Forebyggelse af navlebrok uden antibiotika

Projektleder: Marie-Louise Elisabeth L Hansen, mleh@sund.ku.dk 

Baggrund

Udposninger omkring navlestedet på grise skyldes primært navlebrok, cyster og bylder. Til dagligt omtales alle disse tilstande som navlebrok og denne betegnelse bruges også i det følgende. Navlebrok udgør en væsentlig udfordring for de danske svineproducenter. Grise med store navlebrok er en udfordring i forhold til transport ved omsætning mellem besætninger, ved eksport samt til slagtning og grise med navlebrok har en lavere værdi ved omsætning af 7 og 30 kg’s grise. Det betyder at grise med navlebrok aflives, hvis de ikke kan omsættes eller sendes til slagtning. Desuden kan broksækken revne eller der kan udvikles sår, som gør at grisen enten dør eller må aflives. Grise med store brok skal placeres i sygestier, hvilket i nogle besætninger gør at der må etableres ekstra stipladser til sygestier. Samlet set bidrager navlebrok således til en højere dødelighed og en ringere økonomi for den enkelte svineproducent. Forebyggelse af navlebrok sker i dag typisk ved injektion af antibiotika i pattegrisens første levedøgn for at behandle navleinfektion, som senere medfører udvikling af navlebrok. Denne form for behandling er meget udbredt og bidrager til det samlede antibiotikaforbrug i svineproduktionen. Andre tiltag i praksis er brænding af navlestreng, flydende plaster, veste, tape, vaccination af søer med autovacciner og optimering af stihygiejne/-miljø, men effekten af disse tiltag er dårligt belyst. I øvrigt må det forventes at effekten af de enkelte tiltag er forskellig afhængigt af om navlebrok skyldes bylder, cyster eller rigtige navlebrok. I perioder med højere afregningspriser har operation af grise med rigtige navlebrok desuden været praktiseret, men succesen ved operation er svingende og det er en dyr løsning, da operationen skal foretages af en dyrlæge.

Formål og mål

Undersøge hvor udbredt forekomsten af navlebrok på navlestedet er hos danske grise samt afprøve forebyggende tiltag. Målet er at danne basis for benchmark, så den enkelte besætning kan vurdere om man har et problem samt finde de mest effektive alternativer til reduktion af navlebrok uden brug af antibiotika. Dette vil danne grundlag for en eventuel revision af de 10 bud mod brok. Et litteraturstudie og et internationalt spørgeskema danner baggrunden for en klinisk afprøvning.

Resultater

Prævalens af navlebuler

30 besætninger er undersøgt; 19687 klimagrise og 8053 farestaldsgrise er undersøgt.

Farestaldsgrisene er undersøgt den sidste uge inden fravænning. Med en cut-off værdi på 2x2 cm er prævalensen af buler i farestalden 4,2% varierende fra 0,8-13,6% mellem besætninger.

I klimastalden er grisene undersøgt fra uge 3 og til afgang. Med en cut-off værdi på 2x2 cm er prævalensen 2.9%, varierende fra 1-5,3%. Der er mindre variation mellem besætninger i klimastalden i forhold til farestalden og der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem andelen af buler i farestalden og andel buler i klimastalden.

Ca. 60% af grisene med buler var sogrise og omtrent 80% af bulerne var små eller medium. De fleste navlebuler var bløde og ikke-reponible. Under 1% af pattegrisene havde sår på deres navlebuler mens 10% af klimagrisene havde sår. Risikofaktorer for sår var navlebulens størrelse (store og medium navlebuler havde højere OR sammenlignet med små buler) og reducerbarhed (delvist samt ikke-reponible buler havde højere OR sammenlignet med reponible buler). 

Patologi

Fra 29 besætninger blev der aflivet 214 klimagrise med navlebuler. De fleste af disse havde store ikke-reponible buler og sår på bulerne. Hernie og herniekombinationer (med cyster eller abscesser) var de primære diagnoser, mens intraabdominale læsioner i form af sammenvoksninger, blødninger og bindevæv var hyppigt forekommende.

Der var god overensstemmelse mellem bulens størrelse i den kliniske undersøgelse og postmortem. Sensitivitet og specificitet for klinisk erkendelse af sår var også god. Derimod var det vanskeligt at bestemme årsagen til navlebulen via den kliniske undersøgelse. 

Spørgeskema

Det internationale spørgeskema afslørede at navlebuler ikke bare er et dansk problem, men bliver set som et problem af dyrlæger som arbejder med besætningssundhed i griseproduktion. Mange dyrlæger mener at navlebuler udgør en risiko for grisens velfærd ligesom de påvirker økonomien negativt (via afledte effekter som fx øget dødelighed).

Dyrlægernes syn på transportegnethed var ens når man sammenlignede danske dyrlæger med ikke-danske dyrlæger. Der var heller ingen signifikante forskelle i håndteringen af bulegrise, med den undtagelse af neonatalt antibiotika blev brugt signifikant mere i danske besætninger.  

Klinisk afprøvning

Den kliniske afprøvning bestod af 3 forsøgsgrupper: en negativ kontrol, en gruppe som fik amoxicillin intramuskulært, samt en gruppe som fik meloxicam intramuskulært plus desinfektion af navlestreng efterfulgt af afsnøring og klipning. Alle behandlinger blev udført umiddelbart efter fødslen. Den samlede prævalens af navlebuler var 4,0% og den samlede dødelighed var 21,8% fra fødsel til afgang fra klimastalden. Der var ingen forskel i forekomst af navlebuler eller dødelighed mellem de 3 grupper. Køn var den eneste signifikante risikofaktor for udvikling af navlebuler, mens køn, IUGR, fødselsvægt og kuldudjævning alle havde signifikant effekt på dødeligheden.

Sogrise har flere buler.
Galtgrise har højere dødelighed.
IUGR grise har højere dødelighed sammenlignet med normale pattegrise.
Alle vægtkvartiler har højere dødelighed sammenlignet med de tungeste grise
Grise som er kuldudjævnet har højere dødelighed.

Kilde: Umbilical Outpouchings in pigs – prevalence, pathology and prevention, Marie-Louise Hansen, PhD afhandling 2025

Publikationer