Konsekvenser af restriktioner på antibiotikabehandling af grise med særligt fokus på krav om at følge produktresuméet i den nye EU-forordning om veterinærmedicin

Projektleder: Amanda Brinch Kruse, Adjunkt, Ph.d. i Veterinær Epidemiologi, Sektion for Produktion, Ernæring og Sundhed, IVH, KU-SUND. E-mail: amanda@sund.ku.dk  

Baggrund for projektet

Forbruget af antibiotika til grise i Danmark er i høj grad reguleret og styret af både dansk og international lovgivning. Siden 2010 har der i kraft af den danske Gult Kort ordning været restriktioner på det overordnede antibiotikaforbrug i den enkelte besætning og aldersgruppe af grise. I 2016 blev et differentieret Gult Kort indført, med vægtning på specifikke antibiotikaklasser. I 2017 indførtes en vægtning af antibiotikummet colistin på 10, hvilket de-facto resulterede i en udfasning af dette antibiotikum og en afledt stigning i forbruget af neomycin og andre aminoglycosider. Samtidig blev en tilsvarende stigning i forekomsten af neomycinresistente bakterier observeret. Stigningen i neomycinforbrug og -resistens er et eksempel på, hvorledes restriktioner på et antibiotikum påvirker forbruget af et andet, og dermed resulterer i en utilsigtet, afledt effekt. 

En ny EU-forordning om veterinærmedicin trådte i kraft i januar 2022. Formålet med denne Forordning er at ensrette brugen af veterinære lægemidler i EU og derigennem mindske forekomsten af antibiotikaresistens. Særligt artikel nr. 106 stk.1 har fået betydning for antibiotikabehandling af grise i Danmark. Denne artikel foreskriver, at alle lægemidler skal anvendes i overensstemmelse med produktresuméet (SPC, der står for Summary of Product Characteristics), både med hensyn til indikation, dosering og behandlingslængde. Et SPC kan være udfærdiget i 1980’erne og ikke ændret siden lanceringen af lægemidlet. Dette er på trods af, at der i årenes løb er indsamlet evidens og empirisk viden vedrørende alternative behandlingsregimer. I Danmark drejer det sig særligt om effekt af lavere dosis og afkortning af antibiotikabehandling af grise som følge af myndighedernes fokus på at reducere forbruget. Med den nye forordning er det ifølge Fødevarestyrelsens fortolkning ikke længere tilladt at benytte kortere behandlingsregimer eller lavere dosis end angivet i SPC’et. Dette indvirker så på valget af de lægemidler, der benyttes i praksis, idet dyrlæger tilstræber valg af produkter med kortere behandlingstid og lavere dosis for at overholde Gult Kort grænserne. Dertil kommer, at der skal tages hensyn til tilbageholdelsestider efter antibiotikabehandling. Dette betyder, at det kan være nødvendigt at fravælge et givet antibiotikum, fordi der er for få dage fra behandling til slagtetidspunktet. 

Dyrlægen og besætningsejeren er derfor dagligt udfordret af EU-forordningen og her særligt kravet om, at følge SPC’et slavisk. Konsekvensen er en betydelig begrænsning i det antal lægemidler, det er hensigtsmæssige at udskrive ved behandling for sygdom. For at overholde Gult Kort grænserne må besætningsejeren klare sig med mindre antibiotika eller et produkt, der er mindre effektivt. Al dette medfører et skift i hvilke lægemidler, der benyttes, og sætter endnu højere krav til produktionen end set tidligere for at undgå problemer med dyresundhed eller -velfærd. Omfang og betydning af dette er endnu ikke kendt. 

På EU-plan vil Forordningens krav om at benytte SPC’et som rettesnor for antibiotikabehandling medføre en reduktion i forbrug af antibiotika. Dette skyldes, at man i mange EU Medlemsstater har et betydeligt højere forbrug end i Danmark, hvor vi gennem mere end 25 år har arbejdet med at reducere forbruget. Både Fødevarestyrelsen og den Danske Dyrlægeforening er opmærksomme på problemet med Forordningen. Indtil videre har dette dog ikke medført ændring i Fødevarestyrelsens fortolkning af Forordningen. Forbruget af antibiotika til smågrise i Danmark steg i perioden efter implementeringen af den nye EU-lovgivning, som skete samme år som udfasningen af medicinsk zink. I den nyeste fødevare- og veterinæraftale fra juni 2024 er det en målsætning at antibiotikaforbruget skal reduceres med 8% inden udgangen af 2027. Det er således vigtigt at få belyst, hvilke specifikke konsekvenser den nye EU-forordning har, inden der kan fokuseres på en evt. reduktion i antibiotikaforbruget. Sammenhænge og konsekvenser er også vigtige for Fødevarestyrelsen, når de skal se på behov og mulighed for at indføre lempelser i implementeringen af EU-forordningen. 

Udover EU-forordningen er der også andre forhold, der i dag er med til at bestemme, hvilke lægemidler en dyrlæge kan gøre brug af i den enkelte grisebesætning, herunder f.eks. prisen på lægemidlet og, som nævnt herover, tilbageholdelsestider for produkter til behandling af søer og slagtegrise. For andre produkter gælder, at de er i restordre og har været det længe. Disse forhold bør også tages i betragtning. Særligt for tilbageholdelsestider er det en udfordring, at disse kan variere betydeligt mellem produkter med samme aktive stof, fordi metoden til beregning har ændret sig over årene. 

Restriktioner og lovkrav, der påvirker forbruget af antibiotika, skal overholdes. Men det er uheldigt, hvis det lægemiddel, der ud fra en faglig vurdering er det mest optimale, må fravælges. Det er vigtigt at få belyst hvilke utilsigtede, afledte effekter sådanne fravalg kan have, f.eks. på dyresundhed, dyrevelfærd og produktiviteten i de danske grisebesætninger. Ligeledes bør der ses på, om det påvirker resistensudviklingen i en negativ retning.  

I VetStat-klyngen på Københavns Universitet (KU-SUND) bliver der som led i den veterinære myndighedsbetjening (VET-MYN) for Fødevarestyrelsen set på effekt af lovgivningen på området. Det er vigtigt for den danske griseproduktion at dette suppleres med en belysning af konsekvenserne af diverse tiltag både for erhvervet og den enkelte griseproducent. Effekten af udfasningen af colistin i 2016 og medicinsk zink i 2022 undersøges i 2024 i et projekt finansieret af Svineafgiftsfonden, mens der endnu ikke er set på konsekvenserne af den nye EU-forordning. VetStat-klyngen arbejder i 2024 på et VET-MYN projekt, hvor det ud fra VetStat-data analyseres hvorledes den nye EU-forordning har påvirket antibiotikaordinationer. Dette bør suppleres med resultaterne fra dette projekt for netop at få belyst de afledte effekter af at skulle følge SPC’et for dyrlæger og producenter.  

Formålet med projektet

Ikrafttrædelsen af den nye EU-forordning om veterinærmedicin har medført yderligere begrænsning i dyrlægers muligheder for valg af lægemidler til antibiotikabehandling af grise. Dette kan have utilsigtede, afledte effekter, som endnu ikke er blevet belyst. Formålet med dette projekt er at undersøge effekten af EU-forordningen, særligt kravet om at følge produktresuméet, på forbruget af antibiotika hos grise og vurdere de afledte konsekvenser for dyresundhed, dyrevelfærd og produktivitet. Desuden vurderes det om EU-forordningen påvirker resistensudviklingen hos grise. 

Projektets forankring på IVH

Projektet er forankret i VetStat-klyngen, som er en del af den veterinære myndighedsbetjening på KU. VetStat-klyngen er et tæt samarbejde mellem Sektion for Produktion, Ernæring og Sundhed og Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse. VetStat-klyngen består af forskere med stor erfaring med epidemiologi, datahåndtering og dataanalyse samt forskere med stor erfaring med brug af VetStat-data på svin, brug af andre veterinære databaser inkl. Kvægdatabasen og erfaring med myndighedsbetjening.

Projektet indeholder 2 hovedaktiviteter:

Aktivitet 1: Den første del af projektet vil bestå af dybdegående interview af praktiserende grisedyrlæger og relevante personer fra Lægemiddelstyrelsen. 

Ud fra interview af praktiserende grisedyrlæger forventes følgende spørgsmål besvaret:

• Hvilke parametre påvirker valget af de antibiotikaprodukter der bruges i dansk griseproduktion?
• Hvilke typer behandlinger udfordres af den nye EU-forordning og særligt kravet om at følge SPC’et?
• Hvis der skiftes til andre lægemidler, hvilket lægemiddel vælges i stedet for?

Ud fra interview af relevante personer fra Lægemiddelstyrelsen forventes følgende spørgsmål besvaret:

• Hvad er forklaringen på at produkter er i langvarig restordre?
• Hvorledes er proceduren for tilladelse til at bruge andre egnede produkter, som ikke er godkendt i Danmark? 

Eksempler på problemstillinger og udfordringer samt hvordan disse håndteres i praksis indsamles. Ligeledes indsamles tilhørende viden om relevante love og bekendtgørelse. Resultaterne sammenfattes ved brug af metoden Systems Thinking. Denne metode er i stand til at belyse sammenhængen mellem forskellige begivenheder og handlinger, f.eks. implementering af ny lovgivning og hvorledes dette håndteres i praksis. Formålet er at identificere såkaldte positive feedback loop (der går i den retning der ønskes) og negative feedback loops (der resulterer i det modsatte af det der ønskes). 

Aktivitet 2: Den anden del af projektet vil gennemgå eksisterende data af relevans for problemstillingen. Dette indbefatter VetStat data, produktivitetsdata, samt data fra laboratoriet i Kjellerup. Ud fra data på besætningsniveau analyseres effekten af EU-forordningen ved at se på ændringer før, under og efter implementering i januar 2022. 

Data fra VetStat kan belyse ændringer i antibiotikaforbruget og her vil der være særligt fokus på skift af præparater, sygdomsindikationer, administrationsveje og vægtning af antibiotikaklasser. Resultater fra Aktivitet 1 vil fokusere analyserne på relevante præparater, hvor der oftest foretages skift og særligt betydningen af vægtningen af tetracykliner for det samlede forbrug vurderes. 

Effekten af et eventuelt ændret behandlingsmønster bliver vurderet på baggrund af analyser af ændringer i produktivitetsdata og data fra Laboratoriet i Kjellerup. Relevante produktivitetsparametre (antal producerede grise, daglig tilvækst, FCR og dødelighed) indgår i analyserne. Data fra laboratoriet i Kjellerup vil indgå i analyserne for at se på ændringer i sygdomsmønstre og resistens. 

Projektets økonomi

Projektet løber fra 1. januar 2025 til 31. december 2025 og finansieres af Svineafgiftsfonden.
Totalt budget: 620 t.kr.

Projektets organisering og styring

Projektet ledes af Adjunkt Amanda Brinch Kruse og udføres i samarbejde med Lektor Leonardo Victor de Knegt. Begge har erfaring med håndtering og analyse af VetStat og CHR-data. Der arbejdes tæt sammen med resten af VetStat-klyngen. 

Projektets resultater

Resultaterne fra projektet vil blive offentliggjort løbende på denne side, senest ved udgangen af år 2025. Projektets resultater stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den danske grisesektor.