Konsekvenser af tiltag til at mindske antibioitikaforbrug og resistens med særligt fokus på udfasning af colistin og medicinsk zink i dansk svineproduktion

Projektleder: Amanda Brinch Kruse, Adjunkt, Ph.d. i Veterinær Epidemiologi, Sektion for Produktion, Ernæring og Sundhed, IVH, KU-SUND. E-mail: amanda@sund.ku.dk  

Baggrund for projektet

For at imødekomme den aktuelle politiske agenda og samtidig bidrage til at sænke forbruget af antibiotika og risikoen for antibiotikaresistens i den danske fødevareproduktion, er den danske griseproduktion i konstant udvikling. Erhvervet har gentagne gange vist, at griseproducenterne er i stand til fortsat at producere sunde grise samtidig med at produktiviteten fastholdes. Over de seneste tre årtier er der introduceret tiltag til at reducere antibiotikaforbrug og forekomst af antibiotikaresistens, som har skabt en udfordring med hensyn til opretholdelse af en bæredygtig griseproduktion.

Blandt de seneste tiltag blev der i 2017 indført en vægtning for udvalgte antibiotikatyper i den beregningsmodel Fødevarestyrelsen anvender til at opgøre forbruget i den enkelte grisebesætning. Det betød blandt andet, at den gældende dosis (ADD) for colistin blev vægtet med en faktor på 10. Som forventet medførte dette et voldsomt fald i anvendelsen af colistin. Samtidig steg forbruget af neomycin, særligt til smågrise. Neomycin er et alternativ til colistin ved behandling af mave- tarmlidelser hos grise. Smågrise er den aldersgruppe blandt grise, der står for det største antibiotikaforbrug, hvoraf hovedparten bliver brugt til behandling af fravænningsdiarré. Forekomsten af neomycin-resistens i E. coli bakterier har været stigende i samme periode og er formentlig associeret med forbruget af neomycin. Der er behov for at få afdækket hvilken risiko, der kan være forbundet med en sådan stigning, herunder hvilke konsekvenser det har, både for dyr og mennesker.

Udfasning af medicinsk zink i 2022 udgør et andet tiltag, som også har udfordret erhvervet. Det blev besluttet at udfase al brug af medicinsk zink fordi medicinsk zink mistænkes for at bidrage til udvikling af antibiotikaresistens. Medicinsk zink har været benyttet til at reducere forekomst af fravænningsdiarré. Udfordringen for griseproducenterne har været at en udfasning af zink kunne øge behovet for antibiotikabehandling, især omkring fravænning. Udfasningen af medicinsk zink har således skabt stor debat i erhvervet og særligt blandt de griseproducenter, der står med de daglige udfordringer med at fravænne grise uden brug af medicinsk zink. 

Det må forventes, at flere tiltag til at reducere antibiotikaforbrug og -resistens vil blive implementeret i Danmark i nær fremtid. Det er derfor vigtigt at belyse den effekt, som de ovenstående tiltag har på fødevaresikkerhed, dyresundhed og -velfærd. Når konsekvenserne af disse tiltag skal vurderes, er det yderst vigtigt også at tage beregningsmetoder for antibiotikaforbruget i betragtning. Opgørelser til brug for tildeling af Gult Kort er nemlig baseret på en række omregningstrin og tilnærmede gennemsnitsværdier, og dette udgør en stor kilde til usikkerhed.  Det er tidligere vist, at særligt populationsstørrelsen, angivet som antal stipladser, ikke altid er et pålideligt mål, men omregningerne er nødvendige for at kunne præsentere totale mængder som antal daglige doser og omregne til procentdel dyr behandlet per dag. Helt konkret er der behov for at sikre en bedre opgørelse af dyreantal for fravænningsgrise, så smågrisebesætninger med høj produktivitet ikke uretmæssigt får et beregnet højere antibiotikaforbrug end besætninger med lav produktivitet, men med samme antal stipladser. Denne problematik har været aktuel så længe ordningen med Gult Kort har eksisteret, men med de seneste tiltag med udfasning af colistin og medicinsk zink er det særligt vigtigt med en retvisende beregning af antibiotikaforbruget, der allerede ligger lavt i Danmark ift. øvrige lande med en tilsvarende stor griseproduktion.

Dette projekt vil være en naturlig forlængelse af tidligere VetStat projekter støttet af Svineafgiftsfonden. Det er nødvendigt fortsat at gøre brug af VetStat data i forskningsprojekter. Tidligere projekter har nemlig vist, at arbejdet med VetStat data kan bidrage til at belyse fejl og udfordringer i registrering og håndtering af data. Dette er særligt aktuelt for det nye VetStat, hvor der er indført ændringer og justeringer i indrapportering og opgørelser. Projektet vil samtidig være et vigtigt supplement til Fødevarestyrelsens arbejde, der hovedsageligt fokuserer på kontrol med antibiotikaforbruget. Dette projekt supplerer med vurderinger af de afledte effekter for erhvervet. 

Formålet med projektet

Formålet med projektet er at vurdere konsekvenserne af tiltag til at mindske antibiotikaforbrug og -resistens for danske griseproducenter. Der vil blive lagt særligt vægt på udfasning af colistin ved at vurdere risikoen ved en afledt stigning i forbruget af neomycin. Dernæst vil konsekvenser af udfasning af medicinsk zink undersøges ved at analysere ændringer i antibiotikamønstre og kødkontrolsanmærkninger i besætninger med produktion af smågrise. Sidst vil effekt af beregningsmetode for antal af smågrise blive belyst. 

Projektets forankring på IVH

Projektet er forankret i VetStat-klyngen, som er en del af den veterinære myndighedsbetjening på KU. VetStat-klyngen er et tæt samarbejde mellem Sektion for Produktion, Ernæring og Sundhed og Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse. VetStat-klyngen består af forskere med stor erfaring med epidemiologi, datahåndtering og dataanalyse samt forskere med stor erfaring med brug af VetStat-data på svin, brug af andre veterinære databaser inkl. Kvægdatabasen og erfaring med myndighedsbetjening. 

Projektet indeholder 3 hovedaktiviteter:

Risikovurderingen udarbejdes i følgende trin:

1. Identifikation af risici (bakterier hos grise, der udvikler resistens overfor neomycin og andre aminoglykosider)
2. Vurdering af frigivelse (forekomst af disse former for resistens i de enkelte bakteriearter i fravænningsgrise)
3. Vurdering af eksponering (forekomst af bakterier, der er resistente overfor aminoglykosider, i kød fra slagtegrise)
4. Vurdering af konsekvenser (konsekvenser af eksponering af dyr og mennesker)
5. Risikoestimat (integrering af ovenstående)

Konsekvenser for forbrugeren (fødevarebåren risiko) og den enkelte besætningsejer og ansatte (occupational risk), samt branchen som helhed vil blive vurderet, ligesom den overordnede konsekvens af udviklingen af resistens for både dyr og mennesker (behandlingssvigt).

Aktivitet 2: I projektets anden del lægges der vægt på konsekvenserne ved udfasning af medicinsk zink. Ud fra VetStat data identificeres besætninger med brug af medicinsk zink før udfasningen i 2022. Antibiotikaforbruget til smågrise før og efter udfasningen analyseres i disse besætninger med fokus på valg af produkt (inkl. vacciner), sygdomsindikationer, administrationsveje (flok- versus enkeltdyrsbehandling) samt ændringer i forbruget over tid. Derudover vurderes dyresundhed- og velfærd ved brug af kødkontrol data.

Aktivitet 3: Som en tredje aktivitet vil opgørelsesmetoder for antibiotikaforbrug i den enkelte grisebesætning blive vurderet ved at tage antallet af producerede smågrise i betragtning. Der vil blive foretaget en objektiv redegørelse af konsekvenser ved at benytte antal stipladser som mål for dyreantal. Dette vil blive belyst ved at beregne antal producerede smågrise per stiplads ved brug af flyttedata og evt. gødningsregnskab og sammenholde dette med det antal stipladser angivet i CHR, som for nuværende bruges i beregningen af antibiotikaforbruget. Dette præsenteres som en opgørelse over variationen i antal producerede grise per stiplads og en vurdering af konsekvenserne for den enkelte griseproducent ift. tildeling af Gult Kort. 

Projektets økonomi

Projektet løber fra 1. januar 2024 til 31. december 2024 og finansieres af Svineafgiftsfonden.
Totalt budget: 817 t.kr.

Projektets organisering og styring

Projektet ledes af Adjunkt Amanda Brinch Kruse og udføres i samarbejde med videnskabelig assistent Anne-Sofie Glavind. Begge har erfaring med håndtering og analyse af VetStat og CHR-data. Der arbejdes tæt sammen med resten af VetStat-klyngen.

Projektets resultater

Resultaterne fra projektet vil blive offentliggjort løbende på denne side, senest ved udgangen af år 2024. Projektets resultater stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den danske grisesektor.