Bekæmpelse af mavesår hos smågrise

Projektleder: Anni Øyan Pedersen, mail: anni.oeyan@sund.ku.dk

Praktiserende dyrlæger, konsulenter og svineproducenter i Danmark melder om stigende problemer med mavesår hos grise i vækst. Meldingerne er, at mavesår optræder tidligere og tidligere og i nogle tilfælde allerede inden for den første uge efter fravænning.

Formålet med dette projekt er at reduceres forekomsten af mavesår hos danske smågrise.

Først gennemføres et litteraturstudie med henblik på at identificere forhold, der påvirker forekomsten af mavesår hos grise. Dernæst gennemføres en risikofaktorundersøgelse med det formål at identificere karakteristika hos den individuelle gris, der har indflydelse på risikoen for at udvikle mavesår. Det kunne være faktorer såsom køn, alder, vægt ved fravænning, sygdomshistorik etc. Herefter undersøges, om der er sammenhæng mellem smågrises ædemønstre, deres adfærd og risikoen for at udvikle mavesår. Slutteligt iværksættes en afprøvning af om optimering af ædemønstre hos de grise, der har størst risiko for at udvikle mavesår, kombineret med virkningsfulde foderinterventioner identificeret ved litteraturgennemgangen markant reducerer forekomsten af mavesår.

Målet er under praktiske produktionsforhold at undersøge, om kombination af forskningsresultaterne fra dette projekt på en kosteffektiv måde kan reducere forekomsten af maveforandringer hos smågrise og slagtesvin.

Projektforløb

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet og SEGES. Der indgår et 3-årigt Ph.D.-projekt.

Projektet er opdelt i fire faser.

Fase 1 – Litteraturgennemgang (primo 2017 – medio 2017):

Der gennemføres et litteraturstudie med henblik på at identificere forhold, der påvirker forekomsten af mavesår hos grise. På baggrund af litteraturstudiet besluttes hvilke potentielle risikofaktorer, der skal undersøges og indgå i risikofaktorundersøgelsen i fase 2.

Fase 1 gennemføres hovedsageligt af Københavns Universitet, men i tæt samarbejde med SEGES.

Fase 2 – Risikofaktorundersøgelse (primo 2017 – ultimo 2017):

Formålet er at identificere karakteristika hos den individuelle gris, som har indflydelse på risikoen for at udvikle mavesår med henblik på at kunne målrette interventioner mod de grise, der har mest brug for det. Ud fra fase 1 vælges mulige risikofaktorer for forekomst af mavesår hos smågrise (fx køn, alder, vægt ved fravænning, sygdomshistorik etc.). Forsøget gennemføres i en besætning med mavesårsproblemer i smågriseperioden. Grisene øremærkes individuelt og følges fra fødsel og minimum indtil afgang fra smågrisestalden, og såfremt det er muligt frem til slagtning. Alle grisene fodres på samme måde efter besætningens normale praksis. Ved fødsel, fravænning og ca. 20 kg udtages en gruppe grise til aflivning med henblik på bestemmelse af mavesundhed. Endvidere måles konsistens, tørstofindhold og pH i maveindholdet ligesom den generelle tarmsundhed vurderes. Endelig udtages prøver til bestemmelse af sammensætningen af bakteriepopulationen i maveindholdet. Når de resterende grise i forsøget når slagtevægt, udtages maverne på slagteriet til mave-USK.

Fase 2 gennemføres i et samarbejde mellem Københavns Universitet og SEGES. 

Fase 3 – Adfærdens effekt på smågrises mavesundhed (primo 2018 – ultimo 2018):

Formålet er at fastlægge om der er en sammenhæng mellem smågrises ædemønstre og deres risiko for at udvikle mavesår. Forsøget gennemføres i en besætning, der har problemer med mavesår hos smågrisene. Smågrisene deles ved fravænning tilfældigt, men med hensyntagen til risikofaktorer identificeret i Fase 2, på to forskellige foderstrategier. Enten måltidsfodres grisene eller de har ad libitum adgang til foder. Grisene modtager de samme foderblandinger. Der opsættes videoudstyr og grisenes mærkes med optegninger på ryggen, således at grisenes adfærd kan bestemmes. På fastlagte dage efter fravænning udvælges tilfældigt grise fra de to forsøgsgrupper, grisene aflives, og der faretages obduktion af grisene herunder detaljerede undersøgelser af maver og maveindholdet herunder konsistens, tørstofindhold og pH. Retrospektivt observeres adfærd og ædemønstre baseret på videooptagelserne hos grise med og uden mavesår og måltidsfodret eller med ad libitum adgang til foder. Når de resterende grise i forsøget når slagtevægt, udtages maverne på slagteriet til mave-USK.

Fase 3 gennemføres i et samarbejde mellem Københavns Universitet og SEGES.

Fase 4 – Interventionsstudie (primo 2019 – ultimo 2019):

Under produktionsforhold iværksættes afprøvning af de mest oplagte resultater fra Fase 2 og Fase 3, kombineret med virkningsfulde foderinterventioner identificeret i Fase 1. Målet er under praktiske produktionsforhold at undersøge, om kombination af forskningsresultaterne fra Fase 1, 2 og 3 på en kosteffektiv måde kan reducere forekomsten af maveforandringer hos smågrise og slagtesvin.

Fase 4 gennemføres hovedsageligt af SEGES i samarbejde med Københavns Universitet.

Plan for offentliggørelse, formidling og vidensdeling

Resultaterne vil blive afrapporteret i form af internationale peer-reviewed artikler, og der vil blive udarbejdet danske meddelelser, ligesom projektets resultater vil blive formidlet på nationale og internationale møder, herunder Kongres for Svineproducenter, på SEGES og KU's hjemmesider samt i svinefaglige tidsskrifter. Resultaterne stilles således gratis til rådighed for alle parter. For at øge internationaliseringsgraden og for at øge den internationale interesse for projektet vil resultaterne ligeledes løbende blive præsenteret ved internationale videnskabelige konferencer.

Projektet støttes af Svineafgiftsfonden. 

Projektperiode

Start: 1. januar 2017
Slut: 31. december 2019