Forebyggelse af navlebrok uden antibiotika
Projektleder: Marie-Louise Elisabeth L Hansen, mleh@sund.ku.dk
Baggrund
Udposninger omkring navlestedet på grise skyldes primært navlebrok, cyster og bylder. Til dagligt omtales alle disse tilstande som navlebrok og denne betegnelse bruges også i det følgende. Navlebrok udgør en væsentlig udfordring for de danske svineproducenter. Grise med store navlebrok er en udfordring i forhold til transport ved omsætning mellem besætninger, ved eksport samt til slagtning og grise med navlebrok har en lavere værdi ved omsætning af 7 og 30 kg’s grise. Det betyder at grise med navlebrok aflives, hvis de ikke kan omsættes eller sendes til slagtning. Desuden kan broksækken revne eller der kan udvikles sår, som gør at grisen enten dør eller må aflives. Grise med store brok skal placeres i sygestier, hvilket i nogle besætninger gør at der må etableres ekstra stipladser til sygestier. Samlet set bidrager navlebrok således til en højere dødelighed og en ringere økonomi for den enkelte svineproducent. Forebyggelse af navlebrok sker i dag typisk ved injektion af antibiotika i pattegrisens første levedøgn for at behandle navleinfektion, som senere medfører udvikling af navlebrok. Denne form for behandling er meget udbredt og bidrager til det samlede antibiotikaforbrug i svineproduktionen. Effekten af antibiotikabehandling er tidligere blevet dokumenteret i flere projekter i både Danmark og udlandet. Andre tiltag i praksis er brænding af navlestreng, flydende plaster, veste, tape, vaccination af søer med autovacciner og optimering af stihygiejne/-miljø, men effekten af disse tiltag er dårligt belyst. I øvrigt må det forventes at effekten af de enkelte tiltag er forskellig afhængigt af om navlebrok skyldes bylder, cyster eller rigtige navlebrok. I perioder med højere afregningspriser har operation af grise med rigtige navlebrok desuden været praktiseret, men succesen ved operation er svingende og det er en dyr løsning, da operationen skal foretages af en dyrlæge.
Formål og mål
Undersøge hvor udbredt forekomsten af navlebrok på navlestedet er hos danske grise samt afprøve forebyggende tiltag. Målet er at danne basis for benchmark, så den enkelte besætning kan vurdere om man har et problem samt finde de mest effektive alternativer til reduktion af navlebrok uden brug af antibiotika. Dette vil danne grundlag for en eventuel revision af de 10 bud mod brok.
- Aktivitet 1. Forekomst af navlebrok: Det klarlægges hvor udbredt forekomsten af navlebrok er. Der laves kliniske undersøgelser og obduktioner i et større antal besætninger.
- Aktivitet 2. Litteraturstudie for udvikling af navlebrok: Der udarbejdes et grundigt litteraturstudie og en erfaringsindsamling omkring tiltag der videnskabeligt og/eller i praksis menes at kunne reducere navlebrok. Erfaringer fra andre dyrearter samt humant vil blive inddraget. De mest lovende tiltag vil blive identificeret. Der laves en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er sendt ud til europæiske og danske svinedyrlæger, dels via direkte mails men er også indirekte delt via lukkede facebookgrupper.
- Aktivitet 3. Effektiv Forebyggelse: Baseret på resultaterne fra aktivitet 2 vil en besætningsafprøvning af de mest lovende forebyggende tiltag mod navlebrok blive gennemført.
Resultater
Aktivitet 1: Prævalens af navlebuler
30 besætninger er undersøgt; 19687 klimagrise og 8053 farestaldsgrise er undersøgt.
Farestaldsgrisene er undersøgt den sidste uge inden fravænning. Med en cut-off værdi på 2x2 cm er prævalensen af buler i farestalden omkring 4%. Der er variationer mellem besætningerne
I klimastalden er grisene undersøgt fra uge 3 og til afgang. Med cut-off værdi på 2x2 cm er prævalensen omkring 3%. Også her er der variationer mellem besætningerne, men i mindre grad end i farestalden og der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem andelen af buler i farestalden og andel buler i klimastalden.