Betydning af nedbrydningskinetik i vommen for fodrets næringsværdi til slagtekalve

Projektleder: Lektor Hanne Helene Hansen

Sammendrag 2018

Almindeligt anvendte laboratorie metoder til vurdering af fodermidlers fordøjelighed til kvæg er kalibreret i forhold til får eller kvæg fodret på vedligeholdsniveau. Foderets opholdstid i vommen ved fodring på vedligeholdsniveau er dog langt længere end det kan forventes hos slagtekalve fodret på et højt kraftfoderindtag, hvor opholdstider muligvis er ned til 9 timer. Vi har vist in vitro, at tørringsmetode af sukkerroepulp kan skabe forskelle på over 60% i vomnedbrydelighed i de første 9 timer af en fermentering på trods af at der ikke var forskelle i den maksimale nedbrydelighed (efter 48 timer). Formålet med dette projekt er at belyse i in vitro screeningsforsøg, hvor store forskelle der er i det tidlige forgæringsmønster for almindeligt anvendt fodermidler i slagtekalve fodring. Dernæst vil vi i fodringsstudier undersøge hvor stor betydning forskelle i den tidlige forgæring har for den reelle energiværdi af foderet, for at kunne udlede parametre der beskriver forgæringskinetikken som kan bruges til at forbedre vurdering af foderværdi til kalve og deres produktionsrespons.

Sammendrag 2019

Ved fodringsstudier vil vi undersøge hvor stor betydning de fundet forskelle i  tidlige forgæring har for den reelle energiværdi af foderet. Dette for at kunne udlede parametre der beskriver forgæringskinetikken som kan bruges til at forbedre vurdering af foderværdi til kalve og deres produktionsrespons. På basis af resultaterne af dette projekt i 2018 vil der blive udvalgt 4-8 kraftfodermidler, der parvis har nogenlunde samme  potentielle vomforgærbarhed (end-point) men meget forskellige forløb af den tidlige nedbrydningsprofil i vommen, og disse fodermidler vil blive udfodret til slagtekalve i 1-2 kontrollerede romerkvadrat forsøg, hvor kalvenes daglige tilvækst, foderoptagelse og dermed fodereffektivitet vil blive målt, samt foderets passagehastighed gennem fordøjelseskanalen. Fodringsforsøgene vil blive detail planlagt i slutningen af 2018, når resultaterne fra in vitro forsøgene foreligger. Kalve forsøgene vil gennemført i samarbejde med Seniorforsker Mogens Vestergaard, Århus Universitet. Validering af, om inddragelse af nedbrydningskinetiske parametre i kan forbedre foderevalueringssystemers prædiktion af foderværdi, -optagelse og produktionsrespons hos slagtekalve, samt produktion af data vedr. foderets passagehastighed i fordøjelseskanalen hos slagtekalve under danske produktionsforhold.

Formål

Formålet med dette 2-årige projekt er derfor at: 1) foretage in vitro screening af almindeligt anvendte fodermidler i fordring af slagtekalve, for at karakterisere deres forgæringsmønstre, samt for at fastlægge hvordan forskellige forarbejdningsmetoder kan indvirke på vomforgærbarheden af disse fodermidler, 2) at udlede matematiske parametre, der beskriver nedbrydningskinetikken hos kalve, og 3) at teste i fodringsforsøg med slagtekalve hvilken betydning forskelle i det tidlige forgæringsmønster har for foderets energiværdi, og om inddragelse af kinetiske parametre forbedrer prædiktion af foderværdi, -optagelse og produktionsrespons. 

Baggrund

Almindeligt anvendte laboratorie metoder til vurdering af et fodermidlers fordøjelighed (eks EFOS) til kvæg er kalibreret i forhold til får eller kvæg fodret på vedligeholdsniveau. Foderets opholdstid i vommen ved fodring på vedligeholdsniveau er dog langt længere end hos slagtekalve som fodres med en høj andel kraftfoder, hvor kraftfoder og vandopløselige fraktioner muligvis kan have opholdstider ned til 9 timer.

Ved Københavns Universitet har vi udviklet en in vitro metode, som kan simulere tidsforløbet af fermentering efter foderet er kommet ned i vommen , og ved brug af det har vi vist:

1. at tørringsmetode af sukkerroepulp kan skabe forskelle på over 60% i vomnedbrydelighed i de første 9 timer af en fermentering PÅ TRODS AF at der ikke var forskel i den maksimale nedbrydelighed (end point efter 48 timer) og
2. at den totale forgærbarhed (end point efter 48 eller 72 timer) i mange tilfælde er ret ens for forskellige fodermidler, på trods af store forskelle i deres forgæringsmønster i de første 3-15 timer af et forgæringsforløb.

Ingen af de standard analyser, der bruges til foderværdivurdering (inklusive in sacco metoden, hvor man inkuberer foder i poser i vommen) kan fange disse forskelle i det tidlige forgæringsmønster. I dette projekt vil vi belyse den hypotese, at inddragelse af parametre, der beskriver nedbrydningskinetik i det tidlige forløb af forgæring vil give en væsentlig mere præcis vurdering af foderværdi til slagtekalve og dermed deres produktionsrespons, og at disse parametre kan udledes ud fra screening af fermenteringsforløb in vitro. 

Resultater

Projektets resultater stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den pågældende sektor eller delsektor.

Resultater fra projektet blev præsenteret ved International Symposium on Ruminant Physiology, 2019 som poster (se herunder) samt abstract (P 198) publiceret i Proceedings of the XIII^th International Symposium on Ruminant Physiology (ISRP 2019), 3-6 September 2019, Leipzig, Germany 2019 Advances in Animal Biosciences bog samt forsvaret i en MSc afhandling med to studerende. Endelig er der fra 2024 en artikel i Elsevier.

• Differences in fermentation kinetics by age of donor animals (abstract)
• Age dependent changes in rumen degradation kinetics of concentrates (poster)
• Investigation of Fermentation Kinetics and the Effect on Weight Gain (Master thesis)
• Effect on calf growth of accounting for early in vitro degradation kinetics when composing a calf starter ration (article)

Projektet er støttet af Kvægafgiftsfonden.