Robuste Kalve gennem aktivering af ny viden og metoder

Èt-års projekt finansieret af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden (2022)

Projektleder: Nina Dam Otten, KU-SUND-IVH

Formål

Formålet med projektet er at skabe grundlag for samt at iværksætte aktiviteter, der medvirker til øget robusthed, sundhed og produktion i kalveopdrættet på alle niveauer i såvel malkekvægs- som slagtekalve-besætninger. Det vil ske ved at øge opmærksomheden, forståelsen og opfattelserne af kalvenes behov ude i produktionen hos bedriftsejere og medarbejderne, der arbejder med kalvepasning- og fodring til daglig.

Indsatsen får flere indgangsvinkler for at øge optag og effekt:

  1. frembringelse af aktuel viden om effekten af nedsat sundhed hos kalvene på produktionen baseret på data indsamlet i Robuste Kalveprojektet, og som det først er muligt at analysere i 2022 (f.eks. mælkeydelse, reproduktion og holdbarhed);
  2. implementering og afprøvning af et objektivt overvågningssystem af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i slagtekalvebesætninger baseret på den nye test udviklet i Robuste Kalveprojektet 2018-2021;
  3. intensiv indsats målrettet landmænd og kalvepassere for at sikre tilstrækkelig opmærksomhed på kalvene og forståelse for deres behov.

Baggrund

Høj robusthed opnås ved optimering af kalvenes egen modstandskraft ved god immunisering og fodring, samt ved at opstalde og passe den korrekt. Med til pasningen hører sikring af god hygiejne og tilstrækkeligt samt tørt underlag og fravær af træk. Dette er arbejdskrævende og stiller store krav til kalvepasserne. De skal have god forståelse af kalvenes fysiologiske og ernæringsmæssige behov, samt forståelse for hvordan ydre omstændigheder påvirker disse. Desuden skal de have øje for og forståelse af, hvornår en kalv er syg og har brug for behandling i tide, samt hvilken behandling der reelt er brug for. For eksempel nytter det ikke at behandle lidelser forårsaget af virus med antibiotika, mens kalven derimod kan have god nytte af smerte- og febernedsættende behandling, væske, ekstra god pasning og isolation. 

Et væsentligt element i bæredygtigheden af kvægproduktion er, at dyrene er sunde og kun i sjældne tilfælde behøver blive behandlet med antibiotika. Desuden er der et stort behov for, at kalvene vokser godt i de første måneder af livet, da det har stor betydning for reproduktion og mælkeydelse senere i livet. Kalve, der skal flyttes til en anden besætning med henblik på opfedning (slagtekalve), klarer flytningen og opstarten i den nye besætning bedre, hvis de er robuste overfor smitstoffer i det nye miljø og opstaldningsformer. 

I Robuste Kalve-projektet 2018-2021 er det blevet tydeligt, at alt for mange kalve er for dårligt immuniserede og bliver syge med diarré, feber og luftvejssymptomer. Der en del steder opstået 'staldblindhed', hvor sygdom slet ikke ses, selvom den er til stede, eller der er uhensigtsmæssig antagelse om, at diarré og luftvejslidelser er uundgåelige og umulige at forebygge eller skal holdes i skak med antibiotikabehandlinger. Derfor ses der også et stigende forbrug af bredspektret antibiotikaholdigt pulver tilsat mælken både til individ- og flokbehandling. Dette er ikke holdbart. Den store forskel på bedrifternes status og forekomst af sygdomsorganismer viser, at det er en fejlagtig opfattelse, der ligger bag. Desværre er der flere steder i kvægbruget, modsat for eksempel svinebruget, en sjælden brug og ringe forståelse af betydningen af smittebeskyttelse og systematik i sygdomsdiagnostikken, selv i slagtekalvebesætninger hvor korrekt behandling og forebyggelse har stor betydning for dyresundhed- og velfærd. 

Projektets aktiviteter

For at forsøge at rykke på ovenstående mangler og udfordringer er nærværende projektet planlagt som opfølgning, hvilket giver mulighed for til dels at inddrage såvel de næste 100 Robuste Kalve-projektbesætningerne samt nye besætninger. Det er organiseret i fire arbejdspakker (AP1-AP4), der bidrager med forskning, udvikling, formidling og aktivering af nøgleaktører, der kan påvirke kalvenes sundhed, velfærd og produktion. 

Projektet gennemføres til dels ude i kvægbesætningerne, i samarbejde med lokale dyrlægepraksis, hos SEGES i Skejby samt på de to universiteter, AU og KU. Projektet gennemføres som et 1-årigt projekt (2022). I løbet af projektet afholdes fællesmøder på tværs af AP’erne med henblik på erfarings- og vidensudveksling. Herved vil det også blive muligt at identificere eventuelle udfordringer, mangler og behov for fremtidige indsatser, der bedst kan løftes ved en koordineret indsats på tværs af det samarbejdsnetværk, der er etableret i Robuste Kalve- projektet og som styrkes i nærværende projekt.

 

Det er vanskeligt at få overblik over forekomsten af smitte i vor tids store og komplekse besætninger. Samtidig foretages der meget lidt laboratoriediagnostik, da værdien ofte vurderes at være lille set i forhold til omkostningerne. I projektet, Robuste Kalve, blev der blevet udviklet og valideret et nyt diagnostisk redskab (Fludigm PCR), hvor der kontinuerligt overvåges for de 11 specifikke mikroorganismer, som ofte er forbundet med udvikling af diarré-sygdomme og infektioner i luftvejene hos danske kalve. Visionen med dette system er at få indblik i forekomsten af sygdomsfremkaldende mikroorganismer og variationen heraf over tid indenfor samme bedrift. Et tilsvarende system er for nyligt implementeret i samarbejde med SEGES i en række svinebesætninger, hvor systemet har styrket indsatsen for at forebygge sygdom og derved har øget sundheden, dyrevelfærden og produktiviteten. 

Fire slagtekalve producenter, der årligt producerer mere end 500 kalve inkluderes i undersøgelsen sammen med deres besætningsdyrlæge(r). Besætningerne besøges af dyrlæge hver anden måned i 12 måneder, hvor der udtages fæces og næsesvaber fra 3 aldersgrupper: 1) fem af de sidst ankomne kalve, 2) fra gruppen af kalve, der senest er fravænnet og blandet sammen samt 3) fra kalve der er ca. tre måneder gamle (dvs. 180 prøver pr. besætning i alt). Prøver sendes til IVH-KU, hvor de undersøges for forekomst af sygdomsfremkaldende mikroorganismer ved brug af den nye Fludigm PCR-test. Der udfærdiges en rapport over resultaterne, der sendes til besætningsejeren og den praktiserende dyrlæge. Prøverne udtages af den praktiserende dyrlæge, og der betales herfor af besætningsejer (brugerbetaling), mens analyseudgifterne afholdes af projektet, da de anvendes til forsknings- og udviklingsformål til gavn for alle kalveproducenter.
Efter 5 og 10 måneder afholdes interview med producenter og dyrlæge(r) for at indhente erfaringer med systemet og vurdering af om systemet har haft værdi i det daglige arbejde med at forbedre sundheden i besætningen. Der foretages evaluering af sygdomsregistreringer og antibiotikaforbrug. Erfaringsudveksling ville kunne knyttes til det igangværende arbejde med opbygning af kalverådgivernetværk i projektet ’Knæk antibiotikaforbruget’ v. SEGES. AP1 styres af KU og gennemføres i samarbejde med dyrlægepraksis.

 

 

I projektet, Robuste Kalve, er der indsamlet en stor mængde data, hvor potentialet endnu ikke er fuldt realiseret grundet, at kvierne kun netop havde påbegyndt mælkeproduktionen ved projektets ophør. Det er nu blevet muligt at undersøge mere langsigtede produktionseffekter på grundlag af de meget detaljerede informationer, der allerede er indsamlet på de pågældende dyr. I AP2 gennemføres ved AU dataanalyser, der kan undersøge effekterne af kalvesundheden i Robuste Kalve-besætningerne samtidig med, at der statistisk tages højde for kendte faktorer, der påvirker produktionen (f.eks. ydelsen, celletal og lign.) Et mål med sådanne analyser er bl.a. at undersøge, om det er muligt at pege på tidlige indikatorer i systemet for hvilke kalve eller kalveopdrætssystemer, der giver mest optimal produktion på sigt. AP2 styres af AU og gennemføres i samarbejde med KU og SEGES.

 

I et kvægbrug i stadig udvikling og med stadig nye udfordringer er det essentielt, at der hele tiden arbejdes på at bringe ny forskning i spil, så de mest optimale løsninger implementeres i besætningerne. Med udgangspunkt i forskningsresultater (bl.a. fra projektet Robuste kalve) og praktiske erfaringer fra landmænd og dyrlæger undersøges, hvordan oplysninger omkring kalvenes immunitet bedst bringes i spil i rådgivningen og i de daglige rutiner på bedriften, da netop svigtende immunitet har vist sig at være en af de helt store udfordringer for kalvene En undersøgelse vil afdække relevante brugeres ønsker til et kommende styringsværktøj. På baggrund af denne udvikles en prototype, der testes blandt en række testbrugere omfattende både landmænd og dyrlæger. I AP4 vil på en række kvægbedrifter blive afholdt workshops / temadage for landmænd, kalvepassere og dyrlæger. Målet vil her være, at vi gennem meget praksisnære aktiviteter bringe teoretisk viden i spil og inspirere til, hvordan denne kan implementeres ude på staldgangen, så der opnås bedst mulig effekt. Aktiviteterne planlægges i samarbejde med rådgivningscentre og dyrlægepraksis, der udviser særlig interesse for forbedre kalvesundheden. AP4 styres af SEGES og gennemføres i samarbejde med KU og AU. 

 

 

I denne arbejdspakke undersøges, hvordan løbende, bred kommunikation om kalvesundhed kan bidrage til at højne bevidstheden om betydningen af god kalvesundhed. Kommunikation er et nødvendigt element, hvis vi skal skabe en fælles bevidsthed om betydningen af god kalvesundhed og forsøge at udbrede fælles standarder for dette. Den store forskel mellem bedrifter på, hvordan kalvene passes og hvor godt kalvenes sundhed overvåges, viser tydeligt at der eksisterer et væsentligt potentiale for forbedring i mange besætninger. En vedvarende kommunikation vil via præsentation af såvel problematiske forhold, som gode eksempler kunne give inspiration til både landmænd og rådgivere. Denne arbejdspakke strækker sig over hele projektperioden, og der gennemføres en screening af viden, forståelse og holdninger til kalvesundhed ved start og slutning af perioden, ligesom effekten af kommunikationsindsatsen herpå evalueres. AP5 styres af SEGES og gennemføres i samarbejde med KU og AU. 

Projektet gennemføres som et 1-årigt projekt. I løbet af projektet afholdes fællesmøder på tværs af AP’erne med henblik på erfarings- og vidensudveksling. Herved vil det også blive muligt at identificere eventuelle udfordringer, mangler og behov for fremtidige indsatser, der bedst kan løftes ved en koordineret indsats på tværs af det samarbejdsnetværk, der er etableret i projektet Robuste Kalve og som styrkes i nærværende projekt. 

 

 

Projektets forventede effekter

Projektet bidrager til Mælke-og Kvægfondenes strategi om at fremme bæredygtighed og dyrevelfærd i produktionen, med forskning og innovation samt kommunikation, der skaber værdi til sektoren, samt til udvikling af ressourceeffektive produktionssystemer og samfundsmæssig værdiskabelse. Det falder ind under to af de fire indsatsområder, nemlig 1) forskning og rådgivning i det primære kvægbrug, hvor formålet er at sikre en lønsom, bæredygtig, ressourceeffektiv og international konkurrencedygtig mælkeproduktion, samt 2) forebyggelse, overvågning og bekæmpelse af smitsomme kvægsygdomme. 

Det gør det ved at bidrage til et effektivt kalveopdræt og bedre økonomi hos mælkeproducenten, hvor fokus på optimal pasning af kalve fører til robuste, sunde og højtydende malkekøer (effektmål: 12.000 kg/EKM per årsko), samt ved at give mere sunde slagtekalve med høj tilvækst og lavere medicinforbrug. Det er en kontinuerlig proces at sikre, at alle de væsentlige aktører i kvægbruget er bevidste om disse emner. 

På kort og mellemlangt sigt sker dette gennem øget bevidsthed og forståelse af kalvenes behov og effekten af at sikre, at disse opfyldes i malkekvægs- og slagtekalvebesætninger hos deltagende besætningsejere og deres ansatte og rådgivere, samt hos dem, der hører og læser om resultaterne og anvender styringsværktøj.

På mellemlang og lang sigt forventes projektet at bidrage til reduceret antibiotikaforbrug til kalveopdræt (effektmål: 10% reduktion frem mod 2025), og projektet forventes at ville bidrage til en reduktion i kalvedødeligheden (effektmål: 5,5% i 2025). 

Resultater og publikationer fra projektet

Resultater og publikationer fra projektet vil løbende blive uploadet og gjort offentligt tilgængelige her. 

Se endvidere resultater og publikationer fra projektet Robuste Kalve – godt begyndt er halvt fuldendt her: https://ivh.ku.dk/forskning/dyrevelfaerd-og-sygdomsbekaempelse/projektside/robuste-kalve/ 

Ressourcepersoners kompetence

Projektets gennemførsel sikres ved en bred bemanding af kvægfaglige, veterinærfaglige, IT-faglige og kommunikationsspecialister.

I projektet deltager forskere fra Københavns Universitet (projektleder, veterinær epidemiolog Nina Dam Otten, professorer i virologi (Lars Erik Larsen) og mikrobiologi (John Elmerdahl Olsen), postdoc i laboratoriediagnostik (Nicole Bakkegaard Goecke) samt dyrlæge Rikke Søgaard, der har erfaring med objektiv sundhedsovervågning fra lignende aktiviteter ved DTU) og Aarhus Universitet (dataanalytiker, forsker Mogens Krogh), der bidrager med ekspertviden vedrørende kliniske undersøgelser, epidemiologiske feltstudier og analyser, diagnostik og sygdomsovervågning samt statistiske analyser og uddannelsespædagogik.

SEGES’ specialister indenfor sygdomsforebyggelse og kalvesundhed (dyrlæge Henrik Martin) og kommunikation (journalist Lone Sylvest) deltager i projektet. 

Endelig deltager praktiserende dyrlæger fra kvægspecialiserede dyrlægepraksis.

Derved sikres en tæt tværgående koordination mellem den nyeste forskning og implementering i erhvervet. 

Gruppen har et bredt netværk af internationalt samarbejde, blandt andet med hollandske, tyske, spanske og svenske forskere, der arbejder med kalvesundhed og kvægproduktion. 

Projektets organisering og styring

Projektledelsen varetages af KU af Nina Dam Otten, der var deltager fra 2018-2021 og arbejdspakkeleder i Robuste Kalveprojektet i 2020-2021.

Aktiviteterne styres og gennemføres af en projektgruppe bestående af forskere og fagkonsulenter fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og SEGES.

Der nedsættes en styregruppe med medlemmer fra de tre deltagende institutioners ledelser.

Projektleder og arbejdspakkeledere mødes kvartalsvis, mens styregruppen indkaldes en gang i starten af projektet og i efteråret 2022.

Desuden arrangeres to fællesmøder med forskere udenfor projektet for at sikre koordinering af aktiviteter på området, evt. i regi af Forskningsudvalg for Kvægs netværk om Sundhed og Smittebeskyttelse.

Finansiering

Projektet er finansieret af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden i 2022.

Samlet budget for hele projektet (inkl. overhead og uden moms).

År

Projektets samlede tilskudsgrundlag

Tilskud fra Mælkeafgiftsfonden
bevilget

Tilskud fra Kvægafgiftsfonden
bevilget

1.000 kr.

1.000 kr.

1.000 kr.

2022

1,338

669 (50%)

669 (50%)

I alt

1,338

669 (50%)

669 (50%)

 

  • KUs del af bevillingen udgør: 805 t.kr.
  • AUs del af bevillingen udgør: 174 t.kr.
  • SEGES’ del af bevillingen udgør: 359 t.kr.