken vil skabe ny viden om betydningen af probiotika for kalvens etablering af et sundt og robust tarmmikrobiom, for udviklingen af et stærkt immunsystem og til at forhindre tarmpatogener i at medføre diarré.

I 2018-2019 blev der afprøvet et gærbaseret probiotikum i en slagtekalvebesætning, og probiotika er testet på nyindsatte tyrekalve. Effekten på tilvækst, sygdomstilfælde m.m. er undersøgt i løbet af en periode på 6 uger.

Der er aflivet 24 kalve fra ovennævnte afprøvning for at undersøge effekterne i mavetarmkanalen. 

I 2019-2020 er gennemført følgende aktiviteter:

• I plasma fra kalvene fra slagtekalvebesætningen og malkekvægsbesætningen er den totale koncentration af antistoffer (fx IgG, IgM og IgA) kvantificeret ved brug af ELISA. Målingerne vil vise, om de probiotikapræparatet har indflydelse på kalvenes antistofkoncentrationer i den kritiske fase, hvor deres immunsystem modnes.
• Afprøvning af probiotika hos kalve 2-28 dage gamle gennemføres i en større malkekvægsbesætning. Effekt på tilvækst, immunglobuliner og næringsstoffer, klinisk score og sygdomstilfælde (især diarré) undersøges.
• I resten af 2020 laves en samlet vurdering af, om det anvendte probiotikaprodukt potentielt har effekt til helt eller delvist at kunne erstatte antibiotika til behandling af mavetarm-sygdom hos nyindsatte slagtekalve og mælkefodrede Jersey kalve. Sammen med resultaterne fra AP3a stilles resultaterne til rådighed for afprøvningen af antibiotikafri produktion i AP3c og implementeringsværktøjerne i AP4. 

c) På vej mod antibiotikafri kalveproduktion (hovedansvarlig KU-SUND-IVH)

Såfremt alle behandlinger med antibiotika i slagtekalveproduktionen foretages som enkeltdyrsbehandlinger, bør det være muligt at dokumentere, at en kalv aldrig har modtaget antibiotika, i lighed med konceptet ”Opdrættet Uden Antibiotika (OUA)” i svineproduktionen. Målet er, i udvalgte case-besætninger, at arbejde mod konceptet om en Antibiotikafri produktion – af frivillighedens vej, idet hverken enkeltdyrsregistreringer til dokumentation, kompensation eller andre økonomiske incitamenter fra branchen pt. er på plads. 

Fremgangsmåden vil være som følger:

2020: Dataindsamling
Indledende, enkeltvise interviews og smittebeskyttelses-screening (BioSecure).Staldskoleforløb (besøg med observationer, data, erfaringer, nye ideer og motivation); fællesmøder med de øvrige slagtekalveproducenter og rådgivere og evt. mælkeproducenter fra kalveklyngerne. (Aktiviteterne er blevet lidt forsinket af COVID-19, men fortsættes nu og forventes indhentes i 2020).

2021: Analyser og sammenfatning
Analyse af data og informationer fra staldskoleforløbet til sammenfatning af forandringsadfærd og udvikling i motivation i relation til antibiotikaforbrug. Analyse af den kvantitative monitorering af AB forbrug i besætningerne. Udarbejdelse af et katalog med forslag til producenter, der vil arbejde mod en antibiotikafri kalveproduktion baseret på data og erfaringer fra case-besætningerne. Kataloget gøres tilgængelig for andre interesserede producenter via SEGES og IVH’s hjemmeside.

AP-leder: Bodil Højlund Nielsen, AU-ANIS

Målet er at bidrage til at udvikle nye og bedre styringsværktøjer til opdræt af kviekalve og slagtekalve, der kan hjælpe landmanden med at identificere styrker og svagheder i hans kalveopdræt. Projektet vil udruste landmanden med analyser og styringsmål, der kan understøtte arbejdet med at styrke kalvenes robusthed samt bruges i dialogen med medarbejdere, rådgivere og aftagere af slagtekalve og eller løbekvier. Det sikres, at de nye registreringer, nøgletal og værktøjer koordineres med eksisterende værktøjer som Kviebarometret, BioSecure samt den objektive sundhedsovervågning udviklet i AP2b. Der gennemføres følgende aktiviteter: 

a) Identifikation af sammenhænge mellem måleparametre for ’robusthed’ (hovedansvarlige AU-ANIS)

Der gennemføres i 2020-2021 omfattende analyser baseret på data fra databanken, som oprettes i AP1 samt data fra Kvægdatabasen. Målet er at levere grundlaget for udpegning af nøgleparametre, der er relevante som styringsmål, i AP 4b. Der gennemføres følgende aktiviteter: 

• Analyser af data fra 100 deltagende besætninger vil udpege de egenskaber og kriterier ved kalv, fodring, opstaldning, pasning mv., der bedst underbygger produktion af robuste kalve med lav sygdomsfrekvens, dødelighed og god tilvækst. Den indledende dataanalyse vil prioritere bruttolisten af robusthedsparametre og dermed afgrænse definitionen af, hvad der karakteriserer den robuste kalv – både i slagtekalve- og mælkeproduktionen. Det evalueres også, om det er de samme nøgleparametre ved småkalvene, der finder anvendelse til identifikation af robuste kviekalve såvel som slagtekalve (tyrekalve). I udvælgelsen af de mest relevante styringsmål bruges følgende kriterier: 1) Stærk og entydig sammenhæng med det, der ønskes belyst, 2) direkte målbare eller har klart definerede kategorier, 3) mulige at sammenligne på tværs af besætninger / mellem dyregrupper og 4) enkle at indsamle og registrere.

Der udføres både enkle opgørelser af data, der giver overblik over status i besætningen (fx hvor mange syge hhv. døde kalve i aktuelle periode sammenlignet med tidligere perioder) samt multifaktorielle analyser (fx hvor stor en andel af den aktuelle dødelighed, der kan forklares ved for lavt niveau af overførte råmælksantistoffer, da det i én og samme analyse er muligt at kontrollere for effekten af andre risikofaktorer såsom sygdomsforekomst, sæson og race). Andre problemstillinger såsom tilvækst, klassificering, tilvæksttab ved sygdom m.m. kan undersøges og kvantificeres på lignende vis og med disse komplekse, besætningsspecifikke dataanalyser kan besætningsejer og rådgiver dermed bedre målrette indsatsen. Analyserne koordineres med de analyser der allerede er lavet i projekt ”Økonomisk optimal produktion af kælvekvier”. 

• Analyser af data 18 besætninger, der indgik i kohorteundersøgelsen vil kortlægge dynamikken i sygdomsforekomst og diagnostiske resultater samt produktionsmæssige sammenhænge hen over kalvenes kritiske periode. Analyserne baseres på de gentagne målinger fra kalvekohorten (AP1b), hvor de enkelte kalve følges over tid, samt data indsamlet til objektiv diagnostik (AP2b) og kan bidrage til ny viden om, hvordan og hvornår der bør sættes ind med diagnostik og behandling mod bestemte sygdomme. Der tages højde for variationen mellem besætninger. Resultaterne bidrager til udviklingen af en besætningsspecifik rådgivning og sammensætningen af fremtidig objektiv sundhedsovervågning af kalve. Desuden bruges analyserne til at validere og fremme forståelsen af resultaterne fra tværsnitsundersøgelserne (øjebliksbillederne) af klyngebesætningerne. 

b) Udvikling af styringsværktøjer for ”robusthed” hos kalve (2020-2021) (hovedansvarlig SEGES)

På basis af de styringsmål, der udpeges i AP4a, skal det med denne aktivitet konkretiseres hvordan disse kan anvendes i styringen af arbejdet med kalveopdrættet. Målet er at skabe værktøjer, der kan 1) give overblik over en aktuel status, 2) give indblik i mere komplekse sammenhænge og dynamikker og 3) muliggøre opfølgning på konkrete tiltag. Værktøjerne kan være målrettet slagtekalve eller kviekalve, såfremt det i AP4a vurderes, at robusthedsparametrene varierer mellem disse.

Der beskrives således værktøjer både til brug på staldgangen i kommunikationen med medarbejderen men også analyser, der kan anvendes som beslutningsstøtte i dialog med rådgiveren. Resultatet af denne arbejdspakke er en beskrivelse af krav til de forskellige styringsmål. Dette kan for eksempel være afgrænsning, fremstilling og muligheder for registrering og opfølgning til brug i AP4c, samt evt. best practice-beskrivelser. 

c) Videreudvikling af ”kalve/ungdyr” modul i DMS Dyreregistrering (2021) (hovedansvarlig SEGES)

På basis af analysearbejdet i AP4a og AP4b beskrives og afprøves relevante udskrifter til registrering (fx indtastning eller overførsel), monitorering (fx KMP for kalve/ungdyr) og opfølgning. For at opnå størst mulig værdi for kvægbrugerne vurderes, hvilke elementer der med fordel kan indgå i DMS. Med afsæt i leverancerne fra projektet ”Økonomisk optimal produktion af kælvekvier” beskrives hvilke elementer, der mangler for at fuldende paletten af værktøjer til daglig styring, vurdering af opnåede resultater samt benchmarking.