Kan nænsom håndtering af pattegrise de første to leveuger reducere forekomst af navlebuler?
Projektleder: Inge Larsen, Adjunkt, Ph.d., Fagdyrlæge i Svinesygdomme, Sektion for Produktion, ernæring og sundhed v. Københavns Universitet, inge@sund.ku.dk
Formål
Formålet med projektet er at sænke forekomsten af grise med navlebuler ved at undersøge, om nænsomme løft af pattegrise de første 2 leveuger kan reducere komplikationer ved heling af navlestedet samt udvikling af navlebuler.
Beskrivelse
Navlebuler herunder navlebrok hos grise i Danmark forekommer ifølge et nyere dansk Ph.d. projekt blandt 30 tilfældigt udvalgte besætninger med en prævalens på 4,7% i farestalden og 2,9% i klimastalden (Hansen, et.al., Prevalence of umbilical outpouchings in pigs. A cross sectional study, ESPHM 2022). Det vil sige at blandt 33 mio. fødte grise i Danmark udvikler over 1 million grise en navlebule.
Navlebuler er en udfordring dels på grund af nedsat dyrevelfærd, dels på grund af reduceret indtjening, idet en del grise med buler ikke må transporteres til slagt og derfor ofte aflives på et tidspunkt, hvor der allerede er investeret tid, foder og opstaldning på deres opvækst.
Kendte risikofaktorer for udvikling af navlebuler er blandt andet infektion ved navlestedet, flytning af grise og genetik. Besætningsejere og deres medhjælpere iværksætter ofte forebyggende tiltag mod udvikling af navlebuler i form af håndtering af infektioner gennem antibiotikabehandling og hygiejnemæssige tiltag. Disse tiltag er dog ikke tilstrækkelige til at helt at undgå udvikling af navlebuler og det er uvist hvorvidt måden hvorpå nyfødte grise håndteres også har indflydelse på udvikling af navlebuler:
Hos den nyfødte gris kan navlestedet opfattes som et sår, der skal hele op. Hvis denne heling ikke forløber optimalt, kan der opstå en svaghed ved navlestedet og bugvæggen, som teoretisk set kan ses som en risiko-faktor for udvikling af en navlebule. I et KU projekt, hvor forekomst af bakterier i navlestedet ved pattegrise blev undersøgt i 10 tilfældigt udvalgte danske sobesætninger, blev besætningsejere og driftsledere spurgt, om de havde særlige måder at løfte pattegrise på i farestalden for at forebygge navlebuler. Følgende svar blev givet: ’Ingen rutine’ (4 stk.), ’Aldrig i flanken’ (3 stk.), ’Ét bagben’ (2 stk.), ’Hvis muligt, to bagben’ (1 stk.). I dette studie var det ikke muligt at afgøre, hvorvidt fysisk håndtering af pattegrisene, havde betydning for prævalensen af navlebuler. Hypotesen i nærværende projekt er, at en nænsom håndtering af nyfødte grise kan skabe basis for hurtig og ukompliceret heling af navlestedet. Ved en hurtig heling af navlestedet mind-skes risikoen for bakterielle infektioner og dermed reduceres antallet af grise, som udvikler navlebuler på sigt.
Partnere
- Kristiane Barington, Lektor, Dr. Med. Vet., Sektion for Veterinær Patologi ved Københavns Universitet
- Ken Steen Pedersen, Dr. Med. Vet., Specialdyrlæge, Leder af CPH Pig, Direktør i Ø-vet.
Sponsorer
Projektet støttes af Svineafgiftsfonden. https://svineafgiftsfonden.dk/
Resultater forventes at kunne præsenteres ved udgangen af 2023.