Projekter
Herunder findes en oversigt over forskningsprojekter, som faggruppen arbejder med.
Projektleder: Lektor Anja Varmløse Strathe (avst@sund.ku.dk)
Formålet er at gøre søernes fedtomsætning mere effektiv gennem tilsætning af L-carnitin og omega-3 fedtsyrer til soens foder i sendrægtighed og diegivning. Dette skal sikre en højere mælkeydelse og flere næringsstoffer i mælken og dermed samlet set øge pattegrisenes overlevelse og vækst frem til fravænning.
Læs mere om L-carnitin og omega-3 til diegivende søer
Data-driven control and prioritisation of non-EU-regulated contagious animal diseases. University of Copenhagen is partner of the DECIDE project.
Projektleder: Amanda Brinch Kruse, Adjunkt, Ph.d. i Veterinær Epidemiologi, Sektion for Produktion, Ernæring og Sundhed, IVH, KU-SUND. E-mail: amanda@sund.ku.dk
Baggrund for projektet
For at imødekomme den aktuelle politiske agenda og samtidig bidrage til at sænke forbruget af antibiotika og risikoen for antibiotikaresistens i den danske fødevareproduktion, er den danske griseproduktion i konstant udvikling.
Læs mere om tiltagene for at mindske antibiotikaforbrug og -resistens
Principal investigator: Franziska Hakansson, fh@sund.ku.dk
Purpose: The aim of this project is to develop a machine learning based tool that can recognize pain in horses from video data, with the long-term goal of improving the welfare of horses through a tool for early and automatic recognition of pain.
Read more about "Automatic detection of pain in horses using machine learning"
Formålet med projektet er at sænke forekomsten af grise med navlebuler ved at undersøge, om nænsomme løft af pattegrise de første 2 leveuger kan reducere komplikationer ved heling af navlestedet samt udvikling af navlebuler.
Læs mere om projektet
I et nyt projekt, kaldet ”NO-METHANE”, samarbejder Københavns Universitet med Aarhus Universitet, SEGES, Lactobio, DLG, Arla Foods, Vilofoss A/S og Danish Crown om at halvere udledningen af metangas fra danske malkekøer.
Baggrunden for projektet er, at vi i Danmark har et klart mål om at få bæredygtighed og miljøhensyn indarbejdet i landbrugsproduktionen. Det gælder således også for mælke- og kvægproduktionen.
Læs mere om projektet No-Methane
Fireårs projekt finansieret af Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden (2018-2021)
Projektleder i 2020-2021, Liza Rosenbaum Nielsen, KU-SUND-IVH
Projektleder i 2018-2019: Jaap Boes, SEGES Husdyrinnovation
Formål
At fremme opdræt af robuste kalve ved at frembringe viden om og værktøjer til optimalt sundhedsmanagement af kalve, med fokus på de første levemåneder, så kalvedødelighed og antibiotikaforbrug kan sænkes.
Baggrund
Robuste kalve er en grundsten for slagtekalve- og mælkeproducenter i bestræbelserne på at opnå optimale produktionsresultater. De første måneder i kalvens liv er de mest arbejdskrævende. Kalvedødeligheden er koncentreret her ligesom antibiotikaforbruget til diarré og lungebetændelse. Samtidig er perioden afgørende for kalveopdrættets sundhed og produktivitet, og om potentialet udnyttes fuldt ud.
Læs mere om Robuste kalve
Projektleder: Marie-Louise Elisabeth L Hansen, mleh@sund.ku.dk
Baggrund: Udposninger omkring navlestedet på grise skyldes primært navlebrok, cyster og bylder. Til dagligt omtales alle disse tilstande som navlebrok og denne betegnelse bruges også i det følgende. Navlebrok udgør en væsentlig udfordring for de danske svineproducenter.
Projektets formål er at undersøge om et øget antal daglige fodringer øger fordøjeligheden af foderet og dermed foderudnyttelsen hos drægtige søer, samt reducerer klimabelastningen fra sobesætninger.
Læs mere om PowerSo projektet
Formål: Projektets formål er at øge pattegrisens tilvækst og robusthed gennem optimeret ernæringsstrategier. Forventede (del)resultater vil foreligge ultimo 2022.
Resumé: Vi vil måle forskelle i muskelsammensætning og biomarkører som et tegn på om de vokser mere end en kontrol gruppe der er hos soen. Læs mere om projektet
Formål: BIOVAR skal skabe ny viden om hvorfor slagtegrise ikke opfylder deres genetiske potentiale for derefter at kunne sætte målrettede initiativer i gang for at markant forbedre foderudnyttelsen hos slagtegrise.
Resumé: Der er uudnyttet potentiale med hensyn til at forbedre foderudnyttelsen (FU) i de danske slagtegrise. Dette ses ved en gennemsnitlig FU på 1,93 for Duroc, og 2,10 for Landrace og Yorkshire hangrise på Bøgildgård, der er væsentlig end den nuværende FU på 2,65 i de konventionelle slagtegrisebesætninger. Læs mere om projekt BIOVAR
Almindeligt anvendte laboratorie metoder til vurdering af et fodermidlers fordøjelighed (eks EFOS) til kvæg er kalibreret i forhold til får eller kvæg fodret på vedligeholdsniveau. Foderets opholdstid i vommen ved fodring på vedligeholdsniveau er dog langt længere end hos slagtekalve som fodres med en høj andel kraftfoder, hvor kraftfoder og vandopløselige fraktioner muligvis kan have opholdstider ned til 9 timer.
Addition of lipids to calf rations is not generally practiced in Denmark. This is because appropriate types of lipid supplements and amounts are not established nor is it known at which growth phase lipid supplements will maximize productivity: during preruminant growth, after weaning or during both phases. This project will provide recommendations on the use of lipid supplements regarding amounts and types (saturated or unsaturated fatty acid sources) and the most appropriate growth phase (during preruminant growth, after weaning or during both) of supplementation that will add value to slaughter calf production.
Projektleder: Ken Steen Pedersen, ken@sund.ku.dk
Formål: Undersøge hvor sikkert video og billedmateriale kan bruges til at stille en diagnose i forhold til den kliniske undersøgelse på det levende dyr. Læs mere om brug af video og billeder til klinisk undersøgelse
Projektleder: Adjunkt Anja Varmløse Strathe, avst@sund.ku.dk
Projektet omhandler pattegriseoverlevelse hos løse diegivende søer og udføres i samarbejde med SEGES Svineproduktion.
Svinebranchen har et mål om at øge antallet af løse diegivende søer, hvor søerne også går løse i farestalden. Dette resulterer dog i at besætninger med løse diegivende søer ofte har en højere pattegrisedødelighed end besætninger med søer i farebokse.
Projektansvarlig: Lektor Helle Stege: hst@sund.ku.dk
Projektdeltagere fra KU: Adjunkt Amanda Brinch Kruse: amanda@sund.ku.dk
Projektet omhandler antibiotikaforbrug i danske svinebesætninger. Det foregår i samarbejde med SEGES Svineproduktion, Fødevarestyrelsen (FVST) og private svinepraksis.
Veterinærforlig 3 har stort fokus på antibiotikaforbruget, navnlig til grise. I den forbindelse skal den nationale medicindatabase, Vetstat, opdateres og tilrettes. I dette projekt fokuseres på hvordan antibiotikaforbruget registreres, beregnes og rapporteres i det nye Vetstat. Læs mere om dette projekt
Databaseret sundhedsovervågning for svin og tendenser i antibiotikaforbruget til kæledyr, heste, mink, fisk og fjerkræ
Projektleder: Helle Stege, lektor i svinesygdomme og svineproduktion, Sektion for Produktion, Ernæring og Sundhed, IVH, KU-SUND.
E-mail: hst@sund.ku.dk
Baggrund for projektet
Antibiotikaforbrug til dyr er et omdiskuteret emne på grund af risikoen for udvikling af antibiotikaresistens hos både dyr og mennesker, et området der ligeledes har stor offentlig interesse. Læs mere om projektet
Projektansvarlig: Professor Ken Steen Pedersen, ken@sund.ku.dk
Formål og mål
At undersøge hvor udbredt forekomsten af navlebrok på navlestedet er hos danske grise samt afprøve forebyggende tiltag. Målet er at danne basis for benchmark, så den enkelte besætning kan vurdere om man har et problem samt finde de mest effektive alternativer til reduktion af navlebrok uden brug af antibiotika. Dette vil danne grundlag for en eventuel revision af de 10 bud mod brok.
Resultaterne forventes færdige i 2022 og stilles gratis til rådighed for alle parter.
Projektet er støttet af Svineafgiftsfonden. Besøg Svineafgiftsfondens hjemmeside.
Projektansvarlig: Lektor Helle Stege: hst@sund.ku.dk
Projektdeltagere fra KU: Postdoc studerende Amanda Brinch Kruse:
amanda@sund.ku.dk
Projektet omhandler antibiotikaforbrug i danske svinebesætninger. Det foregår i samarbejde med SEGES Svineproduktion, Fødevarestyrelsen (FVST) og private svinepraksis. Læs mere om projektet om Vetstat og fravænningsgrise
Projektleder: Professor Jens Peter Nielsen: jpni@sund.ku.dk
Projektdeltagelse fra KU: Ph.d. studerende Malene Kjelin Morsing: makm@sund.ku.dk, Professor Ken Steen Pedersen: ken@sund.ku.dk, Adjunkt Inge Larsen: inge@sund.ku.dk
Hovedformålet med dette projekt er at optimere behandlingen af fravænningsdiarré med hensyn til at sænke antibiotikaforbruget, uden at gå på kompromis med grisens helbredelse. Samtidigt er det også formålet at minimere udviklingen af antibiotikaresistens i svineproduktionen. I projektet indgår kun besætninger der ikke anvender medicinsk zink, da dette skal udfases senest juni 2022.
Læs mere om fravænningsdiarré
Projektansvarlig: Anni Øyan Pedersen, mail: anni.oeyan@sund.ku.dk
Praktiserende dyrlæger, konsulenter og svineproducenter i Danmark melder om stigende problemer med mavesår hos grise i vækst. Formålet med dette projekt er at reduceres forekomsten af mavesår hos danske smågrise. Læs mere om bekæmpelsen af disse mavesår
Projektansvarlig: Lektor Helle Stege: hst@sund.ku.dk
Projektdeltagere fra KU: PhD studerende Amanda Brinch Kruse: amanda@sund.ku.dk, Professor Liza Rosenbaum Nielsen: liza@sund.ku.dk
Øget forekomst af resistente bakterier har sat fokus på brug af antibiotika – såvel humant som veterinært. Al antibiotika ordineret til danske produktionsdyr registreres i den nationale database, VetStat. Læs mere om VetStat anvendelse
Projektleder: Lektor Helle Stege, hst@sund.ku.dk
“Professional Pig Practice” - Udvikling og produktion af spilbaseret e-læringsprogram til træning og dokumentation af landbrugsfaglige og veterinære kompetencer indenfor dyrevelfærd. Læs mere om Professional Pig Practice
Projektleder: Lektor Helle Stege, hst@sund.ku.dk
Vetstat - den nationale database til overvågning af medicinforbruget til produktionsdyr - blev implementeret i år 2000 men er under stadig revision og fejlretning. Hidtil har Vetstat næsten udelukkende været brugt som kontrolværktøj for myndighederne mens der ikke er blevet foretaget nogen decideret forskning i det individuelle forbrug på besætningsniveau - f.eks. vedrørende anvendeligheden af disse data i rådgivningsarbejdet. Læs mere om VetStat