Robuste Kalve – godt begyndt er halvt fuldendt

Fireårs projekt finansieret af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden (2018-2021)

Projektleder i 2020-2021, Liza Rosenbaum Nielsen, KU-SUND-IVH
Projektleder i 2018-2019: Jaap Boes, SEGES Husdyrinnovation

Formål

At fremme opdræt af robuste kalve ved at frembringe viden om og værktøjer til optimalt sundhedsmanagement af kalve, med fokus på de første levemåneder, så kalvedødelighed og antibiotikaforbrug kan sænkes. 

Baggrund

Robuste kalve er en grundsten for slagtekalve- og mælkeproducenter i bestræbelserne på at opnå optimale produktionsresultater. De første måneder i kalvens liv er de mest arbejdskrævende. Kalvedødeligheden er koncentreret her ligesom antibiotikaforbruget til diarré og lungebetændelse. Samtidig er perioden afgørende for kalveopdrættets sundhed og produktivitet, og om potentialet udnyttes fuldt ud. Sygdomme og uhensigtsmæssig pasning i de første leveuger påvirker kalven, så ydelsen og tilvæksten som voksen ko eller slagtekalv nedsættes. Der er derfor et behov for at give kalveområdet et koordineret fagligt løft ved hjælp af værktøjer som diagnostik, management, sundhedsklassificering og dataanalyser. Sigtet er at skabe robuste kalve, der kan performe godt i besætningerne, uanset om de bliver på bedriften eller flyttes til en anden besætning.

En objektiv udpegning af robuste kalve og dokumentation af hvilken management, der ligger bag, vil for såvel slagtekalveproducenten som mælkeproducenten være et godt værktøj til at identificere de dyr og producenter, der giver det bedste grundlag for en sund og effektiv produktion på langt sigt. Med projektet ønsker vi at identificere, hvilke egenskaber den robuste kalv besidder samt at udvikle metoder til at måle, registrere og dokumentere disse. Det er i dag - sammenliget med køer og kvier - begrænset hvor meget data, der indsamles om kalveopdrættet i for eksempel Kvægdatabasen. Der er dermed et stort behov for at undersøge, hvilke data der vil give mest nytte til at monitorere kalvenes sundhed og trivsel hos både mælke- og slagtekalveproducenten, så de kan træffe effektive beslutninger vedrørende afdækning af risikofaktorer, pasning, fodring, behandlinger samt effektvurdering af de iværksætte tiltag.

Robuste kalve er mindre syge og kræver dermed færre antibiotikabehandlinger. For erhvervet og samfundet ville det være ønskeligt ikke at bruge antibiotika til kalve overhovedet, men nogle kalve bliver syge, og hensynet til dyrevelfærd kræver, at syge kalve behandles rettidigt og korrekt. Hvis der skal ske en markant reduktion i antibiotikaforbruget, bør der findes virksomme alternativer – både til sygdomsforebyggelse, optimeret diagnostik og til behandling af de syge kalve. Der er derfor behov for at undersøge, hvilke alternative behandlingsmuligheder, der kan anvendes, og om det muliggør produktion af kalve uden brug af antibiotika.

Forskning og udvikling på kalveområdet i Danmark er ofte fragmenteret, overlappende og ukoordineret mellem forskellige aktører ved universiteter og erhvervsorganisationer. Dette projekt gennemføres som et større, koordineret feltprojekt, hvor forskning, kommunikation og udvikling går hånd i hånd for at løfte robustheden på kalveområdet. Dataindsamlingen, der gennemføres i kalveklynger er et af de hidtil største feltprojekter i Danmark baseret på systematisk dataindsamling med fokus på kalve. Kombinationen af et stort antal nulpunktsbesætninger, der besøges én gang til indsamling af mange forskelligartede data, og færre besætninger med kalve, der følges over tid, giver unikke, nye muligheder i forhold til tidligere gennemførte studier. Der opnås ny viden om udbredelsen af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, i sygdomsmønstre samt om koblingen til pasning og smittebeskyttelse. Med sådanne data kan nye mønstre i sundhed og produktionsparametre dokumenteres, og disse kan bruges til at udpege, hvad der bidrager til, at en kalv vokser op som en robust kalv, samt hvad der definerer et robust system, der producerer sunde og produktive kalve. Den nye viden samles i styringsværktøjer og anbefalinger, der kan bruges til at øge robustheden hos kalvene og de systemer, de vokser op i. Det er fra udenlandske studier vist, at Brix-måler kan anvendes til estimering af spædkalves optagelse af IgG samt at tidlig diagnostik og NSAID-behandling af luftvejslidelser kan nedsætte behovet for brug af antibiotika. Der er dog behov for at teste denne viden under danske forhold i, og der er brug for yderligere viden om implementering i praksis, herunder i produktioner der er målrettet lavt eller nulforbrug af antibiotika. 

Projektets aktiviteter

Aktiviteterne gennemføres som fire arbejdspakker i perioden 2018 – 2021 i samarbejde mellem de fire deltagende institutioner: AU-ANIS, KU-SUND (IVH og IKV), DTU Sundhedsteknologi og SEGES-Husdyrinnovation (Sundhed og Produktion). 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Projektets forventede effekter

Projektets resultater bidrager til en effektiv kalveopdræt og bedre økonomi hos mælkeproducenten, hvor fokus på optimal pasning af kalve fører til robuste, sunde og højtydende malkekøer samt sunde slagtekalve med høj tilvækst. Pasning omfatter i denne forbindelse også diagnostik, sygdomsforebyggelse og behandling, herunder alternativer til antibiotika behandlinger. Flere resultater kan anvendes umiddelbart – fx forventes det, at en positiv vurdering af Brix måleres egnethed til vurdering af kalves immunitet vil føre til en markant brug af dette værktøj til vurdering af såvel egne kalve som når kalve handles mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent. Såfremt smertebehandling og probiotika viser lovende resultater uden samtidig brug af antibiotika, vil denne anvendelse få øget udbredelse i besætninger med sygdomsproblemer og nedsætte det totale antibiotikaforbrug på sigt. Den reducerede forekomst af syge kalve vil endvidere medføre en nedsat arbejdsbelastning for staldpersonalet, hvilket vil kunne udmønte sig i mere tid til sundhedsovervågning. Tidsbesparelsen forventes desuden at opveje den øgede tid, der skal bruges på at lave registreringer af relevante produktionsparametre.

Projektets leverancer opfylder et stort behov for mere viden og data om kalve, så der kan etableres effektive styringsredskaber og pasningsrutiner for kalve. Sådanne data og redskaber skal frembringes ved hjælp af systematiske undersøgelser blandt mange dyr og i mange besætninger, som det tilstræbes i nærværende projekt. Som situationen er i dag, udføres ikke konsekvent diagnostik, kalves immunitet og robusthed kendes ikke, mulige alternativer til antibiotika er ikke undersøgt i tilstrækkeligt omfang, og effektive styringsredskaber i DMS Dyreregistrering mangler fortsat. Projektets struktur, indhold og store faglighed sikrer, at mange af disse spørgsmål og behov kan imødekommes. 

Robuste kalve defineret som sunde dyr med høj dyrevelfærd, lavt antibiotikaforbrug og høj mælkeproduktion og tilvækst vil på langt sigt sænke det samlede antibiotikaforbrug i danske kvægbesætninger og samtidig føre til øget produktivitet og dermed større indtjening til mælke- og slagtekalveproducenter. Sunde dyr med høj tilvækst er samtidig tegn på god dyrevelfærd, som er et mål, der ønskes af både producenter og forbrugere. En detaljeret viden om forekomst og spredning af specifikke infektioner i besætninger vil generere basisviden der kan anvendes til at designe fremtidige udryddelsesprogrammer både på besætningsniveau og regionalt/nationalt. 

Foreløbige resultater

2020

2019

2018

Ressourcepersoners kompetence

Projektets gennemførsel sikres ved en bred bemanding af kvægfaglige specialister. I projektet deltager
specialister indenfor sygdomsforebyggelse, kalvesundhed, data management, IT og kommunikation fra SEGES (Jaap Boes, Henrik Martin, Per Spleth, Lone Sylvest Søgaard, Helge Kromann, Henrik Lomholt Rasmussen, Heidi Lund Hyttel, Nina Kloster og Susanne Frandsen). Forskere fra Københavns Universitet (Nina Dam Otten, Anne Marie Michelsen, Masja Reipurth, Dorte Bay Lastein, Liza Rosenbaum Nielsen fra IVH, Nynne Capion, Mette Bisgaard Petesen og Henrik Hjul Møller fra IKV, samt Lars Erik Larsen (IVH fra 2019, tidligere DTU) og Nicole Bakkegård Goecke (IVH fra 2020, tidligere DTU); Aarhus Universitet (Bodil Højlund Nielsen, Mogens Krogh, Mogens Vestergaard, Martin Bjerring, Troels Larsen, Pia Poulsen, Stine Lindgren og Mirka Thorsteinsson) og Danmarks Tekniske Universitet (Helene Larsen fra 2020) bidrager med ekspertviden vedrørende kliniske undersøgelser, epidemiologiske feltstudier og analyser, diagnostik og sygdomsovervågning, ernæring og fysiologi samt statistiske analyser. Derved sikres en tæt tværgående koordination mellem den nyeste forskning og implementering i erhvervet.

Projektets organisering og styring

Projektledelsen varetages fra 1. januar 2020 af KU, efter at overdragelsen af projektlederansvaret fra SEGES til KU blev godkendt af Mælke-og Kvægafgiftsfondsbestyrelserne i foråret 2020. Aktiviteterne styres og gennemføres af en projektgruppe bestående af forskere og fagkonsulenter fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DTU og SEGES. Der er en styregruppe med medlemmer fra de 4 deltagende institutioners ledelser. Projektleder og arbejdspakkeledere mødes kvartalsvis, mens styregruppen indkaldes mindst en gang om året. Derudover afholdes løbende projektmøder og ad-hoc møder efter behov i de forskellige arbejdspakker. 

Finansiering

Projektet er finansieret af Kvægafgiftsfonden i 2018-2021 og Mælkeafgiftsfonden i 2019-2021.

Samlet budget for hele projektet (inkl. overhead og uden moms).

Budgetskema

KUs del af budgettet:

Skema over KUs andel af budget