Evaluering af dataopgørelser og forbedret kvantificering og forståelse af mønstre i medicinforbruget i kvægbesætninger

Projektleder: Liza Rosenbaum Nielsen, Professor i Veterinær Præventiv Medicin, Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse, IVH, KU-SUND. E-mail: liza@sund.ku.dk. 

Baggrund for projektet

Dansk kvægbrug ønsker at have et minimalt, ansvarligt antibiotikaforbrug. Det kræver forståelse af, hvordan antibiotika anvendes i bedrifterne, og det kræver retvisende opgørelser over antibiotikaforbruget på besætningsniveau og sektorniveau. VetStat er den veterinære medicindatabase, og VetStat-data bruges i rådgivning, monitorering (f.eks. DANMAP), forskning og myndighedsbetjening. Fødevarestyrelsen (FVST) administrerer VetStat, og udarbejder månedlige opgørelser over antibiotikaforbruget til svin og kvæg.

Nye behov med nyt VetStat 2.0

VetStat er blevet opdateret til en version 2.0 iværksat i juni 2021. Det har medført ændringer, så datatræk ikke længere kan gennemføres som før og ikke direkte kan sammenlignes med tidligere. Ændringer i produktnumre, enheder på medicinens indhold mm. gør at softwarekoder til standardiserede rapportudskrifter må laves om eller genereres på ny. VetStat består af mange tabeller, der skal tilgås og kombineres ved dataudtræk. Det fordrer et højt niveau af forståelse af databasens struktur, indhold og dataflow, samt færdigheder i softwarekodning at udtrække de rigtige datasæt og generere retvisende udskrifter.

Som det er sket for svin i Svineafgiftsfondsprojekter gennem de sidste 15 år, bør kvaliteten af kvægregistreringer i Vetstat samt regnerutinernes pålidelighed evalueres. Kvægdata er mere komplekse end svinedata. Dels opsummeres der fra enkeltdyr til besætningsniveau i Kvægdatabasen, dels bliver de ofte indberettet af dyrlæger, ikke kun apoteker. Der pågår et stort oprydningsarbejde for at højne datakvaliteten, og både dyrlæger og apoteker er i gang med at lære, hvordan medicinen registreres mere korrekt.

Når fejlkilderne forstås bedre og fejl bliver rettet, kan mønstre og sammenhænge over tid undersøges, så udviklingen af medicinforbruget i kvægbruget kan følges over tid på en evidensbaseret måde. Benchmarking kan også medvirke til at opnå et ansvarligt forbrug og dermed reducere risikoen for resistensudvikling.

Hvordan gør andre lande?

Meget få andre lande har lignende registre for medicinforbrug på kvæg, og de opgør oftest antibiotikaforbruget på andre måder, end vi gør. I DK har vi 20 års erfaring med indberetning af antibiotikaforbrug til dyr, og vi har benyttet os af én database - VetStat. Andre lande er først nu ved at opbygge databaser, systemer og metoder til indberetning, så analyser og opgørelser ikke kun baseres på summariske salgstal. Der er et væld af obligatoriske og frivillige programmer, såvel på tværs af lande som indenfor det enkelte lands grænser. Det gør det svært at skabe overblik og sikre sammenlignelighed og transparens.

Der er krav til, hvad data om antibiotikaforbrug skal dække. I Holland arbejder man både med aldersgrupper og produktionstyper inden for kvægsektoren, hvilket øger kompleksiteten af data men også mulighederne for at lave mere specifikke opgørelser. Herhjemme arbejder vi indtil videre kun med aldersgrupper. Det giver udfordringer, hvis man for eksempel ønsker at skelne mellem malkekvægsopdræt og slagtekalve.

Der arbejdes med mange forskellige regnetekniske opgørelsesmetoder vedrørende antibiotikaforbrug. Hvis der udelukkende opgøres i mængde aktivt stof kan det give problemer, da penicilliner typisk vejer mere end de bredspektrede antibiotika per behandling. Et skift til brug af penicilliner kan derfor komme til at fremstå som en stigning i forbruget trods det samme antal behandlinger. Opgørelser i antal daglige behandlinger eller behandlingsforløb kan omgå dette problem. Udfordringen er at fastsætte mængde af et givent produkt til en behandling ensartet, hvilket ikke er lykkedes på markedet endnu.

I Danmark giver koblingen med dyredata i CHR-registeret stor sikkerhed i opgørelser i medicin per antal dyr. Dette sker ikke i mange andre lande. Ofte bruges vægten af et dyr, når man beregner antal behandlinger. I VetStat sættes vægten til kalve og ungdyr hhv. køer til 200 kg hhv. 600 kg, mens ESVAC har brugt 140 kg og 425 kg. En lavere vægt vil resultere i et højere antal af beregnede behandlinger.

Behov for kompetenceopbygning

For få personer i Danmark kan udtrække og arbejde med VetStats kvægdata. Det er en sårbar situation. Der bør uddannes folk med kompetencer indenfor datahåndtering og epidemiologi, og som får erfaring med VetStat-dataanalyser. De skal også lære at forstå kvægbrugeres og kvægdyrlægers dagligdag, så rådgivningen og myndighedsbetjeningens brug af VetStat kan foregå på en relevant og evidensbaseret måde.

Formålet er at øge værdien af medicindata i VetStat fra kvægbesætninger. De skal kunne bruges i en valid form i rådgivning, monitorering, forskning og myndighedsbetjening. Samtidig søger projektet at bygge nødvendige kompetencer i udtræk og analyser af VetStat-data fra kvægbruget.

Målet er at undersøge og formidle kvægbrugets forbrug af antibiotika, herunder trends over tid, mønstre og effekter af reduktionstiltag så korrekt som muligt samtidig med at bidrage til kompetenceudvikling.

Konkrete mål:

  • At analysere antibiotikaforbruget over tid for aldersgrupper samt ejendomstyper (malkekvæg, slagtekalve, mm.) identificeret ved brug af supplerende bedriftsdata fra Kvægdatabasen. Opgørelserne skal beskrive udviklingen over tid samt mønstre i antibiotikaforbruget generelt og indenfor nicher i dansk kvægbrug (opstart 2022, afsluttes i 2023)
  • At sammenligne antal daglige behandlinger og antal beregnede daglige behandlinger (’ADD per 100 dyr per dag’ i VetStat) for slagtekalvebesætninger og malkekvægsbesætninger (data fra Kvægdatabasen). Dette skal identificere forskelle og ligheder, når antibiotikaforbrug opgøres med forskellige data og beregningsmetoder, og øger viden om opgørelsernes styrker og faldgruber (opstart 2022, afsluttes i 2023)
  • At undersøge besætningsfaktorer forbundet med antibiotikaforbrugsmønstre i slagtekalvebesætninger. Besætningerne besøges for indsamling af observationer og interviews med driftsledere. Herefter gennemføres epidemiologiske analyser af de indsamlede informationer (opstart 2022, afsluttes i 2024).

 

Projektet er et af projekterne i et nyt tiltag i det veterinære beredskab "VetStat-klyngen", der er et tæt samarbejde mellem Sektion for Produktion, Ernæring og Sundhed og Sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse. VetStat-klyngen består af forskere med stor erfaring med epidemiologi, datahåndtering og dataanalyse samt forskere med stor erfaring med brug af VetStat-data på svin, brug af andre veterinære databaser inkl. Kvægdatabasen og erfaring med myndighedsbetjening. Det er nødvendigt med denne sammensætning, da der anvendes VetStat-data fra danske kvægbesætninger samt andre data fra Kvægdatabasen, CHR, overvågningsprogrammer mm. i et omfang, der ikke tidligere har været gennemført i kvægbruget (”Big Data – tilgang”). VetStat-klyngen arbejder i øvrigt sammen med den relaterede ’ACROBAT’-klynge, der arbejder med metoder til forebyggelse og nedbringelse af antibiotikaresistensrisiko.

 

 

Projektets aktiviteter kører med en del overlap, bl.a. fordi der er tekniske og ikke mindst juridiske udfordringer med at få adgang til data fra VetStat uden etablerede datawarehouse-løsninger. Dette er en problemstilling, der arbejdes med sideløbende i den veterinære myndighedsbetjening på KU, da adgangen er essentiel for mange aktiviteter under det veterinære beredskab. Desuden har lanceringen af VetStat 2.0 givet en del ekstra udfordringer med tidskrævende kodning og udredning af nye variabler og datastrukturer.

Aktivitet 1: Effekt af beregningsmetode og tiltag til reduktion af antibiotikaforbrug (2020-2023)

Udviklingen i medicinforbruget baseret på forskellige opgørelsesmetoder sammenholdes og analyseres op imod lovgivnings- og frivillige branchetiltag til at reducere forbruget af forskellige antibiotikatyper.

 

Aktivitet 2: Sammenhæng mellem reelt medicinforbrug og VetStat-opgørelser (2022-2023)

VetStat-opgørelser vil blive sammenlignet med det reelle medicinforbrug udtrykt ved registreringer i Kvægdatabasen i minimum 20 slagtekvægbesætninger, der i en 12 måneders periode har registreret alle behandlinger på dyreniveau. Der arbejdes herudover på et fælles projekt med ACROBAT, der muliggør sammenligning for malkekvægsbesætninger for perioden 2015-2020. Eventuelle forskelle, særligt i antal behandlede dyr over tid, analyseres. Desuden beskrives datatekniske begrænsninger og styrker. Dette forventes at medføre øget forståelse af VetStat datas afspejling af antibiotikaforbrug til slagtekalve og malkekvæg.

 

Aktivitet 3: Kortlægning og effekt af forskellige behandlingsstrategier i kvægbruget (2022-2024)

Fokus lægges på slagtekvæg i et feltstudie, hvor landmænd og driftsledere svarer på spørgsmål vedrørende behandlingsstrategi og -praksis i forbindelse med en besætningsgennemgang.

Der gennemføres sideløbende et rent datastudie på anonymiserede data fra alle kvægbesætninger med antibiotikaforbrug registreret i VetStat. Her fokuseres på behandlingsstrategier, som kan identificeres i data f.eks. både lokal og systemisk behandling for yverbetændelse eller anvendelse af per oral behandling til kalve. Her kan udviklingen i højere grad følges over tid.

Disse to studier resulterer i en kortlægning af behandlingsstrategier. Effekten af de identificerede strategier analyseres.

 

 

Projektets forventede effekter

Der har ikke tidligere været arbejdet detaljeret med VetStat-data på kvæg. Det vides fra tidligere arbejde med data på svin, at først når der arbejdes koncentreret og målrettet med data til flere forskellige formål opdages og løses mange uhensigtsmæssigheder i indsamling, lagring og brug af data. Data bruges af stort set alle besætninger, og der løbende kommunikeres med kvægbrugets repræsentanter på området samt Dyrlægeforeningens repræsentanter. Dette sikrer at projektet er tæt på slutbrugerne.

Projektets forventede effekter på kort og mellemlangt sigt

Effekten af projektets aktiviteter vil være bedre forståelse af vigtigheden af at indrapportere medicinforbruget korrekt samt forbedrede dataopgørelsesmetoder om medicinforbrug i kvægbesætninger og i kvægbruget generelt. Dette vil forebygge misforståelser og fejlagtige fortolkninger af de tilgængelige tal i VetStat.

Det forventes at mindst 90% af de medvirkende besætninger vil få markant bedre indsigt og forståelse af deres medicinforbrug og vil kunne fungere som eksempler til vidensformidling.

Det forventes at stort set alle landets slagtekalve- og malkekvægsbesætninger vil få mere retvisende medicinopgørelser og markant færre fejl i deres antibiotikaopgørelser. Dvs. mere korrekt udpegning af besætninger med højt antibiotikaforbrug til evt. sanktionering.

Der uddannes mindst 2 personer (ph.d. og postdoc) med kompetencer i at udtrække og analysere retvisende VetStat-data fra kvægbesætninger. Erfaringer deles med SEGES' dyrlæger.

Projektets effekter på længere sigt

Forbedrede opgørelser til brug i den veterinære rådgivning forventes at medføre mere rationel brug af antibiotika med høje dyresundhed og mindre risiko for resistensudvikling som følge.

Korrekt dokumentation af det danske kvægbrugs antibiotikaforbrug giver bedre konkurrenceevne.

 

 

Projektet løb oprindeligt fra 1. januar 2020 til 28. februar 2023, men er blevet forlænget til og med december 2024 pga. orlovsperioder for nøglemedarbejder i 2021-2022.

Totalt budget: 3.537 t.kr.

Regnskab for 2020: 952 t.kr., deraf 324 t.kr. fra Kvægafgiftsfonden (34 %) og 618 t.kr. fra IVHs Veterinære Myndighedsbetjening (65 %), og 10 t.kr. (1 % fra IVH-KU (Sektionsmidler).

Regnskab for 2021: 357 t.kr. (100 %) fra IVHs Veterinære Myndighedsbetjening.

Budget for 2022: 924 t.kr., deraf 336 t.kr. fra Kvægafgiftsfonden (36 %) og 529 t.kr. fra IVHs Veterinære Myndighedsbetjening (57 %), og 59 t.kr. (6 % fra IVH-KU (Sektionsmidler).

Budget for 2023: 924 t.kr., deraf 336 t.kr. fra Kvægafgiftsfonden (36 %) og 423 t.kr. fra IVHs Veterinære Myndighedsbetjening (46 %), og 165 t.kr. (18 % fra IVH-KU (Sektionsmidler).

Budget for 2024: 380 t.kr. (100 %) som finansieres af IVHs Veterinære Myndighedsbetjening (IVH-KU).

 

 

Projektet ledes af Professor Liza Rosenbaum Nielsen, der er hovedvejleder på ph.d.-projektet, i samarbejde med lektor Helle Stege er leder af VetStat-klyngen. Adjunkt Amanda Brinch Kruse, der har erfaring med håndtering og analyse af VetStat og CHR-data, er medvejleder for 2 ph.d. studerende i VetStat-klyngen. Alice Puk Skarbye er postdoc og medvejleder for ph.d. studerende i projektet, Jeanette Kristensen.

Der er synergi til et sideløbende større beredskabsprojekt (ACROBAT) om sammenhængen mellem antibiotika-forbrug og antibiotikaresistens i flere dyrearter samt to andre forskningsprojekter om VetStat-data på andre dyrearter i VetStat-klyngen. Desuden vil der være synergi med Robuste Kalve-projektet og igangværende mastitisprojekter, der alle gennemføres i tæt samarbejde med SEGES samt andre universiteter. Den ph.d. studerende har således rig mulighed for erfaringsudveksling og har et stærkt netværk at trække på, og der arbejdes med at planlægge et forskningsophold ved SEGES Innovation, som en del af ph.d. forløbet. 

Der afholdes løbende opfølgningsmøder i VetStat-klyngen, der skal sikre kvaliteten og opnåelse af leverancerne samt overholdelse af projektets budget. Der findes desuden en overordnet styregruppe for hele det veterinære beredskab, der ligeledes følger projektet og VetStat-klyngens progression og leverancer.

 

Resultater

Præsentationer

Præsentation af projektaktiviteter på de seneste to statusmøder for projektet Reduced use of AntimiCROBials in cAttle and poultry

Undervisningsaktiviteter

  • Undervisning af veterinærstuderende i medicindata 
  • Hjælpevejleder på specialet ”Opfattelser af antibiotikaforbrug blandt danske slagtekalveproducenter - validering og anvendelse af typologier” af veterinær specialestuderende Sofie Lütjohann Rasmussen og Isabelle Hangaard Jensen